Organdonation
Siger du ja?
Og selvom det er et forholdsvist simpelt spørgsmål, hvor de fleste nok ville svare: "Tja, jeg skal jo ikke bruge dem mere, hvis jeg er død!" Så er det alligevel ikke helt så lige til, for der er mange følelser forbundet med valget, og det kan føles som en meget stor beslutning - et kæmpe skridt at tage.
Men der er en god grund til, at det diskuteres i så stor stil. Vi mangler nemlig mange organer hvert år. For eksempel er der brug for 250 nyrer hvert år, hvoraf cirka 160-170 får dækket behovet. Heraf er cirka 40 af disse nyrer doneret af en levende pårørende. Men der mangler også hjerter, lunger og levere.
Bare man beslutter sig
Det vigtigste er, at man tager stilling til det, da det er en meget personlig sag. Om du vælger at sige 'nej', 'delvist ja' eller 'fuldt ja', er egentlig ligegyldigt.
Skulle man være så uheldig at stille træskoene, og ens nærmeste ikke ved, hvad ens holdning er; så er det, at skulle vælge for dig, en meget ubehagelig situation at stille dine pårørende i, midt i sorgen.
Derudover ville det være ærgerligt, hvis du egentlig gerne ville donere, men dine pårørende valgte at sige 'nej', fordi de mente, det var din holdning. Og der er der desværre stor risiko for.
En undersøgelse har netop vist, at 78 % af den danske befolkning gerne vil sige 'ja' til donation; men når de pårørende skal tage beslutningen, bliver der kun sagt 'ja' i cirka 50 % af tilfældene.
Hvis man er i tvivl, bør man imidlertid vente med at tage stilling. Man kan jo prøve at diskutere det med andre eller bruge den tid, man synes, man har brug for alene til at tage beslutningen; men hvis man allerede ved, hvad man vil svare, er det forholdsvist nemt gøre opmærksom på det.
Man kan vælge at bekende sin mening på tre måder:
Men der er en god grund til, at det diskuteres i så stor stil. Vi mangler nemlig mange organer hvert år. For eksempel er der brug for 250 nyrer hvert år, hvoraf cirka 160-170 får dækket behovet. Heraf er cirka 40 af disse nyrer doneret af en levende pårørende. Men der mangler også hjerter, lunger og levere.
Bare man beslutter sig
Det vigtigste er, at man tager stilling til det, da det er en meget personlig sag. Om du vælger at sige 'nej', 'delvist ja' eller 'fuldt ja', er egentlig ligegyldigt.
Skulle man være så uheldig at stille træskoene, og ens nærmeste ikke ved, hvad ens holdning er; så er det, at skulle vælge for dig, en meget ubehagelig situation at stille dine pårørende i, midt i sorgen.
Derudover ville det være ærgerligt, hvis du egentlig gerne ville donere, men dine pårørende valgte at sige 'nej', fordi de mente, det var din holdning. Og der er der desværre stor risiko for.
En undersøgelse har netop vist, at 78 % af den danske befolkning gerne vil sige 'ja' til donation; men når de pårørende skal tage beslutningen, bliver der kun sagt 'ja' i cirka 50 % af tilfældene.
Hvis man er i tvivl, bør man imidlertid vente med at tage stilling. Man kan jo prøve at diskutere det med andre eller bruge den tid, man synes, man har brug for alene til at tage beslutningen; men hvis man allerede ved, hvad man vil svare, er det forholdsvist nemt gøre opmærksom på det.
Man kan vælge at bekende sin mening på tre måder:
- Du kan fortælle beslutningen til dine nærmeste
- Du kan bære på et donorkort
- Du kan tilmelde dig donorregistret
-
Og du har tre muligheder for, hvad du vil bekende:
- Give fuld tilladelse, som for eksempel også indbefatter menisker, ledbånd, brusk og sener
- Begrænset tilladelse, hvor du selv vælger, hvilke organer, du vil donere
- Forbud mod at donere noget overhovedet
-
Og skulle man fortryde, kan man til enhver tid ændre sin beslutning, ligegyldig hvordan man har valgt at bekende den. Ligeledes kan man hurtigt og nemt tilmelde sig donorregistret via Sundhed.dk, enten med eller uden digital signatur.
