Aniston

Opvaskemiddel

Opvaskemiddel og dets vidunderlige egenskab

Opvaskemiddel er en vidunderlig opfindelse... Eller, når man ikke har en opvaskemaskine er det. Men hvor meget er det lige, man skal bruge, når man vasker op, og kan det andet end at gøre tallerkener rene?
Opvaskemiddel
Opvaskemiddel findes i mange forskellige varianter - med eller uden duft, farve og styrke. Men fælles for alle er, at de virker.

Hvor meget er det nu, man skal bruge?

Doseringen er vigtig - ingen tvivl om det. Mange af opvaskemidlerne er så koncentrerede, at der kun skal bruges 2-3 ml - ca. en halv teskefuld - til 5 liter vand, så der skal ikke mange ekstra dråber til, før der er tale om overdosering. Overdosering er med til at skade miljøet i og med, at det beskidte opvaskevand før eller siden siver ned til grundvandet.

Dosering "på slump" er derfor ingen god løsning for det miljøbevidste folk. For at være sikker på, at man ikke overdoserer, er det derfor bedst at bruge en måleske, i hvert fald første gang man starter med at bruge et nyt opvaskemiddel.

Gode råd om opvasken

Skyl madrester af, og vask derefter op i så varmt vand som muligt. Brug en opvaskebalje, ikke rindende vand.

Hæld alt vandet i baljen, før opvaskemidlet, så der ikke kommer for meget skum. Skummet gør det svært at se, om tingene er vasket rene, og der kan sidde rester af snavs i

skummet, som så sætter sig på servicet igen.

Skift opvaskevandet efter behov, og skyl eventuelt efter i rent, varmt vand, for at sikre en ren opvask. Af sundhedsmæssige grunde er det dog ikke nødvendigt at skylle efter.

Lad opvasken tørre i opvaskestativ, eller tør af med et rent viskestykke. Hvis man vil have blanke glas og tallerkener, er tørring med viskestykke som regel nødvendigt. Skift karkluden mindst én gang om dagen - og vask karklude og viskestykker ved 60 grader.

Opvaskemiddel som pletfjerner

Mange pletter kan fjernes, hvis tøjet med det samme skylles under vandhanen og vaskes bagefter. Og langt de fleste pletter går da også af i vask ved 60 grader eller derover. Men ikke alt tøj kan tåle at blive vasket ved så høje temperaturer. Derfor kan man med ufarvet opvaskemiddel forbehandle tøjet. Opvaskemiddel har desuden den fordel, at det er let at bruge og stort set altid er i husholdningen.
ANNONCE
Opvaskemiddel
Den dyre eller den billige?

En test fra 2002 har vist, at pris og kvalitet ikke nødvendigvis følges ad. Flere af de billigste opvaskemidler lå i gruppen med den bedste samlede bedømmelse, heriblandt det billigste, Una Ultra.

Til sammenligning opnåede de to dyreste midler - begge fra Ecover® - kun en samlet bedømmelse på "middel" på grund af en meget lav miljøkarakter.

Som man sikkert har set og læst i reklamerne, så reklamerer de forskellige producenter med, at deres opvaskemidler er koncentrerede, og nogle er oven i købet "dobbelt koncentreret" eller "dobbelt så drøjt som almindeligt opvaskemiddel".

Men det er ret intetsigende oplysninger, eftersom der ikke eksisterer nogen kriterier for, hvornår et opvaskemiddel er "almindeligt" eller "koncentreret".

Så næste gang, der skal købes opvaskemiddel, så køb den billige, for så er der måske råd til en taxa, næste gang du har fået lidt for meget at drikke i byen!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce