Aniston

Opsang

Brokker din veninde sig over sin fedme?

"Hvis jeg ikke var så fed...", "F***, hvor føler jeg mig tyk...","Jeg ville så gerne tabe mig, men..." Hun er din veninde, men hvor har du bare lyst til at skrige: "Så drop dog de chips!!!"
Opsang
Der er en bred almen holdning om, at det er plat at sidde og ynke over sin vægt uden at gøre noget ved den.

Hvorfor er der det? Ingen brokker sig da, når du sidder og ynker over din kæreste, det betragtes jo som helt normalt. Men ve den der siger: "Jamen så drop ham da", for de har jo overhovedet ikke forstået, at du faktisk bare har brug for at snakke, om de ting der ellers ophober sig i hovedet på dig.

Hvorfor er det okay at lukke "kærestedamp" ud, når det er så uvel mødt at lukke "vægtdamp" ud. Bare fordi man ikke er 100 % tilfreds med sit udseende, skylder man vel ikke verdenen at ændre det. En vægtregulering er stort arbejde og hvis det skal gøres ordentligt, skal der altså være plads i ens liv til det.

Næste gang din veninde ynker over sin vægt, så regn hendes BMI ud med hende, selvom du sikkert allerede har en idé om svaret.

Formlen til at udregne BMI hedder:
Vægt i kilo / højde i meter / højde i meter

Normalvægt: BMI mellem 18,5 og 24,9
Overvægt: BMI mellem 25 og 30
Fedme: BMI er større end 30

Eksempel:
Jeg er 165 cm høj og vejer 65 kilo

65/1,65/1,65=23,87

Altså ligger jeg inden for det grønne område.

Der ligger også masser af BMI-udregnere på nettet, en af dem er Fitnessdk.dk

Når I sidder med resultatet
Ligger hun i det grønne felt, så drej samtalen ind på, hvad der egentlig får hende til at ønske sig tyndere. Er det fordi hun altid er omgivet af de små modeltyper, tøjfirmaerne producere deres tøj til og derved gør til det normale, eller er det måske fordi hun bare ikke føler sig smuk generelt, og ved, at det kun er vægten hun kan lave om på.

Ligger hun i det røde felt, så tilbyd hende at når den dag kommer, hvor hun ønsker at ændre det, så er du klar til lange løbeture eller en tur i træningscenteret. Indtil den dag kommer, hvis den kommer, så fortsæt med at lytte, for det er jo det eneste hun beder dig om.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce