Oprør og opgør
En biografi om Ayaan Hirsi Ali, en af dette årtis mest inflydelsesrige kvinder
Barndom
Hun blev født den 13 november 1969 i Mogadishu, Somalia, under diktatoren, Siad Barres regime. Manden, der er årsag til mange af de somaliske flygtninge, som den dag i dag lever her i Danmark.
Somalia har altid været, og er stadig den dag i dag, et land splittet af klaner og deres forskellige indflydelse. Siad Barre udnyttede denne skrøbelige magtbalance og spillede klanerne ud imod hinanden i forsøget på at danne et socialistisk styre. Resultatet blev et land i armod med en langvarig og blodig borgerkrig til følge.
Ayaan og hendes familie tilhørte "Darod" en af de større klaner, og hendes far var hele sit liv politisk aktiv, hvilket også var den direkte medårsag til, at familien til sidst måtte flygte. Først til Saudi Arabien, dernæst Etiopien, for til sidst at ende i Kenyas hovedstad, Nairobi.
Ayaans fars politiske virke gjorde, at han måtte tilbring en stor del af tiden borte fra familien, hvilket bevirkede at Ayaans mor, meget imod sædvane, måtte forsørge at opdrage sine tre børn som en enlig mor. Det ville her i Danmark ikke være ret usædvanligt, men for en somalisk familie, hvor hele strukturen er bygget op omkring manden og forsørgeren, er det en helt anden sag. Og det var nok også en af grundene til, at Ayaans mor med tiden endte som en både bitter og nedbrudt kvinde.
Ayaan var det mellemste af tre børn og den ældste af pigerne, hvilket gjorde, at den største del af pligterne hvilede på hendes skuldre. Alligevel forsøgte hun med alle midler at færdiggøre sin skole og tilegne sig viden.
Hendes familie var som sagt på mange punkter anderledes end mange andre. Ikke kun på grund af deres familiestruktur, men også fordi hendes forældre havde giftet sig af kærlighed. Noget aldeles uhørt i et land og i en kultur, hvor det er almindeligt, at familien vælger kvindernes fremtidige ægtefæller ud fra strategier om økonomi, klanmønstre og mænds bekvemmelighed.
Hendes fars politiske aktivitet, førte ham, før deres flugt fra Somalia, til et længere fængselsophold. Ayaan er seks år gammel og hendes søster kun fem, da hendes mor besøger hendes far i fængslet og efterlader børnene i mormoderens varetægt. Kort efter sker det ufattelige, mormoderen har tilkaldt en gammel dame, som skal omskære pigerne. En handling og en proces, som skal komme til at forme både Ayaans og hendes søster, Haweyas fremtidige liv mere end hun aner.
Hun blev født den 13 november 1969 i Mogadishu, Somalia, under diktatoren, Siad Barres regime. Manden, der er årsag til mange af de somaliske flygtninge, som den dag i dag lever her i Danmark.
Somalia har altid været, og er stadig den dag i dag, et land splittet af klaner og deres forskellige indflydelse. Siad Barre udnyttede denne skrøbelige magtbalance og spillede klanerne ud imod hinanden i forsøget på at danne et socialistisk styre. Resultatet blev et land i armod med en langvarig og blodig borgerkrig til følge.
Ayaan og hendes familie tilhørte "Darod" en af de større klaner, og hendes far var hele sit liv politisk aktiv, hvilket også var den direkte medårsag til, at familien til sidst måtte flygte. Først til Saudi Arabien, dernæst Etiopien, for til sidst at ende i Kenyas hovedstad, Nairobi.
Ayaans fars politiske virke gjorde, at han måtte tilbring en stor del af tiden borte fra familien, hvilket bevirkede at Ayaans mor, meget imod sædvane, måtte forsørge at opdrage sine tre børn som en enlig mor. Det ville her i Danmark ikke være ret usædvanligt, men for en somalisk familie, hvor hele strukturen er bygget op omkring manden og forsørgeren, er det en helt anden sag. Og det var nok også en af grundene til, at Ayaans mor med tiden endte som en både bitter og nedbrudt kvinde.
Ayaan var det mellemste af tre børn og den ældste af pigerne, hvilket gjorde, at den største del af pligterne hvilede på hendes skuldre. Alligevel forsøgte hun med alle midler at færdiggøre sin skole og tilegne sig viden.
Hendes familie var som sagt på mange punkter anderledes end mange andre. Ikke kun på grund af deres familiestruktur, men også fordi hendes forældre havde giftet sig af kærlighed. Noget aldeles uhørt i et land og i en kultur, hvor det er almindeligt, at familien vælger kvindernes fremtidige ægtefæller ud fra strategier om økonomi, klanmønstre og mænds bekvemmelighed.
Hendes fars politiske aktivitet, førte ham, før deres flugt fra Somalia, til et længere fængselsophold. Ayaan er seks år gammel og hendes søster kun fem, da hendes mor besøger hendes far i fængslet og efterlader børnene i mormoderens varetægt. Kort efter sker det ufattelige, mormoderen har tilkaldt en gammel dame, som skal omskære pigerne. En handling og en proces, som skal komme til at forme både Ayaans og hendes søster, Haweyas fremtidige liv mere end hun aner.
Holland
Da Ayaan er 22 år, bekendtgører familien en dag, at de har fundet hende en mand i Canada, og at hun nu skal giftes. Ved en cerenomi, som hun ikke engang er en del af, bliver hun formelt gift med den mand, som for hende er en absolut fremmed. Selv festen holdes uden hendes deltagelse.
Hendes storebror, Mahwan får til opgave at fremskaffe hende visum til Tyskland, hvor hun skal gøre ophold hos somaliere inden den endelige indrejse til Canada og hendes nye liv med en mand, hun inderst inde afskyer. Hendes ophold i Tyskland skal komme til at besegle hendes skæbne på flere måder, for her træffer hun afgørelsen om at tage sin skæbne i sin egen hånd og flygte fra et liv, hun ikke selv har valgt.
Med kun det tøj hun står og går i, sætter hun sig på et tog med endestation England. Hvad hun ikke ved på daværende tidspunkt er, at hun for at komme over den engelske kanal skal bruge sit pas, som befinder sig i hænderne på hendes klanmedlemmer. Så hun står af toget i Holland og søger asyl. Af angst for at blive opdaget af klanmedlemmer i Holland opgiver hun falsk navn.
Her starter hun helt forfra. Lærer hollandsk og fortsætter sine studier samtidig med at hun tolker for den hollandske stat. Hendes drøm er at læse statskundskab for bedre at kunne forstå, hvorfor hendes land er i den situation den er og for måske en dag at kunne ændre på tingene.
Man spår hende ikke mange chancer, men efter flere års slid og slæb får hun sit diplom. Undervejs mister hun sin søster, som på grund af sine barndomstraumer er blevet psykisk syg og ender med at begå selvmord. Men her slutter historien bestemt ikke.
Ayaan bliver, som sin far var før hende, politisk aktiv, og hun bliver endda stemt ind i det hollandske parlament. Hendes mål er at hjælpe kvinder, der er, som hun selv næsten endte med at være, fanget i et ægteskab, de ikke selv har valgt.
Hun lærer den hollandske filmmand, Theo van Gogh at kende, og sammen laver de en filmen, "Submission 1" over Ayaans digtsamling. "1" fordi hun planlægger flere film af samme slags. Ayaan beskriver sig selv som ateist og ønsker igennem blandt andet filmen at sætte spørgsmåltegn ved og gøre op med islam og dens, efter hendes mening, kvindeundertrykkende regler og dårlige indflydelse på et moderne samfund.
Hun er en af de få, som tør rejse sig op og sige, hvad hun ærligt mener, vel vidende, at ikke kun kritikken bliver enorm, men at hun også må regne med trusler mod hendes liv. Filmen skal da også vise sig at få katastrofale følger. Kort efter udgivelsen bliver Theo van Gogh stukket ned og dræbt på åben gade, og Ayaan må gå under jorden, fordi man frygter for hendes liv. Hun skjuler sig i næsten et halvt år, indtil hun til sidst siger stop.
Da Ayaan er 22 år, bekendtgører familien en dag, at de har fundet hende en mand i Canada, og at hun nu skal giftes. Ved en cerenomi, som hun ikke engang er en del af, bliver hun formelt gift med den mand, som for hende er en absolut fremmed. Selv festen holdes uden hendes deltagelse.
Hendes storebror, Mahwan får til opgave at fremskaffe hende visum til Tyskland, hvor hun skal gøre ophold hos somaliere inden den endelige indrejse til Canada og hendes nye liv med en mand, hun inderst inde afskyer. Hendes ophold i Tyskland skal komme til at besegle hendes skæbne på flere måder, for her træffer hun afgørelsen om at tage sin skæbne i sin egen hånd og flygte fra et liv, hun ikke selv har valgt.
Med kun det tøj hun står og går i, sætter hun sig på et tog med endestation England. Hvad hun ikke ved på daværende tidspunkt er, at hun for at komme over den engelske kanal skal bruge sit pas, som befinder sig i hænderne på hendes klanmedlemmer. Så hun står af toget i Holland og søger asyl. Af angst for at blive opdaget af klanmedlemmer i Holland opgiver hun falsk navn.
Her starter hun helt forfra. Lærer hollandsk og fortsætter sine studier samtidig med at hun tolker for den hollandske stat. Hendes drøm er at læse statskundskab for bedre at kunne forstå, hvorfor hendes land er i den situation den er og for måske en dag at kunne ændre på tingene.
Man spår hende ikke mange chancer, men efter flere års slid og slæb får hun sit diplom. Undervejs mister hun sin søster, som på grund af sine barndomstraumer er blevet psykisk syg og ender med at begå selvmord. Men her slutter historien bestemt ikke.
Ayaan bliver, som sin far var før hende, politisk aktiv, og hun bliver endda stemt ind i det hollandske parlament. Hendes mål er at hjælpe kvinder, der er, som hun selv næsten endte med at være, fanget i et ægteskab, de ikke selv har valgt.
Hun lærer den hollandske filmmand, Theo van Gogh at kende, og sammen laver de en filmen, "Submission 1" over Ayaans digtsamling. "1" fordi hun planlægger flere film af samme slags. Ayaan beskriver sig selv som ateist og ønsker igennem blandt andet filmen at sætte spørgsmåltegn ved og gøre op med islam og dens, efter hendes mening, kvindeundertrykkende regler og dårlige indflydelse på et moderne samfund.
Hun er en af de få, som tør rejse sig op og sige, hvad hun ærligt mener, vel vidende, at ikke kun kritikken bliver enorm, men at hun også må regne med trusler mod hendes liv. Filmen skal da også vise sig at få katastrofale følger. Kort efter udgivelsen bliver Theo van Gogh stukket ned og dræbt på åben gade, og Ayaan må gå under jorden, fordi man frygter for hendes liv. Hun skjuler sig i næsten et halvt år, indtil hun til sidst siger stop.
Idag
De sidste to år har Ayaan Hirsi Ali boet og arbejdet i Washington, U.S.A. Her er hun er del af tænketanken på "The American Enterprise Institut." Hun kæmper stadig for ligeberettigelse for muslimske kvinder og for afskaffelse af omskæring af unge piger, noget som den dag i dag bliver udført på cirka 6000 små piger dagligt verdensvidt.
Hun er ligeledes i gang med anden del af filmen, "Submission". Hvor et'eren viste en forslået kvinde i et gennemsigtigt slør oversået med skriftstykker fra koranen, skal to'eren handle om behandlingen af homoseksuelle under islamisk styre. Ayaan Hirsi Ali blev i 2005, af Time Magazine, udnævnt til at være en af de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden.
Bedømmelse
Jeg mener, at denne bog burde stå på enhver reol herhjemme. Ikke kun lærer den os om forskellen på os og de mennesker, vi går forbi på gaden hver eneste dag. Men den giver os også et indblik i en verden, som er meget fjern fra vores. Bortset fra dens poilitiske og menneskelige budskab er det også en meget spændende bog, og en bog, som på trods af sin tykkelse, sagtens kunne fylde det dobbelte, for den er om nogen svær at lægge fra sig, når man først er begyndt. Det er efter min mening en af de vigtigste bøger i dette årti.
En tak til Forlaget Jyllandsposten for fremsendelse af anmeldereksemplar.
De sidste to år har Ayaan Hirsi Ali boet og arbejdet i Washington, U.S.A. Her er hun er del af tænketanken på "The American Enterprise Institut." Hun kæmper stadig for ligeberettigelse for muslimske kvinder og for afskaffelse af omskæring af unge piger, noget som den dag i dag bliver udført på cirka 6000 små piger dagligt verdensvidt.
Hun er ligeledes i gang med anden del af filmen, "Submission". Hvor et'eren viste en forslået kvinde i et gennemsigtigt slør oversået med skriftstykker fra koranen, skal to'eren handle om behandlingen af homoseksuelle under islamisk styre. Ayaan Hirsi Ali blev i 2005, af Time Magazine, udnævnt til at være en af de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden.
Bedømmelse
Jeg mener, at denne bog burde stå på enhver reol herhjemme. Ikke kun lærer den os om forskellen på os og de mennesker, vi går forbi på gaden hver eneste dag. Men den giver os også et indblik i en verden, som er meget fjern fra vores. Bortset fra dens poilitiske og menneskelige budskab er det også en meget spændende bog, og en bog, som på trods af sin tykkelse, sagtens kunne fylde det dobbelte, for den er om nogen svær at lægge fra sig, når man først er begyndt. Det er efter min mening en af de vigtigste bøger i dette årti.
En tak til Forlaget Jyllandsposten for fremsendelse af anmeldereksemplar.
