Ondt i tilværelsen - part V
At acceptere stressen
Det er noget, der tager tid, og jo før man accepterer det, jo bedre. Jeg vil næsten gå så langt som at sige, at det først er her, man begynder sin rejse mod at blive rask. Det næste man skal acceptere er, at det er en lang rejse, og at man ikke selv er herre over den.
Derudover skal man acceptere, at man har brug for hjælp og støtte. Det er ikke noget, man kan gøre selv. Man har brug for sin familie, man har brug for sine venner, og man har brug for lægens, kommunens og en terapeuts vejledning.
Det er nemlig super vigtigt, at man kan slappe af og bare være. Men første trin på vejen til at slappe af i den situation, man står i, er at acceptere og anerkende stressen.
Du skal selv betale
Der er bare ét stort problem. Det danske sundhedssystem er ikke gearet til at behandle folk med stress, og derfor står man uden ret mange muligheder for at få den hjælp, man ret desperat står og mangler. Du kan ikke få bevilget en psykolog, hvis du går ned med stress, og selvom lægen kan henvise dig til en psykiater, er der meget lang venteliste.
Så, hvis ikke du selv har pengene til det, kan du ikke få den professionel hjælp.
Brug dit netværk
Jeg var imidlertid rigtig heldig. Jeg har en gudmor, der blandt andet er NLP-uddannet og som har arbejdet med faget i mange år. Hun var min redning og støtte. Jeg har ingen idé om, hvor mange timer vi har talt i telefon!
Derudover har jeg nogle rigtig gode venner, der alle har været der for mig og støttet mig, når jeg har haft brug for det. Og min familie har været fantastisk! Derudover havde jeg en kiropraktor, der tog sig tid til at snakke med mig. Jeg har haft mange tider hos hende, uden jeg blev knækket! Min nye læge, som jeg desværre ikke kan beholde, eftersom jeg flytter til Jylland, har lyttet og givet sig tid til mig. Og det er ikke en selvfølge!
Under kommunens vinger
Derudover har Odense Kommune og sagsbehandlerne været enormt hjælpsomme, forstående og søde. Jeg fik mulighed for at komme på et to-ugers stresskursus, og gennem det projekt fik jeg bevilget fem psykologbehandlinger - dog først efter tre måneders sygdom.
Det hele startede i august måned. Da jeg kom på kursus, var der gået cirka tre måneder. Til at starte med havde jeg slet ikke forestillet mig, at der skulle gå så lang tid. Og samtidig var jeg panisk angst for, at jeg ikke ville få lov til at være sygemeldt i den tid, jeg havde brug for det. Men min nye læge fortalte mig, at det normalt tager tre til seks måneder at blive rask efter så lang tid med kronisk stress, og han ville ikke slippe mig fri, før han var sikker på, jeg var rask. Først der begyndte jeg så småt at slappe af.
I næste artikel kan du læse om, hvad jeg har gjort for at komme ovenpå igen.
Derudover skal man acceptere, at man har brug for hjælp og støtte. Det er ikke noget, man kan gøre selv. Man har brug for sin familie, man har brug for sine venner, og man har brug for lægens, kommunens og en terapeuts vejledning.
Det er nemlig super vigtigt, at man kan slappe af og bare være. Men første trin på vejen til at slappe af i den situation, man står i, er at acceptere og anerkende stressen.
Du skal selv betale
Der er bare ét stort problem. Det danske sundhedssystem er ikke gearet til at behandle folk med stress, og derfor står man uden ret mange muligheder for at få den hjælp, man ret desperat står og mangler. Du kan ikke få bevilget en psykolog, hvis du går ned med stress, og selvom lægen kan henvise dig til en psykiater, er der meget lang venteliste.
Så, hvis ikke du selv har pengene til det, kan du ikke få den professionel hjælp.
Brug dit netværk
Jeg var imidlertid rigtig heldig. Jeg har en gudmor, der blandt andet er NLP-uddannet og som har arbejdet med faget i mange år. Hun var min redning og støtte. Jeg har ingen idé om, hvor mange timer vi har talt i telefon!
Derudover har jeg nogle rigtig gode venner, der alle har været der for mig og støttet mig, når jeg har haft brug for det. Og min familie har været fantastisk! Derudover havde jeg en kiropraktor, der tog sig tid til at snakke med mig. Jeg har haft mange tider hos hende, uden jeg blev knækket! Min nye læge, som jeg desværre ikke kan beholde, eftersom jeg flytter til Jylland, har lyttet og givet sig tid til mig. Og det er ikke en selvfølge!
Under kommunens vinger
Derudover har Odense Kommune og sagsbehandlerne været enormt hjælpsomme, forstående og søde. Jeg fik mulighed for at komme på et to-ugers stresskursus, og gennem det projekt fik jeg bevilget fem psykologbehandlinger - dog først efter tre måneders sygdom.
Det hele startede i august måned. Da jeg kom på kursus, var der gået cirka tre måneder. Til at starte med havde jeg slet ikke forestillet mig, at der skulle gå så lang tid. Og samtidig var jeg panisk angst for, at jeg ikke ville få lov til at være sygemeldt i den tid, jeg havde brug for det. Men min nye læge fortalte mig, at det normalt tager tre til seks måneder at blive rask efter så lang tid med kronisk stress, og han ville ikke slippe mig fri, før han var sikker på, jeg var rask. Først der begyndte jeg så småt at slappe af.
I næste artikel kan du læse om, hvad jeg har gjort for at komme ovenpå igen.
