Aniston

Om at spise dyr

En bog, der når helt ind under pelsen på dig!

8 ud af 6 stjerner
Jonathan Safran Foers første ikke-skønlitterære roman giver indtryk, man tager med sig - også i supermarkedet...
Om at spise dyr
Som så mange andre unge mennesker svingede Jonathan Safran Foer i teenage- og gymnasieårene mellem at være skiftevis altædende og vegetar.

Men da han selv skulle være far - og dermed snart ville komme til at træffe afgørende valg omkring kosten på et barns vegne - blev hans mere tilbagelænede interesse i spørgsmålet akut påtrængende.

Foer besluttede sig derfor for selv at finde svarene på sine spørgsmål.

En søgen der i sidste ende fik ham til at snige sig ind på industrielle fjerkræfarme i nattens mulm og mørke, dissekere de følelsesladede ingredienser fra sin egen barndoms middagsborde og undersøge nogle af sine mest instinktive sondringer imellem rigtigt og forkert.
 
Om at spise dyr er resultatet af denne opdagelsesrejse - og hvilket resultat!

Ikke for sjov...
Bogen handler om Jonathan Safran Foers møde med den amerikanske fødevareindustri - specifikt produktionen af kød. Hvad sker der på slagterierne, og hvilke oplevelser (læs: lidelser) må vores kød igennem, inden det lander i køledisken i supermarkedet og siden på vores pander i køkkenet? Og vil vi egentlig vide det?

"Om at spise dyr" er en meget barsk fortælling, og for hvert kapitel får man som læser mere og mere lyst til at bekende sig til vegetarismen. For de forhold, der skildres i "Om at spise dyr" er ikke for sjov, og man kan kun håbe, at de tilstande ikke også hersker på danske slagterier.

Jonathan Safran Foers fortælling har dog ikke fået mig til at blive vegetar, men den har sat nogle ting i perspektiv og har gjort, at jeg fremover vil spare på kødet og vælge visse fødevarer frem for andre. Og det er måske ikke noget, der ændrer det store, men det er da små skridt i den rigtige retning. Så på den måde er "Om at spise dyr" virkeligt gået ind under pelsen på mig.

Se mere om bogen her:
ANNONCE
Om at spise dyr
Vores madkultur
Med sin sammenfletning af filosofi, litteratur, videnskab og erindring samt et større detektivisk arbejde griber Jonathan Safran Foer fat om de mange historier, vi benytter for at retfærdiggøre vores spisevaner: Folklore og populærkultur, familietraditioner og national mytologi, uholdbare fakta og dybt rodfæstet fiktion.

Kan du tåle at se din hakkebøf i øjnene?

"Om at spise dyr" er skrevet af Jonathan Safran Foer og er udkommet på dansk den 19. januar 2010 til vejl. udsalgspris på 299 kr. Originaltitel: Eating Animals.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce