Aniston

Østkyst Hustlers, MC Einar & Humleridderne er tilbage

Oplev old school rap, når genren legendariske bands går på scenen igen.

Det er endelig lykkedes at gendanne nogle af legenderne fra dengang, dansk rap var ung og morsom.

Derfor er det nu tid til at gense de helt klassiske navne indenfor genren.

De legendariske Østkyst Hustlers, MC Einar, Humleridderne og Faktaposen giver nemlig koncert i København og Århus i november, og noget siger mig, at der nok skal blive rift om billetterne!

Enestående koncertoplevelse
ANNONCE
Østkyst Hustlers, MC Einar & Humleridderne er tilbage
Det hele går under navnet "Respekt Part. 1", og det bliver en koncert, som hylder de bands, der var med til at kickstarte hiphop-genren i Danmark.

Østkyst Hustlers, Humleridderne, og MC Einar var nogle af deres tids store sællerter, og der er vist heller ikke nogen, der kan sige sig fri for at have skrålet med på 'Han Får For Lidt', 'Malerhjerne' eller 'Arh Dér'?

Kultbandet Faktaposen er også gendannet til lejligheden og vil stå for opvarmningen til de tre øvrige navne.

Det skal nok blive en fest ud over det sædvanlige!

Til at binde aftenen sammen har DJ Tue Track fra Malk De Koijn desuden lovet at fylde sceneskift og andre pauser med skøn musik fra de gode gamle dage....

Østkyst Hustlers, Humleridderne og MC Einar optræder hver cirka 45 minutter, mens Faktaposen er på scenen i cirka 20 minutter.
 

Festlighederne løber af stablen lørdag den 13. november i KB Hallen i København samt lørdag den 20. november i Scandinavian Congress Center i Århus. Billetsalget starter torsdag den 26. august 2010 på billetlugen.dk og i FONA.
ANNONCE
Del

Seneste nyt