Aniston

Øl: Helt guddommelig eller satans god?

Brygges øl bedst i Himlen eller Helvede? Det spørgsmål skal stå sin prøve, nu hvor to universelle modstykker har udsendt hver deres øl.

Bryggeriet Djævlebryg står bag den kulsorte bryg Gudeløs sammen med Ateistisk Selskab, mens Gourmetbryggeriet har lanceret det dybrøde Himmelkys i samarbejde med en sognepræst.

Tidligere på året sendte Bryggeriet Djævlebryg øllen Gudeløs på markedet for med en ny vinkel at sætte gang i debatten om religion og ateisme. Som et drilsk, gejstligt modspil tog sognepræst og ølentusiast Torsten Dam-Jensen initiativ til øllen Himmelkys, som han udviklede i samarbejde med GourmetBryggeriet.  

Gud eller gær?

Mens GourmetBryggeriet har brygget Himmelkys med inspiration i julen og kærlighedens budskaber, er
ANNONCE
Øl: Helt guddommelig eller satans god?
Gudeløs fremstillet som hyldest til videnskabens verdensbillede. Den ugudelige øl brygges af en flok entusiastiske kemikere og biologer, der ser øl som et satans godt produkt, opstået af sund fornuft:   'Sammen med en ret stor del af den danske befolkning tror vi hverken på Gud eller guder i al almindelighed. Engang troede man, at det var mystiske kræfter, der forvandlede sukkerholdig væske til øl. I dag ved vi, at det blot er encellede gærsvampe, der varetager denne vigtige funktion,' siger Rune Lindgreen fra Bryggeriet Djævlebryg og forklarer, at salget af øllen støtter Ateistisk Selskab.   Mens djævlebryggerne støtter ateismen har GourmetBryggeriet valgt at lade 1 krone af hvert solgt Himmelkys gå ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælp. I løbet af november og december er en række menighedsråd er begyndt at indkøbe øllen til servering i julestuerne efter gudstjenester. Og i Brylle Sogn ved Tommerup har sognepræst Dorthe Terp Dahl valgt at servere Himmelkys til juleafslutningen på kirkens Bibelmaraton, hvor man læser bibelen fra ende til anden.  
ANNONCE
Øl: Helt guddommelig eller satans god?
Rød eller sort?
De to øl er brygget ud fra vidt forskellige udgangspunkter, og der er da også tale om to helt forskellige øltyper.   'Himmelkys er en barely brew, som bærer kærlighedens og julens farve. Samtidig er den er så kraftig, at den kan give os styrke og mod i en mørk og kold tid. Øllen rummer den modne dufte af svesker, blommer, et strejf af anis og lakrids, og der er en bitterheden i eftersmagen, som harmonerer med øllens høje alkoholstyrke og kraftige maltfylde,' siger Lars Dietrichsen fra GourmetBryggeriet.   Og ligeså dybrød Himmelkys er, lige så sort er de gudeløses bryg.   'Gudeløs er en imperial stout, der er sort som natten. De 8,9 % ethanol indkapsler en kompleks smagsoplevelse, der kombinerer malttoner, bitterhed fra humlen, lakridsnoter fra rosinsirup og en afstemt sødme. Det er en stor øl, der kan få én til at åbne øjnene overfor verden - og så er den brygget helt uden overtro,' forklarer Rune Lindgreen fra Bryggeriet Djævlebryg med et smil.

Aniston.dk mener:
Efter at have nippet til Gudeløs første gang, kan man ikke lade være at skære ansigt. Smagen er tung, og tynget af alkohol. Men efter lidt tid ligger den godt på tungen, og man bliver helt nostalgisk med tankerne mod de lækre retter den ville kunne gå til. Den skal dog helst være kælderkold.
Himmelkys er bedst til fed mad, super rund og lækker i smagen.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce