Øl for dummies #2
Øllet og dens typer
Når nu man har lært at smage på de hellige væsker (læs: første afsnit i serien), gælder det jo om at huske, hvad man bedst kan lide. Ofte er det en bestemt type øl, som tiltaler én. Man kan selvfølgelig vælge at gemme etiketterne, og så gå ud fra dem, når man skal købe ind, men her er lidt hjælp til selvhjælp.
Disse ølbegreber, kan du bruge som vejviser til den nyopdagede ølverden.
ØL: 2 HOVEDTYPER, HYBRIDER OG SPECIALØL
Der er to hovedtyper indenfor kategorien, ØL. Det er den traditionelle Ale-øl og den moderne Lager-øl. Det, der gør forskellen, er hvilken gær, samt hvilken form for gæringsteknik, der bliver brugt under brygningen.
Generelt kan man sige, at ale er stærk i smagen, frugtig, kompleks i smag og duft. Og til forskel fra en lagerøl, skal ale serveres ved forholdsvis varm temperatur - nemlig ved 10-13 grader.
Lagerøl derimod skal serveres ved 4-7 grader, og generelt er den let i smagen, har høj kulsyre, er rund og blød og har en meget fin og ren smag og duft.
Udover disse hovedtyper er der forskellige Hybrider, der kombinerer alen og lagerøllen. Endelig er der en gruppe, som ikke rigtig kan placeres og derfor kaldes for Specialøl - disse kan være meget mærkværdige. Man har f.eks. forsøgt sig med hvidløgsøl, som ikke var særlig salgbar.
ALE - UNDERTYPER
Barley Wine
Dette er en meget kraftig øl, som er ligeså alkoholrig som vin. Den har frugtige og karamelagtige aromaer, og så har den en meget kompleks maltsmag.
Serveres i vin- eller cognacglas.
Belgisk Øl
Disse er meget usædvanlige, og de har et meget bredt spektrum af stærke aromaer. Egentlig er det ikke en bestemt type, men en masse forskellige, der ofte grupperes sammen.
Der er f.eks. de syrlige og rødbrune fra Flandern; skarpe frugtige Lambic-bryg; sur-søde Faro; ekstremst syrlige Gueuze; krydrede Saison; mørke, komplekse Trappist Dubbel; den krydrede, søde Trappist Tripple og til sidst den krydrede Witbier.
Bitter
Bitter er navnet på en bestemt type øl, som egentlig ikke er bitter. Navnet stammer fra dengang, hvor humle blev brugt for første gang af de engelske bryggere.
Det er en helt almindelig type øl på britiske pubber, og den findes ligesom de belgiske i en lang række arter, der spænder fra fine til robuste i stilen.
Brown Ale
Generelt kan man sige, at ale er stærk i smagen, frugtig, kompleks i smag og duft. Og til forskel fra en lagerøl, skal ale serveres ved forholdsvis varm temperatur - nemlig ved 10-13 grader.
Lagerøl derimod skal serveres ved 4-7 grader, og generelt er den let i smagen, har høj kulsyre, er rund og blød og har en meget fin og ren smag og duft.
Udover disse hovedtyper er der forskellige Hybrider, der kombinerer alen og lagerøllen. Endelig er der en gruppe, som ikke rigtig kan placeres og derfor kaldes for Specialøl - disse kan være meget mærkværdige. Man har f.eks. forsøgt sig med hvidløgsøl, som ikke var særlig salgbar.
ALE - UNDERTYPER
Barley Wine
Dette er en meget kraftig øl, som er ligeså alkoholrig som vin. Den har frugtige og karamelagtige aromaer, og så har den en meget kompleks maltsmag.
Serveres i vin- eller cognacglas.
Belgisk Øl
Disse er meget usædvanlige, og de har et meget bredt spektrum af stærke aromaer. Egentlig er det ikke en bestemt type, men en masse forskellige, der ofte grupperes sammen.
Der er f.eks. de syrlige og rødbrune fra Flandern; skarpe frugtige Lambic-bryg; sur-søde Faro; ekstremst syrlige Gueuze; krydrede Saison; mørke, komplekse Trappist Dubbel; den krydrede, søde Trappist Tripple og til sidst den krydrede Witbier.
Bitter
Bitter er navnet på en bestemt type øl, som egentlig ikke er bitter. Navnet stammer fra dengang, hvor humle blev brugt for første gang af de engelske bryggere.
Det er en helt almindelig type øl på britiske pubber, og den findes ligesom de belgiske i en lang række arter, der spænder fra fine til robuste i stilen.
Brown Ale
Let maltet, ikke for tynd, afdæmpet frugt- og karamelaromaer, som giver en blød følelse i munden.
Kan anbefales til nybegyndere, der vil prøve noget andet end en Tuborg.
Pale Ale
Frugtagtig med nødeagtig, ristet smag af malt samt tør og lidt bitter eftersmag. Den har en gylden og ofte ravagtig farve.
Nogle amerikanske producenter mærker etiketten "amber ale".
Porter
Dette er en af de meget mørke maltagtige typer, der har en behagelig sødme og varierer fra mediumfyldig til meget kraftig og robust. Den er, ligesom Stout, rigtig god til hygge, hvor man nipper af glasset, og de to typer adskiller sig meget klart fra andre øl.
Stout
Som antydet er Stout meget lig Porter, men den adskiller sig med sin mere ristede og kaffeprægede smag. Desuden er Stout fantastisk til at blande med en lysere øl. Når man gør det kaldes det for en half"n"half.
Strong Ale
Frugtig, maltagtig med smøragtige, nøddeprægede, ristede aromaer. Desuden tung nippe-øl, der er god efter middag eller sent om aftenen.
Der er to typer indenfor strong ale: den bitre Old Ale (engelsk) og den mere maltede, fint røget Scotch Ale (skotsk).
Hvedeøl
Dette er en rigtig god sommerøl, der brygges i 6 afarter. Den er parfumeret, frugtig, citrusagtig og har en forfriskende brusen, som bør nydes, når det er rigtig varmt og man har brug for en tørstslukker.
LAGER - UNDERTYPER
Lys Lagerøl
Kan anbefales til nybegyndere, der vil prøve noget andet end en Tuborg.
Pale Ale
Frugtagtig med nødeagtig, ristet smag af malt samt tør og lidt bitter eftersmag. Den har en gylden og ofte ravagtig farve.
Nogle amerikanske producenter mærker etiketten "amber ale".
Porter
Dette er en af de meget mørke maltagtige typer, der har en behagelig sødme og varierer fra mediumfyldig til meget kraftig og robust. Den er, ligesom Stout, rigtig god til hygge, hvor man nipper af glasset, og de to typer adskiller sig meget klart fra andre øl.
Stout
Som antydet er Stout meget lig Porter, men den adskiller sig med sin mere ristede og kaffeprægede smag. Desuden er Stout fantastisk til at blande med en lysere øl. Når man gør det kaldes det for en half"n"half.
Strong Ale
Frugtig, maltagtig med smøragtige, nøddeprægede, ristede aromaer. Desuden tung nippe-øl, der er god efter middag eller sent om aftenen.
Der er to typer indenfor strong ale: den bitre Old Ale (engelsk) og den mere maltede, fint røget Scotch Ale (skotsk).
Hvedeøl
Dette er en rigtig god sommerøl, der brygges i 6 afarter. Den er parfumeret, frugtig, citrusagtig og har en forfriskende brusen, som bør nydes, når det er rigtig varmt og man har brug for en tørstslukker.
LAGER - UNDERTYPER
Lys Lagerøl
De lyse lagerøl er hvad de fleste danskere drikker, og de smager næsten helt ens, selvom mange opfatter dem som utrolig forskellige. Dette er takket være reklamerne, som gerne vil have folk til at opfatte dem sådan.
Men generelt set er de næsten uden smag og duft, og de er vandige og brusende, hvilket gør dem velegnede til at slukke tørsten med. De skal derfor også serveres iskolde.
Mørk Lagerøl
Den er ikke så udbredt, men et eksempel kan være Rød Tuborg. Denne type har også en meget svag karakter, men er mere fyldig og chokoladeagtig end den lyse lagerøl.
Bock
Mørk og maltet smag med chokoladepræget aroma, der hænger ved i eftersmagen. Desuden mørk, ravgylden farve.
Märchenbier / Oktoberfest
Næsten som Bock, dog uden chokoladearomaen og den mørke, ravgyldne farve.
Den er god i store mængder, og bruges derfor ofte til festivaler.
Pilsner, Pils, Pilsener
Oprindeligt fra Tjekkiet, hvor den hedder Plzensky.
Aromatisk, fint maltet, forfriskende, let bitter, humlet.
Rauchbier (tysk røget lager)
Bål-agtig røget smag med en besk skarphed.
Man skal vænne sig til den, men den er god til røget skinke eller pølse; og så er det forbudt at bælle den - den skal nippes.
Wiener
Den ligner lidt Märchenbier. (Maltet, mediumfyldig)
HYBRIDER
Altbier
En tysk ale, der er brygget på den gammeldags made - deraf navnet "gammel".
Det, der gør den til en hybrid, er, at den er gæret varmt som ale-øl, og lagret køligt som lager-øl.
Den er maltet med en del bitter humle.
Steam Beer
Mediumfyldig med toastet og maltet smag samt voldsomt humlepræget duft, smag og bitterhed.
Cream Ale
Men generelt set er de næsten uden smag og duft, og de er vandige og brusende, hvilket gør dem velegnede til at slukke tørsten med. De skal derfor også serveres iskolde.
Mørk Lagerøl
Den er ikke så udbredt, men et eksempel kan være Rød Tuborg. Denne type har også en meget svag karakter, men er mere fyldig og chokoladeagtig end den lyse lagerøl.
Bock
Mørk og maltet smag med chokoladepræget aroma, der hænger ved i eftersmagen. Desuden mørk, ravgylden farve.
Märchenbier / Oktoberfest
Næsten som Bock, dog uden chokoladearomaen og den mørke, ravgyldne farve.
Den er god i store mængder, og bruges derfor ofte til festivaler.
Pilsner, Pils, Pilsener
Oprindeligt fra Tjekkiet, hvor den hedder Plzensky.
Aromatisk, fint maltet, forfriskende, let bitter, humlet.
Rauchbier (tysk røget lager)
Bål-agtig røget smag med en besk skarphed.
Man skal vænne sig til den, men den er god til røget skinke eller pølse; og så er det forbudt at bælle den - den skal nippes.
Wiener
Den ligner lidt Märchenbier. (Maltet, mediumfyldig)
HYBRIDER
Altbier
En tysk ale, der er brygget på den gammeldags made - deraf navnet "gammel".
Det, der gør den til en hybrid, er, at den er gæret varmt som ale-øl, og lagret køligt som lager-øl.
Den er maltet med en del bitter humle.
Steam Beer
Mediumfyldig med toastet og maltet smag samt voldsomt humlepræget duft, smag og bitterhed.
Cream Ale
Fuldstændig amerikansk opfindelse, som er utrolig let med en mild, parfumesød kornsmag. Desuden majsagtig aroma og meget lys i farven samt højt kulsyreindhold.
Kölsch
Denne øl er opkaldt efter Køln, da den stammer herfra, og det kun er bryggere fra Køln"s brygger-sammenslutning, der må kalde deres øl for Kölsch.
Den er meget bleg og tåget, fordi den er ufiltreret, men den er ren i smagen med en svag mælkeagtig syrlighed og rimelig spinkel og ustærk.
Det skulle efter sigende være en god sommerøl.
SPECIALØL
Frugtøl
Lette til mediumfyldige lagerøl eller ales. Tilsat frugtig aroma og tendens til meget sødlig eftersmag.
Populære aromaer: kirsebær, hindbær, blåbær.
Mindre populære, men ikke ualmindelige: abrikos og fersken.
Urte- og Krydderiøl
Tilsat krydderi - f.eks. kanel eller estragon.
Der er ofte specielle øl for sommer og vinter alt efter, hvilke krydderier, der er brugt.
Røget Øl
Enhver type øl, der har fået en røget karakter - men er specielt god når typen er Porter.
Wassail
Typisk en juleøl, der er meget krydret.
Andre navne: Holiday Beer, Yule Ale, Winter Warmer, Mulled Ale (hvis den indeholder frugt).
ØLTYPER SOM ERSTATNING FOR VINTYPER
Når du står i supermarkedets vinafdeling og vurderer, hvilken vin, der vil passe bedst til det mad, du skal servere senere på aftenen, så prøv i stedet at servere en øl. Forskellige øltyper kan nemlig tjene forskellige vintypers formål, selvom man ikke skal forvente, at øllen smager på samme måde. Her er et par sidste tips om øltyper. I et senere afsnit kan du læse om, hvilken øl du serverer til forskelligt mad.
Kölsch
Denne øl er opkaldt efter Køln, da den stammer herfra, og det kun er bryggere fra Køln"s brygger-sammenslutning, der må kalde deres øl for Kölsch.
Den er meget bleg og tåget, fordi den er ufiltreret, men den er ren i smagen med en svag mælkeagtig syrlighed og rimelig spinkel og ustærk.
Det skulle efter sigende være en god sommerøl.
SPECIALØL
Frugtøl
Lette til mediumfyldige lagerøl eller ales. Tilsat frugtig aroma og tendens til meget sødlig eftersmag.
Populære aromaer: kirsebær, hindbær, blåbær.
Mindre populære, men ikke ualmindelige: abrikos og fersken.
Urte- og Krydderiøl
Tilsat krydderi - f.eks. kanel eller estragon.
Der er ofte specielle øl for sommer og vinter alt efter, hvilke krydderier, der er brugt.
Røget Øl
Enhver type øl, der har fået en røget karakter - men er specielt god når typen er Porter.
Wassail
Typisk en juleøl, der er meget krydret.
Andre navne: Holiday Beer, Yule Ale, Winter Warmer, Mulled Ale (hvis den indeholder frugt).
ØLTYPER SOM ERSTATNING FOR VINTYPER
Når du står i supermarkedets vinafdeling og vurderer, hvilken vin, der vil passe bedst til det mad, du skal servere senere på aftenen, så prøv i stedet at servere en øl. Forskellige øltyper kan nemlig tjene forskellige vintypers formål, selvom man ikke skal forvente, at øllen smager på samme måde. Her er et par sidste tips om øltyper. I et senere afsnit kan du læse om, hvilken øl du serverer til forskelligt mad.
Øl for dummies #1
