Aniston

Oceaner af liv

En lærerig rejse med BBC Earth.

5 ud af 6 stjerner
Oceaner af liv
I "Oceaner af liv"-serien, der er lavet af BBC Earth, følger vi en gruppe forskere, naturforkæmpere med videre rundt på kloden i deres søgen efter data om livet i havet.

De besøger jordens oceaner, fordi der her ligger hemmeligheder gemt om vores fortid, vores planet og selve livet.

Undervands-specialisterne har således været på opdagelse i dybderne for at opklare disse eksistentielle gåder.

En historie om forskere
I lighed med de fleste andre af BBC's naturfilm er selve optagelserne under vandet enormt flotte og stemningsfulde.

Og da de samtidig leder og fortæller om nogle dyr som normalt ikke er så profilerede i naturfilm giver et indblik i. Men så heller ikke længere.

For det bliver meget hurtigt mere en serie omhandlende de medvirkende frem for naturen.

Man kommer mere til at følge den enkelte forsker og deres personlige agenda.

Det kan også godt virke, men det har en tendens til at tage overhånd her.

De dumme mennesker
"Oceaner af liv" virker desuden ofte lidt for indstuderet i dialogen, og man bliver derfor ikke nysgerrig og fanget af det.

Det kommer for det meste til at handle om, hvor dumme og onde vi mennesker er ved vores omgivende natur.

"Oceander af liv" rejser dog en masse spørgsmål, som er gode! Men det bliver for ofte bare noget lir og ikke videre videnskabeligt.

Den ellers udmærkede fortæller kommer til at virke lidt for dramaturgisk i sin fortællestil og kommer tit til at fremstille 'holdet', som om de var en samling superhelte i stedet for en flok forskere.

Serien er tidligere blevet vist på dansk tv, så mange vil sikkert kunne nikke genkendende til et eller flere afsnit.

Så hvis man vil se naturfilm, hvor man lærer noget om dyr, skal man ikke vælge denne som første prioritet, men dyrk eventuelt i stedet nogle af de suveræne Attenborough-film fra BBC. Der er noget for alle aldre.

"Oceaner af liv" er udkommet på dvd den 26. april 2011.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce