OCD
Tvangstanker og tvangshandlinger
Der er selvfølgelig langt fra at tjekke døren en ekstra - eller måske to - gange, til at lide af tvangstanker. Alligevel kan dette eksempel måske hjælpe til at forstå, hvad OCD egentlig er.
Ifølge Netdoktor lider omkring 100.000 mennesker i Danmark af OCD. Det er et ret stort antal, men dette skal selvfølgelig ses i lyset af, at der er mange grader af sygdommen.
Psykiske sygdomme: Tabu?
Der er mange der ikke forstår, hvad tvangstanker er. De tror måske, at det ikke er et psykisk problem, men blot en dårlig vane, som personen kan vænne sig af med, ligesom man kan vænne sig af med at bide negle. Nogle tror, at det er noget personerne selv vælger, og griner måske lidt af dem i det skjulte.
Det svarer til at sige, at personer med anorexi da bare kan tage sig sammen til at spise! (Og tro mig - det er der desværre mange der tror!)
Der er også de der tror, at OCD altid er lig med total isolation på grund af angst, og at store, dramatiske angstanfald over edderkopper eller hunde er hverdag for alle der lider af OCD. De psykisk syge bliver nærmest beskrevet som direkte farlige at omgås. Og dette er meget sjældent tilfældet.
Problemet er, at det i Danmark er tabu at tale om psykiske sygdomme. Det er helt i orden at fortælle om sin blinstarmsoperation eller sit brækkede ben, men så snart det drejer sig om psyken, bliver det straks meget mere pinligt.
Når noget er tabu, opstår der rygter om det. Som for eksempel ovenstående om, at psykisk syge bare kan tage sig sammen eller er psykopater. Disse rygter gør det endnu sværere for de personer der lider af OCD (og andre psykiske sygdomme) at erkende, at de har brug for hjælp, og det gør det svært for dem at tale med andre om det.
Hvad er OCD?
Tvangstanker kan være vidt forskellige fra person til person. Fælles er det, at de kan blive så dominerende for personen, at vedkommende bruger det meste af sin vågne tid på at tænke på det. Til dette skal så lægges tvangshandlingerne/ritualerne, der kan tage meget lang tid at udføre. For ofte er det sådan, at jo længere tid personen har været syg, jo mere omstændigt skal tvangshandlingerne udføres. Hvor det måske i starten var nok at banke tre gange i bordet for at undgå væmmelige tanker, skal der nu bankes ti gange, og så fremdeles.
Ofte handler tvangstanker om angst for, at man selv eller andre skal komme til skade eller blive smittet med sygdomme. Dette kan medføre en overdreven perfektionisme, for hvis personen gør alting korrekt, mindskes risikoen for efterfølgende at opleve angst. Dette kaldes undvigelsesadfærd: Man forsøger at ungå situationer der fremkalder angst.
Ifølge Netdoktor lider omkring 100.000 mennesker i Danmark af OCD. Det er et ret stort antal, men dette skal selvfølgelig ses i lyset af, at der er mange grader af sygdommen.
Psykiske sygdomme: Tabu?
Der er mange der ikke forstår, hvad tvangstanker er. De tror måske, at det ikke er et psykisk problem, men blot en dårlig vane, som personen kan vænne sig af med, ligesom man kan vænne sig af med at bide negle. Nogle tror, at det er noget personerne selv vælger, og griner måske lidt af dem i det skjulte.
Det svarer til at sige, at personer med anorexi da bare kan tage sig sammen til at spise! (Og tro mig - det er der desværre mange der tror!)
Der er også de der tror, at OCD altid er lig med total isolation på grund af angst, og at store, dramatiske angstanfald over edderkopper eller hunde er hverdag for alle der lider af OCD. De psykisk syge bliver nærmest beskrevet som direkte farlige at omgås. Og dette er meget sjældent tilfældet.
Problemet er, at det i Danmark er tabu at tale om psykiske sygdomme. Det er helt i orden at fortælle om sin blinstarmsoperation eller sit brækkede ben, men så snart det drejer sig om psyken, bliver det straks meget mere pinligt.
Når noget er tabu, opstår der rygter om det. Som for eksempel ovenstående om, at psykisk syge bare kan tage sig sammen eller er psykopater. Disse rygter gør det endnu sværere for de personer der lider af OCD (og andre psykiske sygdomme) at erkende, at de har brug for hjælp, og det gør det svært for dem at tale med andre om det.
Hvad er OCD?
Tvangstanker kan være vidt forskellige fra person til person. Fælles er det, at de kan blive så dominerende for personen, at vedkommende bruger det meste af sin vågne tid på at tænke på det. Til dette skal så lægges tvangshandlingerne/ritualerne, der kan tage meget lang tid at udføre. For ofte er det sådan, at jo længere tid personen har været syg, jo mere omstændigt skal tvangshandlingerne udføres. Hvor det måske i starten var nok at banke tre gange i bordet for at undgå væmmelige tanker, skal der nu bankes ti gange, og så fremdeles.
Ofte handler tvangstanker om angst for, at man selv eller andre skal komme til skade eller blive smittet med sygdomme. Dette kan medføre en overdreven perfektionisme, for hvis personen gør alting korrekt, mindskes risikoen for efterfølgende at opleve angst. Dette kaldes undvigelsesadfærd: Man forsøger at ungå situationer der fremkalder angst.
Et af problemerne med tvangstanker er, at personerne ofte godt selv er klar over, at det er meningsløst at tænke som de gør.
Tænker de for eksempel: "Jeg må vaske mine hænder meget grundigt (altså tre gange) inden jeg giver min ven hånden, for ellers kan han blive smittet med en sygdom, hvis bakterier måske sidder på mine hænder", så er det ofte lige så tydeligt for dem selv, at tankerne er meningsløse, som det er for andre.
Alligevel er det umuligt for personen at slippe tankerne, for der ligger hele tiden det lille "men det kunne jo ske, selvom risikoen er lille" og lurer i baghovedet.
Når personen så på grund af den ovennævnte angst for at smitte andre vælger at vaske hænderne en-to-tre ekstra gange inden han hilser på sin ven, føler han sig måske ulykkelig og anderledes, men han har samtidig fået angsten til at forsvinde. Tvangshandlingen bliver dermed et ritual, der har til formål at omgå angsten og få den til at forsvinde.
Kan OCD behandles?
Der går typisk lang tid fra en person begynder at opleve symptomer på OCD, til vedkommende søger behandling. Personen forsøger sandsynligvis at leve med sin lidelse, måske prøver vedkommende at undgå situationer, der kan fremkalde angst, eller udvikler en utrolig "evne" til at skjule tvangshandlingerne for omverdenen.
Derfor er det sandsynligt at der går utrolig mange mennesker omkring med OCD, der aldrig finder ud af at der er hjælp at hente. De tror måske, at de er de eneste i verden med deres problem, eller de tror, at de er komplet sindssyge.
Det er derfor meget vigtigt at nævne at der findes behandlingsmuligheder. Den ene er medicinsk behandling og den anden kognitiv adfærdsterapi. Sommertider kan det være nødvendigt at bruge begge behandlingsformer, sommetider er det nok med en ene.
Tænker de for eksempel: "Jeg må vaske mine hænder meget grundigt (altså tre gange) inden jeg giver min ven hånden, for ellers kan han blive smittet med en sygdom, hvis bakterier måske sidder på mine hænder", så er det ofte lige så tydeligt for dem selv, at tankerne er meningsløse, som det er for andre.
Alligevel er det umuligt for personen at slippe tankerne, for der ligger hele tiden det lille "men det kunne jo ske, selvom risikoen er lille" og lurer i baghovedet.
Når personen så på grund af den ovennævnte angst for at smitte andre vælger at vaske hænderne en-to-tre ekstra gange inden han hilser på sin ven, føler han sig måske ulykkelig og anderledes, men han har samtidig fået angsten til at forsvinde. Tvangshandlingen bliver dermed et ritual, der har til formål at omgå angsten og få den til at forsvinde.
Kan OCD behandles?
Der går typisk lang tid fra en person begynder at opleve symptomer på OCD, til vedkommende søger behandling. Personen forsøger sandsynligvis at leve med sin lidelse, måske prøver vedkommende at undgå situationer, der kan fremkalde angst, eller udvikler en utrolig "evne" til at skjule tvangshandlingerne for omverdenen.
Derfor er det sandsynligt at der går utrolig mange mennesker omkring med OCD, der aldrig finder ud af at der er hjælp at hente. De tror måske, at de er de eneste i verden med deres problem, eller de tror, at de er komplet sindssyge.
Det er derfor meget vigtigt at nævne at der findes behandlingsmuligheder. Den ene er medicinsk behandling og den anden kognitiv adfærdsterapi. Sommertider kan det være nødvendigt at bruge begge behandlingsformer, sommetider er det nok med en ene.
Kort fortalt virker den medicinske behandling sådan, at den dæmper sygdommens symptomer (altså tvangstankerne og -handlingerne). Symptomerne kommer dog ofte igen, hvis den medicinske behandling stoppes.
Den kognitive adfærdsterapi virker ofte i længere tid efter at behandlingen er afsluttet end den medicinske. Pointen i adfærdsterapien er at ændre personens tanker og handlinger, så personen på længere sigt kan tænke andre tanker og gøre andre ting, når vedkommende oplever angst.
Samtidig er der også et teoretisk aspekt i den kognitive adfærdsterapi, da der arbejdes med, at personen skal lære at forstå sin lidelse.
Adfærdsterapien arbejder også med, at man udsættes for det man frygter i små doser ad gangen, indtil frygten til sidst forhåbentligt er mindsket.
Når man både behandler med medicin og kognitiv adfærdsterapi er det ofte fordi, at dét at medicinen dæmper tvanstankerne, gør at personen bliver lettere at arbejde kognitivt med.
I øvrigt siges motion (og sex) at frigive nogle af de samme lykkehormoner i kroppen som de såkaldte "lykkepiller" også frigiver. Så gå, cykl eller løb en tur om dagen. Det behøver ikke at være kedeligt, du kan jo tage en kæreste, veninde eller hund med på turen, eller måske plukke en buket blomster?
Hvor kan man søge hjælp?
Man kan enten gå til sin egen læge og dér høre hvor der findes OCD-klinikker, man kan slå op i telefonbogen, eller man kan gå på nettet. Hellere have én samtale for meget med en psykolog, end én for lidt. Det er trods alt glæden i dit liv det drejer sig om!
Du kan læse mere om OCD på www.ocd-foreningen.dk eller på www.netdoktor.dk.
Den kognitive adfærdsterapi virker ofte i længere tid efter at behandlingen er afsluttet end den medicinske. Pointen i adfærdsterapien er at ændre personens tanker og handlinger, så personen på længere sigt kan tænke andre tanker og gøre andre ting, når vedkommende oplever angst.
Samtidig er der også et teoretisk aspekt i den kognitive adfærdsterapi, da der arbejdes med, at personen skal lære at forstå sin lidelse.
Adfærdsterapien arbejder også med, at man udsættes for det man frygter i små doser ad gangen, indtil frygten til sidst forhåbentligt er mindsket.
Når man både behandler med medicin og kognitiv adfærdsterapi er det ofte fordi, at dét at medicinen dæmper tvanstankerne, gør at personen bliver lettere at arbejde kognitivt med.
I øvrigt siges motion (og sex) at frigive nogle af de samme lykkehormoner i kroppen som de såkaldte "lykkepiller" også frigiver. Så gå, cykl eller løb en tur om dagen. Det behøver ikke at være kedeligt, du kan jo tage en kæreste, veninde eller hund med på turen, eller måske plukke en buket blomster?
Hvor kan man søge hjælp?
Man kan enten gå til sin egen læge og dér høre hvor der findes OCD-klinikker, man kan slå op i telefonbogen, eller man kan gå på nettet. Hellere have én samtale for meget med en psykolog, end én for lidt. Det er trods alt glæden i dit liv det drejer sig om!
Du kan læse mere om OCD på www.ocd-foreningen.dk eller på www.netdoktor.dk.
