Nytår
Den mest overvurderede højtid
Nytårsaften er den eneste festaften, som bliver planlagt flere måneder i forvejen. Den har svært ved at snige sig op på en, fordi man gentagne gange bliver spurgt: "Hvor skal du holde nytår?". Man finder den bedste og største fest, og forventningerne hober sig op.
Selvom nytår bare er "endnu en aften", er den jo noget specielt. Sidste aften i året, der er gået. Man tænker på, hvad der er sket i året, både gode og dårlige minder, og man er samlet med dem, man holder af og har det godt med.
Her kan man tænke på fremtiden og lave nytårsfortsæt - og når man bliver for stiv, kan man danse året ind med champagne og venner. Sådan går det bare sjældent.
Lad os være ærlige. Hvor mange super fede nytårsaftener, har du egentligt haft?
Der er panik måneden før for at finde ud af, hvilken fest man skal til, hvor man skal hen og med hvem. Man vil gerne afsted med Lone, men hun skal til fest på Læsø, og Jesper skal til fest hos sin eks, som man ikke kommer godt ud af det med.
Selvfølgelig kan man tage ud og spise med sine forældre og deres venner og kollegaer. Få god mad, fyre noget fyrværkeri af og så tage hjem efter midnat og se lidt dårligt tv. Men hvor fedt er det? Desuden bliver de snaldrede, og det ender med, at det bliver dig, der skal køre Otto og Janni, din fars revisorere hjem, mens Otto mistænksomt rager dig på låret.
Når du endelig finder et sted at opholde dig nytårsaften, er det tit uden dem, du egentligt ville feste året ind med. Allerede dér er "hvor-fedt-bliver-denne-nytårsaften-skalaen" på vej ned. Enten ender du med at sidde og pimpe pap-hvidvin hele aftenen, til du får et blackout, og kun kan huske en episode med din kjole oppe over hovedet, dansende træskodans på bordet, eller så bliver det dine venners tur. Der er i hvert fald altid nogen, der bliver så fulde, at han/hun ubevidst deler opgaver ud til andre: tørre bræk op, holde sig ædru, få fat i forældre.
Selvom du tror, du har fundet dit faste holdepunkt, er der snart en, der kommer med udmeldingen: "Vi har fundet et andet sted. Vi tager hen til den der spejderhytte ude i skoven. Der er MEGA fest!". Skal jeg ud og gå i mudder i min gallakjole og bare ben? Man ender naturligvis altid med at tage med, for man gider ikke blive siddende med skumle Jesper, der halvt sover/halvt piller ved sig selv ovre i hjørnet. Up we go! Ødelægger stilletter, får underlivsbetændelse og bliver generelt muggen.
Til sidst bliver det midnat, og du sidder på en bænk ude i spejderhytten, fryser, har ondt i dine balder og har lånt en eller andens jakke. Du vil ringe til din familie og kæreste og glæder dig til at høre en kendt og rar stemme - men telefonnettet er nede.
Oveni det kommer der også nytårskysset, som den ene part i forholdet tror er helt i orden og deler ud i vildskab med lidt tunge oveni, hvorimod den anden part bestemt ikke er indforstået med det.
Man burde tro, at dette ville afskrække en fra nytår, men det er som om, man glemmer, hvor dumt det egentligt var sidste gang, og året efter planlægger man igen, hvilken fest man skal til, hvor man skal hen og med hvem...
Jeg ved ikke, hvad det er, der ødelægger disse aftener. Forventningerne, der er så høje, at denne ønskefest eller aften, bare ikke kan opnås? Folk der bliver nervøse, så de drikker sig et hul i hovedet og er visne allerede kl 21? Kransekagerne, som virkeligt ikke er så fede, men egentligt er alterbrød forklædt med streger af glasur?
Nu er det ikke for at tage modet fra jer. Jeg håber naturligvis, at alle, inklusiv mig selv, får en god nytårsaften i år. Måske er idéen netop, at man ikke skal have høje forventninger, men bare sørge for at være sammen med mennesker, som man holder af og så tage den derfra.
Dette er mine bitre erfaringer.
Hvordan holder du nytår?
Selvom nytår bare er "endnu en aften", er den jo noget specielt. Sidste aften i året, der er gået. Man tænker på, hvad der er sket i året, både gode og dårlige minder, og man er samlet med dem, man holder af og har det godt med.
Her kan man tænke på fremtiden og lave nytårsfortsæt - og når man bliver for stiv, kan man danse året ind med champagne og venner. Sådan går det bare sjældent.
Lad os være ærlige. Hvor mange super fede nytårsaftener, har du egentligt haft?
Der er panik måneden før for at finde ud af, hvilken fest man skal til, hvor man skal hen og med hvem. Man vil gerne afsted med Lone, men hun skal til fest på Læsø, og Jesper skal til fest hos sin eks, som man ikke kommer godt ud af det med.
Selvfølgelig kan man tage ud og spise med sine forældre og deres venner og kollegaer. Få god mad, fyre noget fyrværkeri af og så tage hjem efter midnat og se lidt dårligt tv. Men hvor fedt er det? Desuden bliver de snaldrede, og det ender med, at det bliver dig, der skal køre Otto og Janni, din fars revisorere hjem, mens Otto mistænksomt rager dig på låret.
Når du endelig finder et sted at opholde dig nytårsaften, er det tit uden dem, du egentligt ville feste året ind med. Allerede dér er "hvor-fedt-bliver-denne-nytårsaften-skalaen" på vej ned. Enten ender du med at sidde og pimpe pap-hvidvin hele aftenen, til du får et blackout, og kun kan huske en episode med din kjole oppe over hovedet, dansende træskodans på bordet, eller så bliver det dine venners tur. Der er i hvert fald altid nogen, der bliver så fulde, at han/hun ubevidst deler opgaver ud til andre: tørre bræk op, holde sig ædru, få fat i forældre.
Selvom du tror, du har fundet dit faste holdepunkt, er der snart en, der kommer med udmeldingen: "Vi har fundet et andet sted. Vi tager hen til den der spejderhytte ude i skoven. Der er MEGA fest!". Skal jeg ud og gå i mudder i min gallakjole og bare ben? Man ender naturligvis altid med at tage med, for man gider ikke blive siddende med skumle Jesper, der halvt sover/halvt piller ved sig selv ovre i hjørnet. Up we go! Ødelægger stilletter, får underlivsbetændelse og bliver generelt muggen.
Til sidst bliver det midnat, og du sidder på en bænk ude i spejderhytten, fryser, har ondt i dine balder og har lånt en eller andens jakke. Du vil ringe til din familie og kæreste og glæder dig til at høre en kendt og rar stemme - men telefonnettet er nede.
Oveni det kommer der også nytårskysset, som den ene part i forholdet tror er helt i orden og deler ud i vildskab med lidt tunge oveni, hvorimod den anden part bestemt ikke er indforstået med det.
Man burde tro, at dette ville afskrække en fra nytår, men det er som om, man glemmer, hvor dumt det egentligt var sidste gang, og året efter planlægger man igen, hvilken fest man skal til, hvor man skal hen og med hvem...
Jeg ved ikke, hvad det er, der ødelægger disse aftener. Forventningerne, der er så høje, at denne ønskefest eller aften, bare ikke kan opnås? Folk der bliver nervøse, så de drikker sig et hul i hovedet og er visne allerede kl 21? Kransekagerne, som virkeligt ikke er så fede, men egentligt er alterbrød forklædt med streger af glasur?
Nu er det ikke for at tage modet fra jer. Jeg håber naturligvis, at alle, inklusiv mig selv, får en god nytårsaften i år. Måske er idéen netop, at man ikke skal have høje forventninger, men bare sørge for at være sammen med mennesker, som man holder af og så tage den derfra.
Dette er mine bitre erfaringer.
Hvordan holder du nytår?
