Aniston

Nymfoman

Hvornår er en kvinde nymfoman? Og hvad er det helt nøjagtigt, at nymfomani er?

De fleste af os har hørt historier om nymfomaner, men det er dog de færreste, som lider af nymfomani, eller har mødt en nymfoman...
Nymfoman
Definitionen på nymfomani:

Hvis man læser om nymfomani i en lægebog, er den lægelige definition følgende: "Sygelig øget kønsdrift hos kvinder." Altså er det en kvinde, som har et sygeligt behov for sex, og det er jo ikke ligefrem en definition, der er positivt præget.

Men nu, hvor det kun er meget få kvinder, hvis overhovedet nogen, som får stillet diagnosen, "nymfoman", hvordan kan det så være, at betegnelsen bliver brugt så meget i den daglige tale?

Måske skyldes det, at mange mænd drømmer om at møde en vaskeægte nymfoman. De har forestillinger i hovedet om, hvor skønt det måtte være at møde en kvinde, som har ligeså stor (og større) lyst til sex som ham.

En kvinde, som ikke har brug for kærtegns-pauser, som ikke vender sig om på ryggen og siger: "Så får du ikke mere for den 25 øre i dag". Altså en drøm om at møde en kvinde, som kan igen, igen, igen og igen etcetera.

Men de mænd, der drømmer om at møde en nymfoman, glemmer ofte, at det at være nymfoman er en sygdomstilstand, hvor kvinden nærmest er tvunget til at jagte en seksuel tilfredsstillelse, som desværre ikke kommer.

Kvinder som har fået stillet diagnosen: nymfomani, kan ikke tilfredsstilles seksuelt. De vil altid have mere og får aldrig nok.

Det kan måske være "sjovt" for en mand at opleve i et par timer, men mon ikke det sjove ville gå lidt væk med tiden. Vi ved jo, at mandens ego sidder i hans nedre dele, og det er jo heller ikke uden grund, at en mands penis bliver kaldt hans "manddom"...

En rigtig mand er jo en mand, der kan få rejsning uden problemer, som kan tilfredsstille sin kvindes lyster og behov. Mon ikke mandens ego vil få sig et slag, når han indser, at det ikke sker med en nymfoman?
ANNONCE
Nymfoman
Man hører tit kvinder, der kalder sig selv nymfomaner, men det er nu de færreste af dem, der i virkeligheden er det. De har bare en stor sexlyst, måske større end deres partner, men det er jo stadig ikke ensbetydende med, at man er nymfoman.

For det er nu engang kun et lille antal mennesker, som har lige stor sexlyst i alle situationer og på alle tidspunkter...

Der er også mænd, der kalder sig selv for nymfomaner, men her tager de kære mænd desværre fejl. Mænd kan ikke være nymfomaner, da det at være nymfoman er en betegnelse for kvinder.

Der er dog også et tilsvarende ord for det til mænd, og det er "satyroman". Dog er denne betegnelse næsten ukendt, da en stor sexlyst hos mænd ofte ses som noget, der er normalt.

Vi kvinder har måtte finde os i at blive kaldt mange forskellige ting igennem tiden. Hvis man ikke har særlig stor lyst til sex, bliver man kaldt "frigid", og hvis man har for meget lyst til sex, bliver man kaldt "nymfoman". Og det er jo lidt en skam!

Tiderne har ændret sig, sex er ikke længere et tabu. Så burde vi ikke stoppe med at sætte hinanden i bås og i stedet nyde den seksuelle frihed, vi har.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce