Aniston

Ny undersøgelse viser, at de fleste rent faktisk gerne vil holde kontakten efter et one night stand

Undersøgelsen viser også, at kvinder noget sjældnere end mænd er tilfredse med deres one night stand..

"One night stand." Det ligger lidt i udtrykket, at det er en en-gangs ting, der ikke skal gentages. Man har sex, evt. sover man den lige ud, for derefter at vågne med mascara i hele fjæset (og lidt på hans pude, ups), siger et hurtigt, akavet "nå, men det var hyggeligt", inden man begiver sig ud på sin walk of shame

Eller stride of pride.

Uanset hvad er der én grundlæggende regel for one night stands: Man kan ikke forvente, at der skal blive noget seriøst efterfølgende - fra nogen af parterne. 

Alligevel viser et nyt studie fra DrEd, at der faktisk er flere, der gerne vil holde kontakten efter et one night stand. I studiet medvirkede 1000 personer, fordelt på 500 europæere og 500 amerikanere, og det var faktisk kun 29% af europæerne, der ikke holdt kontakt med deres one night stand imod 43% af amerikanerne. 27% af europæerne holder kontakten kørende i et par dage, 24% i et par uger, 9% i et par måneder, imens 11% faktisk holder den kørende på den lange bane. Så hvem siger, du ikke kan møde kærligheden kl. 5 om morgenen på et snusket værtshus, når lyset bliver tændt, og du bare hiver den første og bedste med hjem? 

ANNONCE
Ny undersøgelse viser, at de fleste rent faktisk gerne vil holde kontakten efter et one night stand

Men før vi bliver alt for romantiske, kan der også være andre grunde end jagten på the one, til at man holder kontakten - fx hvis det var så dårlig sex, at man er nødt til at give det en chance mere. Ifølge DrEd er det nemlig ikke mange, der er specielt tilfredse med sex på et one night stand, hvilket nok ikke er specielt overraskende. Mændene er ikke helt så utilfredse, og mere end 38% af de europæiske mænd er tilfredse efter et one night stand, imens det ser lidt værre ud for kvinderne. Her er det nemlig kun 16% af kvinderne, der går glade hjem fra et one night stand. 

ANNONCE
Ny undersøgelse viser, at de fleste rent faktisk gerne vil holde kontakten efter et one night stand

Så næste gang du kravler rundt på et fremmed gulv og leder efter den bh, du smed i din brandert i går, så kan det da være, du lige skal spørge efter hans (efter)navn - måske der er en grund til at holde kontakten? 

Del

Seneste nyt

Annonce