Aniston

Ny mulighed for drabstruede kvinder

Drabstruede kvinder tilbydes nu privat sikkerhed i Safehouses

Det danske private projekt www.theworldssafesthouse.com tilbyder nu sikringsboliger til drabstruede og kidnapningstruede kvinder herhjemme.
Ny mulighed for drabstruede kvinder
Da flere og flere krisecentre har problemer med at følge med efterspørgslen, har et privat selskab nu lavet et tilbud til kommunerne herhjemme, som kan redde menneskeliv.

Theworldssafesthouse.com er et nyt, dansk projekt, der vil fokusere på personlig sikkerhed og sociale services for voldsramte, med særlig fokus på de drabstruede og kidnapnings truede kvinder, herunder indvandrekvinder. Tilbuddet er en palet af kompetencer, såsom sikringsbolig, personlige vagter, krisepsykologer og til genopbygningsfasen; pædagogiske konsulenter.

'Når kommunerne har sager der både indeholder væsentlige risici samt sociale udfordringer for kvinderne, kan de benytte vores tilbud som en samlet pakke. Hermed slipper kommunerne for at have involveret alle de instanser, der normalt benyttes. Dette betyder øget sikkerhed for kvinderne samt en besparelse for kommunerne, da der bl.a. er mindre administration.' siger Erik Hansen, konstitueret administrator på projektet.

Han forestiller sig, at typiske opgaver vil være midlertidige sikringsophold med livvagt service, psykologhjælp, social træning, job forberedelse samt jobtræning.

'Efter at have talt med både socialrådgivere, voldsramte/drabstruede og NGO'er, oplevede vi at der er et latent behov, dette behov kan afhjælpes professionelt og med økonomisk fordel af en privat udbyder. Vi mener at en selvstændig bolig med optimal sikkerhed og en social guide i en rum tid i højere grad vil medvirke til at kvinder får bedre chancer for at blive et selvforsørgende komplet menneske, end de nuværende alternativer.' siger Erik Hansen.

Det betyder blandt andet, at den enkelte kvinde, der bliver indlemmet i det totale program, vil have en primærperson, der kan assistere med alle de ting hun skal forholde sig til, når hun er revet ud af sin hverdag og skal begynde forfra. Det vil sige, at primærpersonen eksempelvis hjælper med alt fra flytning, institutionsplacering af børn, evt. navneændring, tolkning, jobtræning samt jobsøgning.

'Vi har indtil videre inviteret imellem 50 og 70 kommuner til informationsmøde om tilbuddet, men indtil nu har blot en håndfuld meldt positivt tilbage. Om det skyldes vores manglende markedsførings evne eller manglende tid i kommunerne, vides ikke.' Slutter Erik Hansen.

For mere information tjek www.Theworldssafesthouse.com

Aniston.dk spørger læserne:
Tror I et sådan tilbud ville mindske risikoen for de ramte kvinder?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce