Ny iPhone er mere end bare en smartphone
Det kom ikke som nogen stor overraskelse, at Apple i aften valgte at offentliggøre lanceringen af deres nye iPhone 12 til offentligheden. En iPhone, som vil være på markedet allerede om lidt – og som dermed lanceres lige op til årets forbrugsfest, Black Friday.
Men selvom smartphone-entusiaster verden over godt havde lugtet lunten og havde forventet en ny iPhone 12, iPhone 12 Mini, Pro og Pro Max, var det nok langt fra alle, der havde regnet ud, hvordan den nye smartphone fra Apple ville se ud – og ikke mindst indeholde.
En ny smartphone i et nostalgisk design
For mange var det i hvert fald ikke ventet, at den nye iPhone 12 ville se ud, som den gjorde. For ud af det blå blev det meget tydeligt, at Apple med deres nye version af den ikoniske iPhone ikke længere ville arbejde i de runde former, som de har gjort i nu næsten et årti.
I stedet har de nemlig valgt at gå tilbage til et ældre design, der blandt andet blev brugt tilbage i forbindelse med lanceringen af iPhone 4. Den nye iPhone 12 byder således på skarpe kanter og et fladt display.
Mest imponerende er det dog, at man alligevel har formået at gøre den nye iPhone 12 hele 11 % tyndere end hidtil, imens man samtidig har udstyret den med en OLED-skærm og en processer, der ikke er for sjov, men som kan performe i en sådan grad, at man faktisk kan spille spil, livestreame og netsurfe, som aldrig set før.
Gearet til det nye 5G-netværk
Performance var et af de helt store buzz words igennem hele lanceringen. Og det blev ikke mindre forstærket, da det blev gjort klart, at den nye iPhone ville være en af de første af sin slags til at tage imod det nye 5G-netværk med åbne arme. Et netværk, der længe har været rygter om, men som ikke for alvor har vist sin tilstedeværelse – før nu.
Apple gjorde det tidligt i deres release klart, at de har haft fokus på netop 5G i deres nye smartphones, og faktisk har man skabt iPhone 12 med det nye netværk i baghovedet hele vejen.
Ligger distance til konkurrenterne
Med Apples nye lancering er der heller ingen tvivl om, at den nye iPhone har lagt en ikke-ubetydelig distance til konkurrenterne over Atlanten, som alt andet lige må have siddet tilbage med lidt af en træls fornemmelse, da Tim Cook og hans dygtige ingeniører gik på skærmen.
For selvom forventningerne til en ny iPhone var høje, kan de næppe have afspejlet det produkt, der rent faktisk blev præsenteret lige op til årets største forbrugsfest, Black Friday. Med lancering lige op til netop forbrugsfesten over dem alle timer Apple endnu en iPhone-release helt perfekt, og der kan næppe herske nogen tvivl om, at den nye iPhone 12 bliver eftertragtet på Black Friday.
Den nye smartphone kan forudbestilles allerede fra den 16. oktober, og den skal nok ende under en lang række juletræer verdenen over lige om lidt.