Aniston

Ny film om Dirch Passer

Den store spillefilm om Dirch Passer er netop gået i produktion.

Nikolaj Lie Kaas spiller hovedrollen som Dirch Passer i den nye store danske film DIRCH, som snart går i produktion.
Ny film om Dirch Passer
Om få uger indledes optagelserne til spillefilmen "DIRCH", der handler om hele Danmarks Dirch Passer.
 
Filmen tager sin begyndelse i København i slutningen af 1950'erne. På det tidspunkt hvor Dirch Passer er 30 år gammel og allerede en folkekær myte.

Med et blik, en enkelt replik har han ganske enkelt publikum i sin hule hånd. Og sammen med sin makker, sin sjæleven, sin åndelige bror, Kjeld Petersen, er han på toppen af verden.

Letlevende og skrøbelig myte
De to venner trækker fulde huse og lægger gader øde med deres komik i forestillinger og revyer. Alt hvad Dirch nogensinde har drømt om er dermed blevet til virkelighed.

Endeløse byture, letlevende damer, og konstant arbejde. Han nyder livet som berømthed til fulde.

Men bag myten og glansbilledet er der også et andet menneske.

Dirch Passer er en skrøbelig, frygtsom og konfliktsky mand, som søger anerkendelsen og kærligheden i alt, hvad han gør.
 
Hyldest til livet og hele Danmarks Dirch
Producenterne bag 'DIRCH' lover et episk og livsbekræftende drama om et stort menneske - Hele Danmarks Dirch.

De lægger op til en tragisk historie om livet bag scenen, om rodløse bekræftelsessyge mennesker, der forsøger at bekæmpe dæmonerne i kulissen, angsten, alkoholismen og ensomheden.

Men frem for alt skulle filmen DIRCH blive en larmende hyldest til livet, til kærligheden og til kunsten.
 

"DIRCH" forventes at få biografpremiere ultimo 2011. Filmen instrueres af Martin P. Zandvliet (Applaus, Angels of Brooklyn) med manuskript af Anders F. August (Applaus, Camping, Grisen) og Martin P. Zandvliet. DIRCH produceres af Koncern Film Aps v. producer Mikael Chr. Rieks (Applaus, Karlas Kabale, Ghosts of Cité Soleil) med Nordisk Film Production som co-producent og med støtte fra DR, Det Danske Filminstitut og Nordisk Film og TV Fond.
 
Foto: Jesper Tøffner Rasmussen
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce