Ny CD til de mindste af Katrine fra Lille Nørd
Den rutinerede Lille Nørd har udgivet solo-album med lækre børnesange.
Skønne Katrine med den gode sangstemme, det røde hår og de specielle kjoler har været en del af Lille Nørd i mere end 3 år, hvor hun har lært fra sig om alt fra egern til eremitkrebs.
Både børn og voksne har elsket at blive underholdt af Katrine og resten af Lille Nørd-teamet. Men nu, hvor Lille Nørd ikke længere optages, har den 24-årige Katrine Bille kastet sig over et nyt og spændende projekt: En helt ny CD med skønne sange til børn!
Katrine springer således nu for alvor ud som sangerinde, og det nye album "Katrine - Fugle flyver frit" er blevet til i samarbejde med Jesper Mechlenburg, der bl.a. også har produceret og skrevet musikken til de fleste Lille Nørd-sange, Cykelmyggen Egon og meget mere.
”Jeg har tidligere lavet to albums som Lille Nørd, hvor jeg også har skrevet de fleste sangtekster – albums som jeg er rigtig stolt af. Men jeg har også ønsket selv at få lov til at bestemme, hvad teksterne skulle handle om, og hvordan musikken skulle sættes sammen. Så nu har jeg skrevet nogle glade og sjove sange til børn, med udgangspunkt i mit eget liv, så alle sangene også har noget på hjerte”, fortæller Katrine om det nye album, som både indeholder søde, sjove, dansable og stille sange, der går lige i hjertet på de små musik-fans.
Til foråret og hen over sommer kan Katrine opleves live over hele landet.
"Katrine - Fugle flyver frit" er udkommet den 11. marts 2013.
Katrines nye album er både sødt, sjovt, fint og lækkert. Sangene går lige i hjertet på små musik-fans!
Du har nu chancen for at vinde CD'en "Katrine - Fugle flyver frit", som er udkommet den 11. marts.
Svar blot på nedenstående spørgsmål inden den 30. marts 2013, og du deltager i lodtrækningen.
Vinderne får direkte besked.