Aniston

NVEY Eco FTW

Når økologi og virkelig lækkert dullegrej mødes i herlig forening.

NVEY Eco FTW
Der er rigtig meget makeup, der fungerer rigtig fint i hverdagen. Og så er der det, der lige kan det lille ekstra, og som giver et WOW-resultat.

NVEY Eco hører til i den sidste gruppe. I hvert fald de dele af serien, som jeg har lagt hud til på det seneste.

Jeg kastede mig nemlig ud i en af øjenskyggerne og en blush forleden, og de er faktisk blevet nye favoritter i den daglige makeup-rutine.

Det gør naturligvis heller ikke noget, at NVEY Eco er ren økologi, og at produkterne er rigtig lækre at have med at gøre!

NVEY Eco Powder Blush er talkum-fri, og den er meget nem at arbejde med. Jeg er ret vild med den meget friske farve, som jeg lægger på æblekinderne for et friskt forårslook. Den er let at tone og holder faktisk fra, den lægges om morgenen og til, den vaskes af igen om aftenen. 

Jeg havde svært ved at vælge, hvilken øjenskygge fra NVEY Eco, der skulle med mig hjem. Derfor blev det en Eyeshadow Duo med to fine og lette farver. De kan bruges hver for sig eller sammen. Uanset så bliver resultatet helt vildt pænt! Øjenskyggerne får nemlig et helt mættet og mat look, som nemt kan tones.

Øjenskyggerne fra NVEY Eco er ligeledes talkum-fri og derudover beriget med vitamen A, C og E. Og vitaminer til øjenlågene kan man vist aldrig få for mange af.

Alt i alt er jeg slet slet ikke færdig med at lege med produkterne, og jeg tror snart, jeg skal forbi min lokale NVEY Eco-pusher igen!


Se evt. mere om NVEY Eco på den danske hjemmeside.
ANNONCE
NVEY Eco FTW
NVEY Eco FTW
Del

Seneste nyt

Annonce