Nødvendige smådimsers historie
Historien bag de ting, vi tager for givet, men ikke aner noget om.
Kleenex: Brugt i gasmaskefiltre
Kæresten har lige dumpet dig, du er megaforkølet, eller du trænger bare til en tudetur foran tv'et. I alle tilfælde er Kleenex en rigtig god ting at finde frem.
Ansigtsservietter har været brugt i århundreder i Japan. Men den 'rigtige' Kleenex blev skabt af Kimberly-Clark (et firma) under 1. verdenskrig.
Her var funktionen dog en helt anden end at tørre forgrædte øjne eller pudse forkølede næser: Kleenex blev brugt i gasmaske-filtre, som en erstatning for bomuld.
Få år senere, i 1924, blev den første ansigtsserviet sendt på markedet. Oprindeligt blev den markedsført som en måde at fjerne kold-creme på.
Få år senere begyndte firmaet dog at få henvendelser fra kunder, der foreslog, at man også kunne bruge kleenex ved forkølelse og høfeber.
Firmaet tog kundernes henvendelser til sig, og i 1930'erne blev Kleenex udråbt til at være lommetørklædets erstatning.
Neglelak: Opskriften står i en kogebog
Kineserne skabte neglelak omtrent 3000 år f. Kr. Men de første der rent faktisk brugte neglelakken var. så vidt man ved, Japanere og Italienere.
Når kineserne fremstillede den farvede lak brugte de en blanding af gummi, æggehvider, gelatin og bivoks. Dette mixede man med knuste orkideer eller roser, samt bejdsemidlet alun. Når denne mikstur havde sidder på neglene i få timer, fik det en lyserød eller rød farve.
Op gennem tiden blev neglelak spredt til Vesten. I 1800-tallet, kunne man finde opskrifter i kogebøger, der beskrev hvordan man fremstillede neglelak.
I 1920, da automobil-lakken blev opfundet, inspirerede det forskellige firmaer til at introducere farvet neglelak på markedet.
Kæresten har lige dumpet dig, du er megaforkølet, eller du trænger bare til en tudetur foran tv'et. I alle tilfælde er Kleenex en rigtig god ting at finde frem.
Ansigtsservietter har været brugt i århundreder i Japan. Men den 'rigtige' Kleenex blev skabt af Kimberly-Clark (et firma) under 1. verdenskrig.
Her var funktionen dog en helt anden end at tørre forgrædte øjne eller pudse forkølede næser: Kleenex blev brugt i gasmaske-filtre, som en erstatning for bomuld.
Få år senere, i 1924, blev den første ansigtsserviet sendt på markedet. Oprindeligt blev den markedsført som en måde at fjerne kold-creme på.
Få år senere begyndte firmaet dog at få henvendelser fra kunder, der foreslog, at man også kunne bruge kleenex ved forkølelse og høfeber.
Firmaet tog kundernes henvendelser til sig, og i 1930'erne blev Kleenex udråbt til at være lommetørklædets erstatning.
Neglelak: Opskriften står i en kogebog
Kineserne skabte neglelak omtrent 3000 år f. Kr. Men de første der rent faktisk brugte neglelakken var. så vidt man ved, Japanere og Italienere.
Når kineserne fremstillede den farvede lak brugte de en blanding af gummi, æggehvider, gelatin og bivoks. Dette mixede man med knuste orkideer eller roser, samt bejdsemidlet alun. Når denne mikstur havde sidder på neglene i få timer, fik det en lyserød eller rød farve.
Op gennem tiden blev neglelak spredt til Vesten. I 1800-tallet, kunne man finde opskrifter i kogebøger, der beskrev hvordan man fremstillede neglelak.
I 1920, da automobil-lakken blev opfundet, inspirerede det forskellige firmaer til at introducere farvet neglelak på markedet.
Mascara: Kulstøv og hvalfedt
Ordet mascara kommer fra det Italienske 'Maschera', der betyder maske. Det første mascaraprodukt blev opfundet af Andy Duchesnay i 1800-tallet.
Den moderne mascara blev skabt i 1913 af en kemiker, der lavede det til hans søster Maybel. Denne tidlige mascara var lavet af blandt andet kulstøv og hvalfedt.
Produktet var en succes, og kemikeren begyndte at sælge det via postordre under navnet 'Las-Brow-Ine'. Produktet blev et lokalt hit, men navnet bevirkede at salget ikke gik så godt som det skulle.
Postordrefirmaet fik derefter navnet Maybelline - efter søsteren, der inspirerede kemikeren til at skabe mascaraen. Maybelline blev, som de fleste nok ved, en stor succes.
Kondomer: Skildpaddeskjold og dyreindvolde
Uundværlige til beskyttelse mod kønssygdomme og graviditet. Ja, kondomer er smarte, men hvor stammer de egentlig fra?
Mange gamle kulturer har brugt kondom-lignende præservativer. I Kina kender vi til kondomer fra før 1400-tallet. Her var det dog kun overklassen der benyttede dem. De blev sandsynligvis lavet af olieret silkepapir eller tarme fra lam. I Japan brugte man også beskyttelse, her benyttedes også skildpaddeskjold eller kvæghorn.
Den første der skrev om kondomets brug var Gabrielle Fallopio i 1500-tallets Italien. Her fortalte han, at kondomer var lagenstof dyppet i kemiske blandinger, der skulle tørre inden brug. Man fastgjorte præservativet med en snor, og herefter beskyttede den mod den frygtede og udbredte sygdom syfilis.
Ordet mascara kommer fra det Italienske 'Maschera', der betyder maske. Det første mascaraprodukt blev opfundet af Andy Duchesnay i 1800-tallet.
Den moderne mascara blev skabt i 1913 af en kemiker, der lavede det til hans søster Maybel. Denne tidlige mascara var lavet af blandt andet kulstøv og hvalfedt.
Produktet var en succes, og kemikeren begyndte at sælge det via postordre under navnet 'Las-Brow-Ine'. Produktet blev et lokalt hit, men navnet bevirkede at salget ikke gik så godt som det skulle.
Postordrefirmaet fik derefter navnet Maybelline - efter søsteren, der inspirerede kemikeren til at skabe mascaraen. Maybelline blev, som de fleste nok ved, en stor succes.
Kondomer: Skildpaddeskjold og dyreindvolde
Uundværlige til beskyttelse mod kønssygdomme og graviditet. Ja, kondomer er smarte, men hvor stammer de egentlig fra?
Mange gamle kulturer har brugt kondom-lignende præservativer. I Kina kender vi til kondomer fra før 1400-tallet. Her var det dog kun overklassen der benyttede dem. De blev sandsynligvis lavet af olieret silkepapir eller tarme fra lam. I Japan brugte man også beskyttelse, her benyttedes også skildpaddeskjold eller kvæghorn.
Den første der skrev om kondomets brug var Gabrielle Fallopio i 1500-tallets Italien. Her fortalte han, at kondomer var lagenstof dyppet i kemiske blandinger, der skulle tørre inden brug. Man fastgjorte præservativet med en snor, og herefter beskyttede den mod den frygtede og udbredte sygdom syfilis.
I 1700-tallet havde kondomet bredt sig, og man kunne få flere forskellige variationer og størrelser. De blev solgt på pubber, hos barberer, apoteker og teatre i Europa og Rusland.
Det første gummi-kondom blev skabt i 1855. 65 år senere blev latex'en opfundet, og blev herefter benyttet, da det var billigere at fremstille. Det var desuden også stærkere og tyndere.
Stiletter: Startede som en mandemode
Brede, forhøjede hæle blev brugt af 1500-tallets ryttere, for at forhindre at foden gled ud af stigbøjlerne.
Igennem årene blev disse hæle også brugt i hverdagen, og blev højere og tyndere, indtil de ikke længere havde nogen fornuftig brug, hvis han sad i sadlen.
I slutningen af 1600-tallet var mændenes hæle mellem 8 og 10 centimeter høje.
Men kvinderne ville også være med. I 1533 bestilte Catherine de' Medici, hustru til hertugen af Orleans, et par højhælede sko. Hun ville gerne se højere ud.
Stiletterne blev hurtigt opfanget af Frankrigs modeinteresserede, royale kvinder og mænd, og spredtes derfra til adelige i andre lande. Både mænd og kvinder, gik fortsat med højhælede sko gennem 16- og 1700-tallet.
Under den franske revolution i slutningen af 1700-tallet faldt de høje hæle dog i unåde i Frankrig. Dette fordi det mest kun var rige og adelige der brugte dem. Gennem hele 1800-tallet var flade sko og sandaler derfor almindelige syn.
Dog, sidst i 1800-tallet genvandt den høje hæl moden, denne gang kun blandt kvinder. Siden da har høje hæle mest været kvindeeje.
Det første gummi-kondom blev skabt i 1855. 65 år senere blev latex'en opfundet, og blev herefter benyttet, da det var billigere at fremstille. Det var desuden også stærkere og tyndere.
Stiletter: Startede som en mandemode
Brede, forhøjede hæle blev brugt af 1500-tallets ryttere, for at forhindre at foden gled ud af stigbøjlerne.
Igennem årene blev disse hæle også brugt i hverdagen, og blev højere og tyndere, indtil de ikke længere havde nogen fornuftig brug, hvis han sad i sadlen.
I slutningen af 1600-tallet var mændenes hæle mellem 8 og 10 centimeter høje.
Men kvinderne ville også være med. I 1533 bestilte Catherine de' Medici, hustru til hertugen af Orleans, et par højhælede sko. Hun ville gerne se højere ud.
Stiletterne blev hurtigt opfanget af Frankrigs modeinteresserede, royale kvinder og mænd, og spredtes derfra til adelige i andre lande. Både mænd og kvinder, gik fortsat med højhælede sko gennem 16- og 1700-tallet.
Under den franske revolution i slutningen af 1700-tallet faldt de høje hæle dog i unåde i Frankrig. Dette fordi det mest kun var rige og adelige der brugte dem. Gennem hele 1800-tallet var flade sko og sandaler derfor almindelige syn.
Dog, sidst i 1800-tallet genvandt den høje hæl moden, denne gang kun blandt kvinder. Siden da har høje hæle mest været kvindeeje.
