Neger lig med tyv?
Bare fordi man er neger, er det ikke ensbetydende med, at man stjæler
Vi var inde for at kigge tilbud - ja, okay lød vist ikke så fedt, men ikke desto mindre, var det altså det, vi var...
Først havde vi kigget på nogle slippers for derefter at gå videre til undertøjsafdelingen, for at kigge på undertrøjer, hvor Betina fandt to styk, som hun ville have.
Vi stiller os i kø, og står så og snakker om de her undertrøjer, da det går op for Betina, at hun alligevel ikke vil have dem, så hun smider dem for enden af kassen, og vi går ud - eller det vil sige vi når lige halvvejs gennem alarmen, som står for enden af kassen, da den pludselig, ganske umotiveret og ikke mindste meget, meget højlydt begynder at bippe...
Vi kigger lettere forundret på hinanden, som i "Okay, hvad f***** skete der lige der...?", og går så igennem hver især... Og er det så ikke typisk at når negeren, a.k.a mig, går igennem det der kæmpe monstrum, som er placeret ved udgangen af kassen, bipper den vildt og uhæmmet, så alle de gamle, fordomsfulde mennesker, som selvfølgelig var samlet i Føtex denne formiddag, glor ganske bebrejdende på mig, denne gang som i: "Det er da også typisk de negere!"
Og så er det bare jeg tænker ved mig selv - ja, ja, man er vel sig selv nærmest, hvorfor kunne det ikke have været hende..? Med hendes lyse lokker og de azurblå øjne var der aldrig én, som ville besvære sig selv med at dreje hovedet for at se hvad det var der skete. De ville bare forsætte med at pakke deres varer ned i poserne, og hér ville det være som i: "Stakkels pige, de skulle se efter at få de tingester lavet, så det ikke går ud over uskyldige mennesker!"
Ja, ja, sådan er der jo forskel på mennesker, men vi fik fat i en rigtig sød og meget hjælpsom kundeservice-medhjælper, som ville gøre alt for at afmagnetisere mig, og samtidig gav os gode råd om, hvordan man undgår denne form for opmærksomhed...
Levende fik vi forladt Føtex en halvtime senere - og jeg svor, at jeg aldrig ville sætte mine ben dér igen, hvilket jeg jo selvfølgelig ikke havde nogen intention om at holde, men knap et døgn lykkedes det mig trods alt, at holde mine fødder væk fra Føtex's matrikel...
Først havde vi kigget på nogle slippers for derefter at gå videre til undertøjsafdelingen, for at kigge på undertrøjer, hvor Betina fandt to styk, som hun ville have.
Vi stiller os i kø, og står så og snakker om de her undertrøjer, da det går op for Betina, at hun alligevel ikke vil have dem, så hun smider dem for enden af kassen, og vi går ud - eller det vil sige vi når lige halvvejs gennem alarmen, som står for enden af kassen, da den pludselig, ganske umotiveret og ikke mindste meget, meget højlydt begynder at bippe...
Vi kigger lettere forundret på hinanden, som i "Okay, hvad f***** skete der lige der...?", og går så igennem hver især... Og er det så ikke typisk at når negeren, a.k.a mig, går igennem det der kæmpe monstrum, som er placeret ved udgangen af kassen, bipper den vildt og uhæmmet, så alle de gamle, fordomsfulde mennesker, som selvfølgelig var samlet i Føtex denne formiddag, glor ganske bebrejdende på mig, denne gang som i: "Det er da også typisk de negere!"
Og så er det bare jeg tænker ved mig selv - ja, ja, man er vel sig selv nærmest, hvorfor kunne det ikke have været hende..? Med hendes lyse lokker og de azurblå øjne var der aldrig én, som ville besvære sig selv med at dreje hovedet for at se hvad det var der skete. De ville bare forsætte med at pakke deres varer ned i poserne, og hér ville det være som i: "Stakkels pige, de skulle se efter at få de tingester lavet, så det ikke går ud over uskyldige mennesker!"
Ja, ja, sådan er der jo forskel på mennesker, men vi fik fat i en rigtig sød og meget hjælpsom kundeservice-medhjælper, som ville gøre alt for at afmagnetisere mig, og samtidig gav os gode råd om, hvordan man undgår denne form for opmærksomhed...
Levende fik vi forladt Føtex en halvtime senere - og jeg svor, at jeg aldrig ville sætte mine ben dér igen, hvilket jeg jo selvfølgelig ikke havde nogen intention om at holde, men knap et døgn lykkedes det mig trods alt, at holde mine fødder væk fra Føtex's matrikel...
