Aniston

Narnia - Morgenvandrerens rejse

Et eventyrligt tredje kapitel af C.S. Lewis' fortælling.

Narnia - Morgenvandrerens rejse
Tredje bog i C.S. Lewis' serie om Narnia forgår til dels på det fantastiske og prægtige skib The Dawn Treader/Morgenvandreren.

Med dette og Lucy, Edmund samt deres venner (mennesker som dyr) vender vi tilbage til C.S. Lewis' fortryllende og magiske verden, vi alle kender som "Narnia".

Vild fantasi
I den seneste film i serien af filmatiseringer af de populære Narnia-fortællinger drager Edmund og Lucy Pevensie således af sted på nye eventyr sammen med deres meget irriterende fætter Eustace og deres fælles royale ven, Prins Caspian.

På skibet forsvinder de ind i et mystisk maleri, der fører dem ud på en rejse med oplevelser og farer, der overgår deres vildeste fantasi.

Ombord på Morgenvandreren
I filmen "Narnia - Morgenvandrerens rejse" genoplever vi magien fra C.S. Lewis' eventyrlige univers med denne tredje film i den Narnia-serie, som jeg personligt har holdt meget af.

Da Lucy og Edmund Pevensie sammen med deres fætter Eustace bliver opslugt af et maleri og transporteret tilbage til Narnia, slutter de sig til deres ven Kong Caspian og den ædle mus Reepicheep ombord Morgenvandreren. De bevæger sig med dette mod mystiske øer, møder mystiske væsner og genforenes med den store, dejlige løve Aslan på en mission, som måske vil afgøre hele Narnias skæbne.

Undervejs bliver de taget til fange af slavehandlere, møder en mystisk tåge og meget mere.

Ungerne får desuden et af Aslans sværd forærende og tager dette med på eventyr, men noget driver gæk med dem, eller også er de ved at gå fra forstanden.

Let skuffende, men eventyrlig, 3'er
"Narnia - Morgenvandrerens rejse" er lige så eventyrlig og fin som de foregående film.

Det handler alt sammen om det gode mod det onde, og det er lige, som det skal være.

Der er drager, sværd, talende dyr og meget mere. Og man er godt underholdt, hvilket jo er det, det i sidste ende handler om.

"Narnia - Morgenvandrerens rejse" kan dog ikke helt måle sig med de to foregående film, da den hurtigt skøjter hen over de udfordringer, Lucy, Edmund og co. møder undervejs. Men den er stadig seværdig, hvis man er Narnia-fan.

Og børnene er ved at være voksne, så måske det er deres sidste rejse til Narnia ... Eller hvad?!

"Narnia - Morgenvandrerens rejse" er udkommet på dvd den 24. maj 2011.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce