Nærmeste pårørende
Nærmeste pårørende en dansk og tidsrelevant krimi hvor vi følger journalisten Dicte Svendsen
Vi er så tæt på nutiden som man kan være. I kølvandet på de stigende invandrerproblemer, Muhammedkrisen og frygten for terror modtager journalisten Dicte Svendsen en film med posten, som er sendt anonymt og til hende personligt. Filmen viser en bestialsk halshugning, som senere ledsages af et krav om dødsstraffens genindførelse, og straks leder tankerne hen på Al Qaedas henrettelsesmetoder og terrorisme.
Dicte er journalist på en århusiansk provinsredaktion, og kontakter kriminalassistent John Wagner, som bliver sat til at opklare den makabre drabssag, som politiet mistænker for at være begået af en terrorcelle.
Vejen mod opklaringen af mordet stiller store spørgsmål som: Hvad er vigtigste - At oplyse befolkningen som medierne vil? Eller at der tages hensyn til Politiet og Politiets Efterretningstjenestes krav så kilder og landets sikkerhed kan beskyttes?
Fortidens spøgelser
Dicte må rede trådene ud og opklare, hvad der ligger bag de eller den krænkedes såkaldt retfærdige krav på hævn, som det kommer til udtryk på filmen med halshugningen. Hun spørger sig selv hvorfor netop hun har modtaget filmen, og ved siden af politiets efterforskning, følger hun et spor som fører hende tilbage til hendes fortid som ung pige i et kollektiv. Her viser sig at være foregået meget mere end Dicte aner, og en forbindelse til den makabre drabssag bliver mere og mere tydelig.
Sideløbende med opklaringen kæmper Dictes 19-årige datter Rose sin egen kamp for at kunne være sammen med ekskæresten og pakistaneren Aziz. Dictes avisartikler om halshugningen, og mistanken om at den muslimske terror er kommet til Danmark, gør ikke forholdet mellem Rose og Aziz lettere.
Aziz reagerer med frustration og afmagt overfor mediernes omtale af de danske muslimer som forbrydere. Han føler ikke han kan ændre noget, og beskriver det, som at han står på begge sider af et hegn der vokser sig større og større, fordi han vil være dansk. Lige meget hvor meget han prøver er og bliver han fremmed, en man ikke kan stole på.
Kampen for retfærdighed
Aziz kamp for retfærdighed er ikke den eneste. Af hver deres grund kæmper flere af bogens personer for at opnå retfærdighed, og interessant er det, at det oftest er i forhold til dem der er dem nærmest.
Bogens personer er alle mere eller mindre infiltreret i spørgsmålet om, hvorvidt man kan dømme nogen - som menneske - blot ved en mistanke, og ikke mindst om det i visse tilfælde er moralsk korrekt at begå selvtægt. Her har vores personer været ude for alt fra at opleve en datter blive dræbt i en trafikulykke, til at blive udsat for incest og voldtægt, til at have mistanke om en pædofil i deres barns børnehave.
Bogen er velskrevet og spændende fra start til slut. Der bliver fortalt flere historier sideløbende, hvilket kan forekomme forvirrende, men blot man holder hovedet lidt koldt giver det hele mening - ihvertfald til slut.
Udviklingen af krimiplottet er uforudsigeligt og jeg opfatter slutningen som noget, der sagtens kunne forekomme i vores tid. Som læser bliver man efterladt med en masse moralske og etiske spørgsmål omkring selvtægt. Elsebeths Egholms roman "Nærmeste Pårørende" kan anbefales, hvis man har lyst til at læse en spændende krimifortællinger som indfanger tidens politiske og etiske problemstillinger omkring indvandre, muslimsk terror, racisme, blødhævn, incest med mere.
Krimierne om Dicte Svendsen kan læses uafhængigt af hinanden, men man kan forestille sig, at man får mest ud af at læse dem i kronologisk rækkefølge, da privatlivet også spiller en stor rolle, som det er tilfældet i Liza Marklunds serie om journalisten Anika Bengzton.
Tak til forlaget Gyldendal for fremsendelse af bogen