Når livet gør ondt
Depression, en folkesygdom?
En depression er en kamp med sit eget indre, hvor den depressives egen værste fjende er sig selv. Nogle depressive lever med værst tænkelige følelser, mens andre slet intet føler. Depression kan ramme alle, unge som ældre og ja selv børn.
Depression er måske, hvad vi efterhånden kunne fristes til at kalde for en folkesygdom.
De depressives verden er en kamp mod en sygdom, som ikke kan ses. En kamp, hvor livet ikke føles værd at leve. Nogle lever med denne sygdom alene, uden at fortælle familie og venner om det, fordi det er tabu.
Lysten til at dø
Selvmord redder ingen, hverken selvmordskandidaten eller pårørende der til. Men fakta er at mange, specielt unge, leger på et eller andet tidspunkt med tanken om, at døden ville være nemmere! De depressive mennesker lever i et helvede, som tit fører til tanken om døden ville være bedre.
De har dårlig samvittighed over ikke "bare at kunne tage sig sammen". Selvmords trusler eller tanker skal tages alvorligt, mange forsøger selvmord uden at det lykkes, men få gennemføre overgrebet på sig selv og sit liv. Andre "vælger" en mellemvej, hvor de i stedet gør skade på sig selv, nogle for at glemme smerten, andre for at føle et eller andet. Nogle føler, at døden er bedre, hvis ikke nemmere end livet. Selvmordstanker er ofte et råb om hjælp, og ikke et dødsønske, men for en depressiv kan den virkelige verden virke fjern og vejen til helbredelse endnu længere væk. Og man skal derfor tage disse tanker alvorligt!
Hjælpen er der ude
Der er hjælp at hente for dem som lever med denne sygdom, men ud over medicinen og den måske nødvendige psykolog behandling, der venter, kræver det en livsvilje. En selvfølge for mange af os, men en ting som mange af de depressive ganske simpelt ikke ejer.
De depressives verden er mørk og ensom, og ingen som ikke har været i deres sko kan forestille sig, hvilken smerte det er for dem at skulle stå op hver morgen.
De lever med tanker om, at de selv er forskyldt i deres egen ulykke, hvor sandheden egentlig er, at alle kan rammes, ingen er undtaget.
Depression er måske, hvad vi efterhånden kunne fristes til at kalde for en folkesygdom.
De depressives verden er en kamp mod en sygdom, som ikke kan ses. En kamp, hvor livet ikke føles værd at leve. Nogle lever med denne sygdom alene, uden at fortælle familie og venner om det, fordi det er tabu.
Lysten til at dø
Selvmord redder ingen, hverken selvmordskandidaten eller pårørende der til. Men fakta er at mange, specielt unge, leger på et eller andet tidspunkt med tanken om, at døden ville være nemmere! De depressive mennesker lever i et helvede, som tit fører til tanken om døden ville være bedre.
De har dårlig samvittighed over ikke "bare at kunne tage sig sammen". Selvmords trusler eller tanker skal tages alvorligt, mange forsøger selvmord uden at det lykkes, men få gennemføre overgrebet på sig selv og sit liv. Andre "vælger" en mellemvej, hvor de i stedet gør skade på sig selv, nogle for at glemme smerten, andre for at føle et eller andet. Nogle føler, at døden er bedre, hvis ikke nemmere end livet. Selvmordstanker er ofte et råb om hjælp, og ikke et dødsønske, men for en depressiv kan den virkelige verden virke fjern og vejen til helbredelse endnu længere væk. Og man skal derfor tage disse tanker alvorligt!
Hjælpen er der ude
Der er hjælp at hente for dem som lever med denne sygdom, men ud over medicinen og den måske nødvendige psykolog behandling, der venter, kræver det en livsvilje. En selvfølge for mange af os, men en ting som mange af de depressive ganske simpelt ikke ejer.
De depressives verden er mørk og ensom, og ingen som ikke har været i deres sko kan forestille sig, hvilken smerte det er for dem at skulle stå op hver morgen.
De lever med tanker om, at de selv er forskyldt i deres egen ulykke, hvor sandheden egentlig er, at alle kan rammes, ingen er undtaget.
En depression kan komme af forskellige årsager, og havde forskellige niveauer. En depression kan blandt andet komme af voldsomme begivenheder, fyring fra job, dårlig opvækst, og for nogle måske helt uden grund
Midlet mod en depression er at søge hjælp, frisk luft og motion. Mange, som først er ramt af en depression, vil få tilbage fald igennem livet, et fakta man må acceptere, og derfor også sørge for at gøre sig selv godt!
Et velfærds samfund med velfærds sygdomme?
Men måske vi også skulle kigge på, hvorfor så mange lider af denne sygdom. Er det fordi vi lever i et samfund, hvor tiden til at pleje os selv er ikke eksisterende, et samfund, hvor det er tabu at snakke om sine problemer. Hvor stress og jag er en del af det hele, fastfood og høje forventninger til de unge. Et velfærds samfund, med velfærds sygdomme. Hvor næstekærligheden kan være svær at få øje på.
Er der så mange triste mennesker fordi, at vi er blevet bange for at tage de nødvendige valg? Bange for at forlade det job, som vi egentlig hader at stå op til hver morgen, fordi vi måske ikke kan finde et nyt, bange for at forfølge vores drømme, fordi vi ingen garantier har for, at det vil lykkes, og fordi at samfundet anser penge for status, frem for velvære skabt af at nyde livet?
Råd og vejledning
De depressives pårørende kan søge råd og vejledning hos forskellige foreninger blandt andet hos foreningen SIND. En forening for psykisk syge og deres pårørende.
Symptomerne på en depression er følgende: selvmordstanker, søvn forstyrrelser, øget eller mindsket appetit, mindsket sexlyst, hvis ikke den er ikke-eksisterende. Angst og indre uro, humørændringer. Hvis du har en eller flere af disse symptomer bør du kontakte din læge, depression skal tages alvorligt og skal behandles. Hvis du vil vide mere om depression, kan du gå ind på netdoktor.dk.
Husk at hvis du er pårørende til en med denne sygdom, at de ikke gør det med vilje og at vende den anden kind til ikke er til gavn for nogen.
En reminder til os alle kunne være at huske og leve livet, imens vi har det, og ikke leve for at holde os i live. Som tidligere nævnt kan ingen af os sige, vi aldrig vil rammes af denne sygdom, men vi kan sætte fokus, og vi kan lytte til os selv og vores kære.
Måske er det på tide vi tager et valg, og vælger at leve, frem for at overleve?
Midlet mod en depression er at søge hjælp, frisk luft og motion. Mange, som først er ramt af en depression, vil få tilbage fald igennem livet, et fakta man må acceptere, og derfor også sørge for at gøre sig selv godt!
Et velfærds samfund med velfærds sygdomme?
Men måske vi også skulle kigge på, hvorfor så mange lider af denne sygdom. Er det fordi vi lever i et samfund, hvor tiden til at pleje os selv er ikke eksisterende, et samfund, hvor det er tabu at snakke om sine problemer. Hvor stress og jag er en del af det hele, fastfood og høje forventninger til de unge. Et velfærds samfund, med velfærds sygdomme. Hvor næstekærligheden kan være svær at få øje på.
Er der så mange triste mennesker fordi, at vi er blevet bange for at tage de nødvendige valg? Bange for at forlade det job, som vi egentlig hader at stå op til hver morgen, fordi vi måske ikke kan finde et nyt, bange for at forfølge vores drømme, fordi vi ingen garantier har for, at det vil lykkes, og fordi at samfundet anser penge for status, frem for velvære skabt af at nyde livet?
Råd og vejledning
De depressives pårørende kan søge råd og vejledning hos forskellige foreninger blandt andet hos foreningen SIND. En forening for psykisk syge og deres pårørende.
Symptomerne på en depression er følgende: selvmordstanker, søvn forstyrrelser, øget eller mindsket appetit, mindsket sexlyst, hvis ikke den er ikke-eksisterende. Angst og indre uro, humørændringer. Hvis du har en eller flere af disse symptomer bør du kontakte din læge, depression skal tages alvorligt og skal behandles. Hvis du vil vide mere om depression, kan du gå ind på netdoktor.dk.
Husk at hvis du er pårørende til en med denne sygdom, at de ikke gør det med vilje og at vende den anden kind til ikke er til gavn for nogen.
En reminder til os alle kunne være at huske og leve livet, imens vi har det, og ikke leve for at holde os i live. Som tidligere nævnt kan ingen af os sige, vi aldrig vil rammes af denne sygdom, men vi kan sætte fokus, og vi kan lytte til os selv og vores kære.
Måske er det på tide vi tager et valg, og vælger at leve, frem for at overleve?
