Aniston

Når kvinder elsker

Ældgammel bog af Nancy Friday

10 ud af 6 stjerner
Kald mig skingrende sindssyg, for hvem skriver dog om en bog der er over 30 år gammel? Men jeg kan desværre konstatere, at alt for få kender til den, og i mine øjne er den ligeså vigtig som "Kvinde Kend Din Krop".
Når kvinder elsker
Indtil "Når Kvinder Elsker" blev publiceret i 1973, var der ingen der erkendte, at kvinder havde sexfantasier. Pjat tænker du sikkert, men læs bogen, du vil blive overrasket over hvordan de kvinder, der fortæller om deres sexfantasier, nærmest alle troede at de var beskidte og perverse indtil Nancy Friday oplyste dem om at de ikke, hver især, var den eneste kvinde med den slags tanker.

Bogen er bygget op i afsnit om forskellige typer fantasier, som for eksempel fantasier om tvang, ukendte mænd, kæmpe pikke og pige på pige.

Først analyserer Nancy Friday typen af fantasierne, og bagefter kommer de fantasier som kvinder har sendt ind til hende i kategorien. Intet er helligt for Nancy Friday og selv kvinden, der fantaserer om at blive voldtaget af et æsel er ikke blevet censureret.

Selvom bogen er over 30 år gammel, lærer man stadig utrolig meget af den i dag. For selv i dag lever tabuet, om at kvinder ikke fantaserer om sex, videre i bedste velgående. Hvordan ville din kæreste have det, hvis han vidste at du ligger og fantaserer om Orlando Bloom, når I dyrker sex? Hvordan har du det egentlig selv med det?

Før jeg læste Nancy Friday's bøger følte jeg mig nærmest utro, hvis jeg tænkte på andre under sex og hvis jeg brugte en ganske almindelig fantasi, der handlede om ham, følte jeg, at jeg nedværdigede hans seksuelle evner. I virkeligheden kan en lille fantasi booste ens sexliv ekstremt og fyren behøver jo ikke vide noget om det.

Ud over det, lærer man også en masse om sex. Jeg kan da med sikkerhed sige, at jeg havde været et kedeligt knald den dag i dag, hvis jeg ikke havde læst disse bøger, der med deres ærlighed og detaljer rækker langt ud over, hvad typisk sexlitteratur tør fortælle dig.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce