Når kærlighed...
... Bliver en besættelse
Her følger vi en ung kvindes historie - en historie der endnu ikke er afsluttet. Hun endte i et særdeles svært forhold, hvor hun måtte kæmpe med næb og kløer, for at få blot en smule anerkendelse, fra den mand hun elskede.
Mette mødte Rasmus igennem en fælles ven,
og hun faldt pladask for ham. Kort efter begyndte de at komme sammen, men forholdet holdt kun i få måneder. Dog fortsatte de stadig som elskere, efter de havde slået op. Mette var dybt forelsket og gik derfor med til det, og Rasmus så en nem mulighed for at få stillet sine lyster.<br/>Da begyndte et årelangt forhold bygget på misbrug, ulykkelig kærlighed og egoisme. Mette ventede altid, selv når hun var sammen med familien og vennerne. Hun ænsede knapt andre fyre, havde kun ham i hovedet.
Rasmus derimod, morede sig herligt. Han begyndte at køre psykisk på Mette, og elskede at ydmyge og drille hende, fordi hun stadig var forelsket i ham.
"Han havde absolut ingen følelser involveret, så det var jo så nemt for ham. Han kunne bruge mig, som han ville, og samtidig være sammen med en masse andre piger foran mig."
Hun kastede sin unge, trofaste kærlighed på en mand, der misbrugte hendes tillid på det groveste. Hvorfor sagde hun ikke fra i tide? Hvordan kom det så vidt? Det kan ikke engang Mette selv svare på.
"Jeg blev altid ked af det, men prøvede at skjule det og gemme det. Han frydede sig enormt, hver gang han kunne se, at jeg ikke syntes, det var fedt, at han havde bollet én eller anden. Jeg hader, at møde de piger han så har været sammen med - føler mig ufattelig dum, fordi jeg stadig er sammen med ham."
<br/>Nedkørt
Mette har ofte overvejet at sige fra og gå. Men hun tør ikke, selvom hans konstante psykiske terror, ligegyldighed og nedladende holdning overfor hende tærer på hende.
"Vi svinger konstant, og han giver mig tit lyst til at skride og aldrig komme igen. Men når han så gør enkelte søde ting, så vender jeg om og bliver dum og vild med ham igen. Og han ved det, så han kører fortsat på det..."
Rasmus har aldrig haft dårlig samvittighed over den måde, han behandler Mette på - hun lader ham jo gøre det. Han er aldrig blevet holdt ansvarlig for noget. Mette kan ikke altid udholde det vanvittige forhold, og forsøger ofte at svare igen, når han kører psykisk på hende.
"Jeg prøver, men han får mig konstant ned, fordi han ikke er bange for, at jeg skal gøre noget eller skride - han ved, det ikke sker. Desuden er han konfliktsky under angreb, og plejer bare at sætte sig ned og surmule i stedet for at diskutere. Hvis jeg bliver ved, svarer han bare hånligt og koldt."
Mette vil meget gerne ud af forholdet, men modet og styrken til at sige fra er forsvundet. Den blinde besættelse har knækket hende.
Kærligheds-terrorist I sin psykiske terror på Mette, har Rasmus udsat hende for en del med fuldt overlæg. Offentlig ydmygelse, kritik, manglende respekt og latterliggørelse er ofte i centrum når Mette besøger Rasmus.
"Han slæber mig med til fest under løfter, men efterlader mig alligevel i et hjørne, imens han styrter ud for at score andre piger. Jeg forsøger nogle gange at snakke med andre fyre foran ham, og spiller med hvis de lægger an på mig, i håb om at det gør ham jaloux. Men jeg føler mig altid så billig og får dårlig samvittighed."
Mette mødte Rasmus igennem en fælles ven,
og hun faldt pladask for ham. Kort efter begyndte de at komme sammen, men forholdet holdt kun i få måneder. Dog fortsatte de stadig som elskere, efter de havde slået op. Mette var dybt forelsket og gik derfor med til det, og Rasmus så en nem mulighed for at få stillet sine lyster.<br/>Da begyndte et årelangt forhold bygget på misbrug, ulykkelig kærlighed og egoisme. Mette ventede altid, selv når hun var sammen med familien og vennerne. Hun ænsede knapt andre fyre, havde kun ham i hovedet.
Rasmus derimod, morede sig herligt. Han begyndte at køre psykisk på Mette, og elskede at ydmyge og drille hende, fordi hun stadig var forelsket i ham.
"Han havde absolut ingen følelser involveret, så det var jo så nemt for ham. Han kunne bruge mig, som han ville, og samtidig være sammen med en masse andre piger foran mig."
Hun kastede sin unge, trofaste kærlighed på en mand, der misbrugte hendes tillid på det groveste. Hvorfor sagde hun ikke fra i tide? Hvordan kom det så vidt? Det kan ikke engang Mette selv svare på.
"Jeg blev altid ked af det, men prøvede at skjule det og gemme det. Han frydede sig enormt, hver gang han kunne se, at jeg ikke syntes, det var fedt, at han havde bollet én eller anden. Jeg hader, at møde de piger han så har været sammen med - føler mig ufattelig dum, fordi jeg stadig er sammen med ham."
<br/>Nedkørt
Mette har ofte overvejet at sige fra og gå. Men hun tør ikke, selvom hans konstante psykiske terror, ligegyldighed og nedladende holdning overfor hende tærer på hende.
"Vi svinger konstant, og han giver mig tit lyst til at skride og aldrig komme igen. Men når han så gør enkelte søde ting, så vender jeg om og bliver dum og vild med ham igen. Og han ved det, så han kører fortsat på det..."
Rasmus har aldrig haft dårlig samvittighed over den måde, han behandler Mette på - hun lader ham jo gøre det. Han er aldrig blevet holdt ansvarlig for noget. Mette kan ikke altid udholde det vanvittige forhold, og forsøger ofte at svare igen, når han kører psykisk på hende.
"Jeg prøver, men han får mig konstant ned, fordi han ikke er bange for, at jeg skal gøre noget eller skride - han ved, det ikke sker. Desuden er han konfliktsky under angreb, og plejer bare at sætte sig ned og surmule i stedet for at diskutere. Hvis jeg bliver ved, svarer han bare hånligt og koldt."
Mette vil meget gerne ud af forholdet, men modet og styrken til at sige fra er forsvundet. Den blinde besættelse har knækket hende.
Kærligheds-terrorist I sin psykiske terror på Mette, har Rasmus udsat hende for en del med fuldt overlæg. Offentlig ydmygelse, kritik, manglende respekt og latterliggørelse er ofte i centrum når Mette besøger Rasmus.
"Han slæber mig med til fest under løfter, men efterlader mig alligevel i et hjørne, imens han styrter ud for at score andre piger. Jeg forsøger nogle gange at snakke med andre fyre foran ham, og spiller med hvis de lægger an på mig, i håb om at det gør ham jaloux. Men jeg føler mig altid så billig og får dårlig samvittighed."
Derudover har Rasmus en vane med, at lade Mette vide hvordan han foragter hende og slynger ofte spydige, overlegne bemærkninger efter hende. Han gør åbenlyst grin med hende, når hun viser følelser.
"Engang græd jeg overfor ham på en restaurant, fordi han havde været en pest i fem dage. Han så bare ætsende koldt på mig og spurgte hvad fa'en jeg tudede for. Han fik mig til at føle mig så ynkelig og elendig, og han var selv så ligeglad."
Hun er flov over at være så afhængig af ham, og er meget tavs omkring deres forhold. Hun forventer ikke, at nogen kan hjælpe eller forstå - netop fordi Rasmus ofte vender på en tallerken, når der er venner til stede. Han er vellidt og højt på strå overfor andre.
Og hvem vil ikke blot sige: 'Gå dog fra ham!', og sende hende et medlidende eller hårdt blik?
Kan ikke gå
"Jeg ville ønske, jeg havde mødt en anden end ham dengang, eller i det mindste senere hvor jeg havde mere erfaring. Dengang var jeg overlykkelig over at være sammen med en fyr, selvom han var et svin. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan sige fra - han har bare trådt så meget på mig, at jeg ikke har meget selvværd tilbage. Jeg er så bange for at være alene."
Men det er ikke Mettes eneste grund til ikke at sætte sangen "I Will Survive" på repeat og forlade ham.
"Jeg er også bange for, at hvis jeg gik fra ham, ville han være totalt ligeglad. Det ville være et helvede hvis jeg havde brugt så mange år på ham, og det så ikke har betydet noget som helst for ham. Jeg har ikke modet..."
Psykisk vold
På www.kvinderikrise.org kan man læse om forskellige former for vold mod kvinder. I dette tilfælde er psykisk vold i centrum:
"Psykisk vold er mere skjult end de øvrige voldsformer, og det er ikke ualmindeligt, at offeret selv ikke ser den psykiske vold. Den psykiske vold efterlader hverken blå mærker eller ar, men kan være langt mere skadelig og tager længere tid at komme over end den fysiske vold; den giver ar på sjælen."
Mette har efterhånden opgivet, og ved ikke hvordan hun skal komme ud af det og videre.
Da hendes drøm om et kærlighedsforhold brast, gik hun mentalt ned. Tilbage til Rasmus bliver kun et yndigt hylster, hvilket lader til at være nok for ham.
"Jeg er bange for, at miste lysten til noget som helst. Alligevel kan ingen få mig til at føle mig så dum og uduelig som ham. Han er utroligt god til trampe på folk, for at hæve sig selv. Jeg hader det, og siger konstant til mig selv, at jeg vil ud af det. Men jeg føler mig bare så afhængig af ham."
(Mette og Rasmus er opdigtede navne. Skribenten er bekendt med deres virkelige identitet.)
"Engang græd jeg overfor ham på en restaurant, fordi han havde været en pest i fem dage. Han så bare ætsende koldt på mig og spurgte hvad fa'en jeg tudede for. Han fik mig til at føle mig så ynkelig og elendig, og han var selv så ligeglad."
Hun er flov over at være så afhængig af ham, og er meget tavs omkring deres forhold. Hun forventer ikke, at nogen kan hjælpe eller forstå - netop fordi Rasmus ofte vender på en tallerken, når der er venner til stede. Han er vellidt og højt på strå overfor andre.
Og hvem vil ikke blot sige: 'Gå dog fra ham!', og sende hende et medlidende eller hårdt blik?
Kan ikke gå
"Jeg ville ønske, jeg havde mødt en anden end ham dengang, eller i det mindste senere hvor jeg havde mere erfaring. Dengang var jeg overlykkelig over at være sammen med en fyr, selvom han var et svin. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan sige fra - han har bare trådt så meget på mig, at jeg ikke har meget selvværd tilbage. Jeg er så bange for at være alene."
Men det er ikke Mettes eneste grund til ikke at sætte sangen "I Will Survive" på repeat og forlade ham.
"Jeg er også bange for, at hvis jeg gik fra ham, ville han være totalt ligeglad. Det ville være et helvede hvis jeg havde brugt så mange år på ham, og det så ikke har betydet noget som helst for ham. Jeg har ikke modet..."
Psykisk vold
På www.kvinderikrise.org kan man læse om forskellige former for vold mod kvinder. I dette tilfælde er psykisk vold i centrum:
"Psykisk vold er mere skjult end de øvrige voldsformer, og det er ikke ualmindeligt, at offeret selv ikke ser den psykiske vold. Den psykiske vold efterlader hverken blå mærker eller ar, men kan være langt mere skadelig og tager længere tid at komme over end den fysiske vold; den giver ar på sjælen."
Mette har efterhånden opgivet, og ved ikke hvordan hun skal komme ud af det og videre.
Da hendes drøm om et kærlighedsforhold brast, gik hun mentalt ned. Tilbage til Rasmus bliver kun et yndigt hylster, hvilket lader til at være nok for ham.
"Jeg er bange for, at miste lysten til noget som helst. Alligevel kan ingen få mig til at føle mig så dum og uduelig som ham. Han er utroligt god til trampe på folk, for at hæve sig selv. Jeg hader det, og siger konstant til mig selv, at jeg vil ud af det. Men jeg føler mig bare så afhængig af ham."
(Mette og Rasmus er opdigtede navne. Skribenten er bekendt med deres virkelige identitet.)
