Når et one-night stand bliver til bryllup
Fortælling om one-night stand, der førte til rækkehus og kommende bryllup
En dag sidder jeg så på nettet og tjekker profiler ud, på dette tidspunkt har jeg meget ondt af mig selv, da jeg lige var gået fra en der var mig utro fire gange på en måned, da jeg klikker mig ind på én, der kalder sig Boxx.
Sødt smil, pænt krøllet hår og et par store, blå øjne, der stråler af livserfaring, men stadig har en bid af barnlig forundring. Jeg tager chancen og sender et brev afsted til personen bag navnet, og sådan går brevene frem og tilbage en lille måneds tid, hvor tingene udvikler sig videre til sms, opkald og til sidst også et møde.
Allerede fra første dag er det soleklart, at vi og vores bagland er så forskellige, som noget kan være, men det var da meget sjovt for en aften. Og sikke en aften, kemien var der fra første øjekast og også fra senere, hvor det kom til det første kys.
Vi havde noget kørende godt en måneds tid, før vi begyndte at kalde os kærester, vi havde noget af en hverdag at skulle have til at passe sammen, da der var 100 km afstand det første halve år, og den nye kæreste spillede elitefodbold, men det gik. Selv efter vi kom til at bo i samme by og senere i samme lejlighed.
Selvfølgelig har vi diskuteret og hadet hinanden, og været fulde og jaloux, men der har altid været en grænse vi vidste, der ikke skulle overskrides. Nu, snart to år efter det første brev blev sendt, er vi gået fra det, der skulle være et one-night, senere et two night stand, til kommende bryllup, rækkehus og en labrador.
Når mit bryllup står, er jeg 23 år, og min kæreste er 26 år. Vi er stadig under uddannelse og mangler alt det fornuftige bagland, men vores drømme for fremtiden er der ingen, der kan røre ved, og det er det, der gør ungdommen og kærligheden så unik.
Sødt smil, pænt krøllet hår og et par store, blå øjne, der stråler af livserfaring, men stadig har en bid af barnlig forundring. Jeg tager chancen og sender et brev afsted til personen bag navnet, og sådan går brevene frem og tilbage en lille måneds tid, hvor tingene udvikler sig videre til sms, opkald og til sidst også et møde.
Allerede fra første dag er det soleklart, at vi og vores bagland er så forskellige, som noget kan være, men det var da meget sjovt for en aften. Og sikke en aften, kemien var der fra første øjekast og også fra senere, hvor det kom til det første kys.
Vi havde noget kørende godt en måneds tid, før vi begyndte at kalde os kærester, vi havde noget af en hverdag at skulle have til at passe sammen, da der var 100 km afstand det første halve år, og den nye kæreste spillede elitefodbold, men det gik. Selv efter vi kom til at bo i samme by og senere i samme lejlighed.
Selvfølgelig har vi diskuteret og hadet hinanden, og været fulde og jaloux, men der har altid været en grænse vi vidste, der ikke skulle overskrides. Nu, snart to år efter det første brev blev sendt, er vi gået fra det, der skulle være et one-night, senere et two night stand, til kommende bryllup, rækkehus og en labrador.
Når mit bryllup står, er jeg 23 år, og min kæreste er 26 år. Vi er stadig under uddannelse og mangler alt det fornuftige bagland, men vores drømme for fremtiden er der ingen, der kan røre ved, og det er det, der gør ungdommen og kærligheden så unik.
