Aniston

Mysteriet om den røde tråd

Flere og flere kendte flirter med kabbalahen. Religionen, hvor tilhængerne bærer en rød tråd om håndledet. Men hvad går denne religion ud på, og hvor stammer den fra?

Det er ikke længere glitrende diamant-smykker, der pryder de kendte, når de går op ad den røde løber i Hollywood. Nu er det blevet populært at bære en rød tråd om håndledet som symbol på, at man er tilhænger af Kabbalah-religionen.
ANNONCE
Mysteriet om den røde tråd
Kendte stjerner som Madonna, Elizabeth Taylor, Britney Spears og ikke mindst Mick Jagger er hoppet på bølgen med den røde tråd. Den nye trend blandt de kendte er at konvertere til den jødiske religion, Kabbalah, hvor man efter sigende som tilhænger bærer en rød tråd med perler om sit venstre håndled.

Armbåndet skal ifølge Kabbalah-religionen beskytte mod "onde øjne", hvilket vil sige at holde al dårlig påvirkning og uvenlig nedstirren væk.

Kabbalah betyder "tradition" eller "det som modtages". Det er en ældgammel religion, som stammer fra Egypten, hvor den var Kaldæernes hemmelige lære. Det er en tradition, som eksisterede før jødedommen, og hvor sandheden findes gennem fortolkninger af Det Gamle Testamente.

Mere specifikt er det en mystisk tolkning af den hebraiske religion, som opstod i Senmiddelalderen som en strømning af jødisk mysticisme.

På Kabbalah-religionens hjemmeside lyder det, at Kabbalah skaber orden i kaos, og at troen kan svare på store eksistentielle spørgsmål, som for eksempel: "Hvem er vi?", "Hvor kommer vi fra?", og "Hvorfor er vi på denne jord?".

Kabbalahen fik en ny opblomstringstid hos Flower Power generationens jødiske tilhængere. Interessen for østens mystik voksede i 1970'erne, og det blev mere og mere populært at tage på de såkaldte "dannelsesrejser". De unge vendte tilbage til Vesten med interesse for meditation, den åndelige verden, og mange viede i årtierne frem deres liv til den mystiske jødiske religion.
ANNONCE
Mysteriet om den røde tråd
En dyr tro

Hvorfor det nu også er blevet så populær en trosretning blandt de kendte, skyldes formentlig Madonnas entusiastiske interesse for religionen. Hun har stort set viet sit liv til Kabbalahen og har også fået andre, så som Britney Spears med på bølgen.

Madonna, som er en af de første kendte, der begyndte at flirte med Kabbalahen, vil nu åbne en Kabbalah-skole. Skolen skulle eftersigende åbne i december og har kostet sangerinden 150 millioner kroner.

Skolen skal ligge i New York, og den skal hedde "The Kabbalist Grammer School for Children". Formålet med skolen er, at børn, hvis forældre også er tilhængere af Kabbalahen, skal lære om den spirituelle verden; men børnene skal også undervises i de normale fag, så som læsning og matematik.

Madonna nøjes ikke bare med at investere i en skole - hun har også bidraget til undervisningsmaterialet ved at udgive en bog, der henter inspiration fra Kabbalahen. Bogen har det specielle navn "Yakov and The Seven Thives" og er den tredje bog, som den kendte stjerne udgiver.

Kabbalahen har også fået Madonna til at ændre sit navn til det jødiske: "Esther", og sangerindens mand, Guy Ritchie, skulle også være i gang med at lave en film om religionen.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce