Must haves til forårsgarderoben 2021
Er din garderobe klar til den kommende forårssæson? Som til enhver ny årstid og modesæson, så følger der naturligvis også en masse trends til SS21. I det følgende har vi samlet 3 vigtige tendenser og must haves, som du kommer til at elske i de lune forårsmåneder.
Læs med og bliv klogere på hvilke modeller, materialer, farver og styles, du med fordel kan begynde at spotte til din egen garderobe allerede nu.
Trends, modens farver & god stil
Hvis der er et tidspunkt, hvor du skal hoppe i en farverig oversize-kjole, et lækkert suit med maskulint snit eller et par chunky, langskaftede læderstøvler, så er det nu! Forårets modetendenser indeholder en god blanding af meget af det, vi allerede kender fra efteråret, men også masser af nye farver og materialevalg.
Lag på lag, på lag, på lag
Vi så det allerede i efteråret og vinteren 2020 – masser af lag hitter! Tendensen, hvor man styler et outfit med flere både bløde, korte og lange lag, tager vi med os ind i foråret. Kombinér din kjole, t-shirt eller skjorte med en lækker vest, en blazer eller strik og opnå et udtryk, der er både casual og in style. Det er samtidig en god måde både at tilføre lidt ekstra tekstur og farve til et enkelt outfit.
Chunky boots er stadig in!
Endnu en genganger fra vinteren, men som på ingen måde kun hører de kolde måneder til, er chunky læderstøvler med både langt eller kort skaft. I Danmark er forårsmånederne sjældent varmere end efteråret, og derfor kan du sagtens bruge støvlerne gennem flere sæsoner. Støvletendensen kan gøre den feminine kjole mere rå og casual, lidt på samme måde som et par sneakers kan – og på de lune dage, kan du lufte de bare ben. Læderstøvlerne kan også give et klassisk outfit noget kant sammen med en oversize blazer og et par boyfriend-fit-jeans.
Feminine oversize-kjoler
Forårsmoden byder på en sand klassiker i form af kjoler i smukke farver, oversize-snit og bløde silhuetter. De voluminøse kjoler kommer ofte i lækre pasteller og er især populære, fordi de er alsidige, klæder enhver kvindekrop og kan bruges i hverdagen og til en festlig anledning. Kombinér kjolerne med et par sporty sneakers eller de populære chunky boots for et afslappet udtryk. Hvis du styler din oversize-kjole med en lækker taske i en matchende pastelfarve eller en bæltetaske, har du et outfit, som passer perfekt til forårets modetrends. Du finder masser af tasker til forårsgarderoben hos Miinto.