Aniston

Motorcykler og kvinder

Hvordan gør man nu lige, når jernhesten skal skiftes ud med en MC?

Flere og flere kvinder hopper på livsstilsvognen og erhverver sig et motorcykelkørekort. Særligt her i sommermånederne, der som bekendt er motorcyklisternes årstid.

Motorcykler og kvinder
Der kan være mange spørgsmål omkring dét at anskaffe sig et kørekort og en motorcykel: Er jeg for lille og svag til at styre den tunge maskine? Bliver jeg alenepige på holdet mellem en bunke rockere, når kørekortet skal hverves? Findes der overhovedet motorcykler og tøj til piger?

Kørekortet
Der findes flere køreskoler rundt omkring i landet, hvor det er muligt at anskaffe sig et motorcykelkørekort. Oftest tager det seks til 10 uger at tage kortet.

Det er en god idé at ringe til køreskolen, for at forhøre sig nærmere om prisen og om, hvorvidt de har motorcykler, som kvinder også kan styre. Motorcykler kan som bekendt være ret tunge at danse med, og det er derfor vigtigt, at de har en motorcykel, der passer til dig - både hvad angår din fysiske styrke, men også din højde.

Det er flere steder muligt at tage kørekort på din egen motorcykel - hvis den vel at mærke er blevet synet, registreret og indregistreret som skolecykel først. Det mest praktiske er dog at benytte køreskolens motorcykler - så slipper du for irriterende ridser, hvis du vælter i undervisningsforløbet. Desuden undgår du besværet med at indregistrere og framelde motorcyklen som skolecykel.

Jo færre elever kørelæreren kører med på vejen, jo mere personlig bliver undervisningen. Kørelæreren bør være erfaren i motorcykelkørsel - og helst ikke tage mere end to elever med ud på vejen af gangen.

Nogle køreskoler følger ikke undervisningsplanen, underviser motorcykelelever sammen med bilelever eller påbegynder først køreundervisning efter teoriprøven. Undgå disse. Det er uprofessionelt, og visse tilfælde kan være ulovlige.

En lægeerklæring er obligatorisk. Har du ikke bilkørekort, skal du desuden gennemføre et førstehjælpskursus.
ANNONCE
Motorcykler og kvinder
Loven siger, at hvis man ikke har erhvervet kørekort til bil indenfor de sidste to år, skal man have 22 praktiske lektioner og 28 teoretiske lektioner. De 22 praktiske lektioner består af fire lektioner på manøvrebane, 13 lektioner på vejen og fem lektioner på køreteknisk anlæg.

Har man erhvervet kørekort til bil indenfor de sidste to år, kan man nøjes med otte lektioner på vejen.

Udstyr
Som motorcyklist er man særdeles sårbar, og derfor er det rigtige udstyr et must. Det kan i sidste ende redde liv.

Hjelmen er lovpligtig, men ellers er der ikke noget, der forhindrer dig i at køre rundt i en tynd sommerkjole. Men det er ufatteligt dumt, for selv ved lav hastighed, kan det give grimme skader.

Hjelmen skal sidde så godt, at du kan ryste kraftigt på hovedet, uden at den flytter sig synderligt.

En halskrave der sidder mellem hjelmen og skuldrene er også en god idé, da den kan beskytte mod nakkeskader. Handsker og motorcykeltøj behøver ikke se dumt og klodset ud. Flere forhandlere sælger fedt motorcykeltøj, der samtidig er skabt med sikkerhed for øjet.

Motorcykelstøvler lavet til kvinder er også en god ting at købe. Er du lav af højde og har svært ved at nå jorden, når du sidder på motorcyklen, kan du med fordel købe et par støvler med indlæg, så du dermed bliver et par centimeter højere. Du skal kunne nå jorden med flad fod, ellers kan du hurtig blive træt i benene, og motorcyklen er sværere at balancere med.

Motorcykler til kvinder
Forskellige motorcykler kræver forskellig erfaring og rutine, samt højde og drøjde. Det er en god idé at spørge eksperterne til råds, eksempelvis din kørelærer, så du ikke blot køber en motorcykel efter udseendet, men også får én, som samtidig er god til dig.
ANNONCE
Motorcykler og kvinder
Det kan være lidt af en jungle at finde den rette motorcykel, og derudover forsikre den ved det rette selskab. Din kørelærer burde kunne være behjælpelig på dette område. Ellers findes der flere motorcykel-træfsteder på internettet (eksempelvis 'motorcykelgalleri' eller 'motorcykler'), hvor det er muligt at oprette sig som bruger og spørge til råds i forummet.

Piger er ikke ligeså fysisk stærke som mænd, og derfor kan det være en god idé at starte med en let motorcykel.

Motorcykler holder prisen bedre end biler, så derfor kan det godt betale sig at købe en let motorcykel at køre på, indtil man får opbygget mere erfaring.

Kvinde - kend din motorcykel
Villy Poulsen udgav i 2003 bogen 'kvinde - kend din motorcykel'. Den er skrevet med humor og erfaring, og giver gode tips til alt lige fra erhvervelsen af kørekortet til valg af udstyr, motorcykel, forsikring og sikkerhed.

Bogen kan helt klart være til nytte for kvindelige motorcyklister, både nybegyndere og erfarne. 'Kvinde - kend din motorcykel' kan sandsynligvis lånes på det lokale bibliotek. Ellers kan den købes her.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce