Aniston

Mortens aften

En efterhånden glemt højtid.

Men ikke her på aniston.dk, så vi bringer her historien om Sankt Morten.
Mortens aften
Martin af Tours blev i 371 udnævnt til biskop, en stilling han var for ydmyg til at påtage sig, så han gemte sig blandt nogle gæs, der skræppede så meget, at han blev røbet og alligevel udnævnt til biskop.

Den stakkels Morten følte sig så forrådt, at han indførte en skik om at spise gås denne dato hvert år.

Nu om dage står menuen dog på and til mortens aften. Det siges at være, fordi ænder passer bedre størrelsesmæssigt til de danske husstande, men den sikre grund er der ingen, der kender.

Det er den almen kendte historie om Martin af Tours, også kendt som Morten Bisp eller Sankt Morten.

Sankt Morten er skytsengel for husdyr og tiggere og er en fransk national helgen. Han har blandt andet lagt navn til Martin Luther (Fornavn i hvertfald).

Morten kom oprindelig fra Ungarn, men flyttede i en tidlig alder til Italien for derefter som 15-årig at blive sendt til Frankrig med hæren. Hans far var en højtstående officer, så han har selvfølgelig præget sin søn, som det var normen dengang.

Morten gav i sin tjeneste halvdelen af sin kappe til en fattig tigger. Samme nat drømte han, at Jesus havde vist sig for ham og sagt, at Morten, selv havde været tiggeren. Han gav ham kappen tilbage, og næste morgen, da Morten vågnede, var den hel igen. Denne kappe er grundlæggelsen af navnet "kapel" i Frankrig.

Den efterfølgende morgen lod Morten sig døbe og forlod hæren for at blive munk i nærheden af Tours, hvor han grundlagde et kloster. Morten rejste rundt i Frankrig og endte med at blive så vellidt, at folk ville gøre ham til biskop, og det var så leddet, der gjorde Mortens aften en realitet.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce