Aniston

Mors dag

9. maj er ikke din dag - det er din mors, så hvorfor ikke forkæle hende?

Søndag er det mors dag, og hvis du er blandt dem, der gerne vil sætte ekstra pris på din mor netop denne dag, så er det nu, du skal være krea med gaveideen.

Mor er den bedste i verden... Eller i hvert fald er hun god at holde sig gode venner med.

Og på søndag, hvor det er mors dag, kan du benytte lejligheden til at vise din mor, hvor meget du egentlig sætter pris på hende.

I følge e-voks.dk, der har foretaget en undersøgelse omkring mors dag, så er favoritterne til mors dags-gaven følgende:

1. Blomster
2. Cremer og parfume
3. Chokolade
4. Smykker
5. Oplevelser: Restaurantbesøg, koncerter og lignende

Aniston.dk har samlet nogle konkrete idéer til dig.

Klassikeren: Blomster
ANNONCE
Mors dag
Det er nemt at gå ind på Interfloras hjemmeside og bestille en fin lille buket.

Det kræver ikke engang, at du selv springer forbi og afleverer den, hvilket kan være en fordel, hvis mor ikke lige bor i nærheden.

Bor du i nærheden, så kig dog forbi med buketten. Din mor vil nok gerne se dig til et lille visit.

Når det gælder blomster, er det dog en god idé lige at finde ud af, hvad der er mors yndlingsblomst. På den måde kan du score ekstra point - og du slipper for en skuffet mor.

Til øko-fans: Hudpleje
De fleste kvinder elsker god hudpleje, og det samme gælder sikkert også din mor.

Der er et væld af lækre cremer at hente, så det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser.

Hos Nascent Organic har man endda lavet et specielt tilbud i anledningen af mors dag, og det betyder, at du kan shoppe et økologisk hudplejesæt med Nascent Lip Saver, Nascent Eye Cream 10 ml samt Face Moisturising Lotion 50 ml.til speciel mors dags-pris på 389 kr. (værdi 649 kr.)

Sættet kan købes på Nascent Organics webshop.

Til fattigrøven: Lip gloss
ANNONCE
Mors dag
Er det altid sidst på måneden for dig, og har din mor en sød tand?

Så hal 12,68 kr. op ad lommen, og forkæl din mor med en Candy Shop Lip Gloss fra e.l.f.

De nye, søde lip gloss fra e.l.f. er til at betale uanset budget, og så er de rigtigt fine med det cool retro-design og de forskellige smagsvarianter, der i følge producenten skulle være lige i øjet til en vaskeægte slikmund.

Candy Shop Lip Gloss 
findes flere varianter til vejl. udsalgspris på 12,68 kr.

Se mere på www.eyeslipsface.dk


Til overskudsdatteren: Muffins
Hvis du vil vise dig fra din allerbedste side, så vis din mor, at du er villig til at bruge noget af din sparsomme tid på netop hende.

Inviter hende med i byen på café eller en omgang mor/datter-massage eller kast dig ud i bageriets kunst og lav disse nemme, kalorielette og hamrende gode muffins til hende.

Ingredienser:
120 g hvedemel
70 g havregryn
1 æg
3 spsk. rapsolie
1 dl. skummetmælk
1/4 tsk. salt
2 dl. revet æble, banan eller andet frugt
40 g sukker
2 tsk. bagepulver
1 tsk. kanel

Sådan gør du: Rør samtlige ingredienser sammen i en skål, hæld dejen i små muffinforme og bag dem i ca 20 minutter ved 200 grader på midterste rille.

Pak til slut et antal muffins fint ind i eksempelvis cellofan, eller køb en sød lille kurv med sløjfe på. Det vil ingen mor kunne stå for!

Hvad skal din mor have til mors dag?

Fakta om mors dag
Mors dag stammer fra USA og blev opfundet af kvindevalgretsforkæmperen Julia Ward Howe i 1872. Den oprindelige idé med dagen var, at det skulle være en dag for fred. Men kendskabet blev udbredt i forbindelse moderens - Anna Marie Reeves Jarvis - arbejde med at forbedre sanitære forhold og mindske børnedødelighed, og med tiden blev dagen almindeligt kendt som en anerkendelse og hyldest til mødres arbejde.

Mors dag blev første gang fejret i Danmark i 1929. Den blev indført af Christian Svenningsen, der havde kæmpet som soldat i USA's hær under 1. Verdenskrig og lærte om traditionen via sine soldaterkammerater.

Credit: Istockphoto.com
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce