Aniston

Modens historie

SS2013-kollektionerne er landet i butikkerne, og en ny modesæson er på vej. Men den vil blot være et lille blink i modens historie.

Korset og pocher, som selv små piger blev iført, hvis blot de var så heldige at komme fra en velstående familie. Foto: Nationalmuseet - Modens historie Korset og pocher, som selv små piger blev iført, hvis blot de var så heldige at komme fra en velstående familie. Foto: Nationalmuseet
I dag fylder moden utroligt meget i både mænd, kvinder og børns liv. Og det har den faktisk gjort i flere hundrede år.

Moden har det dog også med at gå i ring. Og specielt i nutidens mode har vi det med at kigge flere årtier tilbage og finde inspiration.

Aniston.dk ser tilbage på modens historie i glimt.

1700-tallets kjoler og kjortler
Tilbage i 1700-tallet gik kvinderne kun i kjoler. Der var ikke noget, der hed jeans. Nej, det skulle være kjole med smal talje og brede hofter.

Selv små piger bllev indsnøret med korset, og korsettet var en vigtig del af undertøjet for kvinder i stort set alle aldre.

Små drenge gik også i kjoler - eller kjortler, som de blev kaldt, mens mændene iførte sig smukke dragter med bukser og jakker.

1800-tallets mere løse rober
Da 1700-tallet lakkede mod enden kom de mere lette kjoler på tapetet. Kjolerne havde mere chemisesnit, og strik blev populært.

Efterhånden blev silke og uld mere brugte materialer, og kvindemoden blev mere pyntesyg.

Herrerne derimod lod sig inspirere af den franske revolution. De droppede derfor de korte knæbukser og de pudrede parykker, og bukserne blev længere og længere.

Slut 1800-tallets "skinkeærmer"
I den sidste den af 1800-tallet blev kvindernes kjoler smallere om skuldrene, mens ærmerne blev større.

De såkaldte "skinkeærmer" blev tidens hotteste mode blandt kvinder, der havde sans for den slags.

Senere blev ærmerne mere diskrete, mens kjoleskørterne i stedet tog til i omfang, idet man næsten ikke kunne få nok af skørter og volanter.

Og allerede dengang kom en del af moden fra England, idet skotske tern hurtigt blev populære, fordi dronning Victoria ofte var iført de skotskternede rober.

Samtidig vokserede tournuren sig stadig større, så kvinderne fik masser af fylde bagpå kjolen.

Herredragten bestod af frakke, vest, lange bukser, skjorte og en kravat.
ANNONCE
Spadseredragten, som den så ud omkring årtusindskiftet. Foto: Nationalmuseet. - Modens historie Spadseredragten, som den så ud omkring årtusindskiftet. Foto: Nationalmuseet.
Årtusindskiftets overdådighed
På trinnet mellem 1800- og 1900-tallet var selskabskjolerne ekstra selskabelige. De var fyldte med pynt: Flæser, bånd og kniplinger, og ofte var kjolerne også udført i kraftige farver.

Som noget nyt gik man lidt væk fra at indsnøre sig, og aktive kvinder begyndte sågar at iføre sig spadseredragter, som gav langt større bevægelsesfrihed, end kvinderne ellers havde været vant til.

Mændene begyndte at dyrke kjole eller smoking, når de skulle til fest.

1920'ernes korte kjoler
Omkring 1920'erne skete der rigtig meget med modebilledet.

Kjolerne blev kortere, og kvinder med respekt for sig selv var klædt som "drengepiger" med kort hår og korte skørter.

De korte kjoler var både flotte, lidt mere sexede og praktiske, når man skulle danse charleston. Og pailetter og perler fik kjolen til at glimte flot, mens man gjorde det.
ANNONCE
Sommerselskabskjole anno 1930. Foto: Nationalmuseet - Modens historie Sommerselskabskjole anno 1930. Foto: Nationalmuseet
1930'ernes slanke silhuet
I 1930´erne blev der igen sat fokus på taljen. Stilen blev igen mere feminin omend meget blødere og mildere i udtrykket end tidligere.

Snitte var feminint, og silhuetten var slank.

Samtidig kom der nye materialer som rayon og viskose til, hvilket gjorde det muligt at følge moden, selvom man ikke havde råd til det dyre silke eller chiffon.

1940'ernes fattige mode
Omkring 2. verdenskrig var moden meget præget af besættelsen.

Man kunne ikke få fingre i materialer nok til, at alle kunne få nyt tøj på kroppen pga. rationering, og man genbrugte derfor tøj og syede det om.

Dyner kunne blive til kjoler, og mors kjole kunne blive til datters kjole. 

Efter krigen lancerede Christian Dior dog "New Look". Han bragte dermed timeglasfiguren tilbage, og de vide skørter var rent fråds af det stof, som man ellers så længe havde måttet undvære.

Christian Diors "New Look" er stadig en tendens, som med jævne mellemrum bliver bragt frem i nutidens mode.
ANNONCE
Brigitte Bardot-inspireret kjole fra 1950'erne med tern. Foto: Nationalmuseet - Modens historie Brigitte Bardot-inspireret kjole fra 1950'erne med tern. Foto: Nationalmuseet
1950'ernes Brigitte Bardot- og Coco Chanel-stil
I 1950'erne var moden præget af draperinger og elegance.

Moden var meget feminin. Men samtidig begyndte Coco Chanel at designe spadseredragter, som brugte både stoffer og snit, der ellers havde hørt til i herremoden.

Herudover blomstrede den uhøjtidelige rock'n'roll-kultur frem, som brød med alt det pæne og stive, og som pludseligt skabte den første egentlige teenagekultur.

1960'ernes teenagekultur
Flower power, brun, orange og masser af hessian.

I 1960'erne dominerede den unge mode, som var inspireret af de mange idoler, som blomstrede frem.

Kjolerne skulle være så korte som muligt, og både drenge og piger havde langt hår.

1960'erne er dog muligvis også det årti, hvor kjolelængderne hoppede allermest op og ned. For både mini, maxi og midi var en del af modebilledet. 

I midten af 60'erne begyndte mønstre (OpArt) desuden at præge moden.
ANNONCE
Gik du i afghanerpels i 70'erne, var du helt klart "flipper". Foto: Nationalmuseet. - Modens historie Gik du i afghanerpels i 70'erne, var du helt klart "flipper". Foto: Nationalmuseet.
1970'ernes antimode
Efter Flower Power og teenagekulturen kom de antiautoritære 70'ere, hvor også "antimoden" herskede.

Istedet for at være slave for moden, skulle man i stedet skabe sin egen stil og i øvrigt kun købe tøj, når man havde brug for det.

Lapper på tøjet blev dog en hel modetendens i sig selv! Og de forskellieg subkulturer var ikke sene til at skabe deres helt egen stil: Rockerne gik i hullede jeans og læderjakker, mens flipperne gik i bløde gevandter, fløjl og afghanerpelse.

1980'ernes punk- og sporty-look
Fattigfirserne var primært præget af punkerne, der klippede, rev og syede tøjet, og de sporty, som iførte sig cykelshorts, svedbånd og benvarmere.

Permanentet hår og store briller var desuden et must, hvis man var blandt de sporty. Og hvis man kunne toppe stilen med blå eyeliner og mascara, var man helt med på moden.

1990'ernes bare maver
Mens vi i dag helst ikke vil se hinandens maver andre steder end ved stranden eller poolen, så gik man i 90'erne ganske ofte og flashede maveskindet på gaden. Det var nemlig moderne at vise sin mave frem, og jo mere des bedre.

Og gik man lidt i den anden boldgade, så iførte man sig i stedet gamacher og en oversize sweatshirt.


Se flere billeder af fortidens mode i galleriet og husk: Et tilbageblik på moden er også et blik ind i fremtiden!

Besøg Nationalmuseets hjemmeside for mere indblik i modens historie.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce