Aniston

Modeklummen

En uge der bød på shopping i London og et meget alternativt photoshoot.

Denne uge har jeg været et par dage i London med min kæreste, det bød på en masse besøg til Oxford Street, Portobello Road Market og Harrods, og så er det jo godt man har en med til at bære poserne. Der har også været tid til at lave nogle kreative beauty billeder, hvor der blev brugt maling i stedet for makeup.

Heavy!
ANNONCE
Modeklummen
Sådan lød påskriften på det kæmpe skrig orange label, den mindre tilfredse dame ved check in skranken bebrejdende smækkede på min kuffert i Gatwick Airport. Vi skulle hjem fra London, og min kuffert vejede over 10 kilo mere, end da vi tog af sted.

Men af sted kom dog både vi og kuffert, desværre bare ikke til samme destination, så jeg går herhjemme og venter spændt på at min kuffert fuld af godter kommer hjem til København, snart forhåbentligt.

Det betyder jo også, at jeg desværre ikke kan dele alle min nyindkøbte vidundere med jer, men lige så snart min kuffert igen er på dansk jord, flår jeg fluks kameraet frem, og tager nogle billeder.
ANNONCE
Modeklummen
Guldmedalje i kategorien "Shopping"
Ja, hvis den fandtes havde jeg nok vundet den. Jeg synes ellers, jeg er en god og både meget disciplineret og fornuftig shopper. Men jeg må indrømme, at da det engelske pund stod i ca. 9,5 danske da vi tog af sted, og det at det meste af London var postet til med Sale skilte, blev jeg lidt grebet af stemning. Jeg har vadet op og ned ad Oxford Street, nusset rundt på markedet på Portobello Road og brugt alt for mange penge i Harrods. Det er naturligvis forskelligt hvor shoppelysten er stærkest og på de få dage jeg havde, fik jeg desværre ikke tid til at se mig omkring i alle bydelene.

Oxford Street
Inden jeg tog af sted mødte jeg tilfældigvis en dansk pige, der var flyttet til London og var hjemme på ferie, hun anbefalede et besøg i Primark på Oxford Street. Jeg kender butikken, men det var egentlig ikke den, der stod øverst på min liste over steder, jeg skulle forbi. Jeg er dog glad for, jeg gjorde det.

Det var et overvældende inferno af tøj, sko og
ANNONCE
Modeklummen
accessorise til både dame, herre og børn. Priserne
var meget lave, jeg købte en del og det dyreste
item kostede ca. 11 pund, altså meget rundt regnet 110 kr. Kvalitet er sikkert også derefter, men synes nu at både styles, materialer og detaljer var i top så jeg havde et par fulde Primark poser med hjem til hotellet hver dag. Bl.a. chiffonkjoler i glødende farver med fine gyldne knapper, oversize bluser med lynlås detaljer, ankelstøvler med frynser og en masse ballerina sko.

Bestemt et besøg værd, endda måske to hvis du kan nå det, da butikken i mange etager hurtig bliver stor og lidt overvældende. Kom om morgenen lige når de åbner eller lige inden lukketid, der er mindst mennesker.

En butik jeg på forhånd vidste jeg skulle besøge, var American Apparel også på Oxford Street. De har nærmest alt til basis garderoben i lækker kvalitet og i alle farver.

Jeg har længe gerne vil have fingrene i et Circle Scarf der, efter min mening, er uundværlig i en god basisgarderobe. Det består af et stort stykke stof, som navnet siger, er det cirkel formet og det kan bruges på så mange måder, at kun fantasien sætter grænser. Det kommer også i alle regnbuens farver og i forskellige materialer. Jeg købte to styks, et i gråt og et i sort, til den beskedne pris af 23 pund pr. stk.

Tørklædet samt resten af American Apperals sortiment kan købes på store.americanapparel.eu da der ingen butikker er i Danmark endnu, rygterne siger dog, at American Apparel har planer om en butik i København, og vi er mange der glæder os!

Dette var bare et par af butikkerne på Oxford Street, og jeg kunne jo blive ved. Igen er det selvfølgelig smag og behag, hvilke butikker man helst vil besøge men også Dorothy Perkins, Topshop og Miss Selfridge er værd at kigge i.
ANNONCE
Modeklummen
Portobello Road Market
Igen et sted jeg hjemme fra havde planlagt jeg skulle besøge, endda insisterede jeg så stærkt, at vi var nød til at forlænge turen med en dag, da markedet kun foregår om lørdagen på Portobello Road i Notting Hill.

Jeg var der i god tid, så der var plads ved standene ud til vejen, og i de små snoede gange i bygninger bag, hvor der var alt fra smykker, antikviteter, kunst og souvenirs. Jeg købte nogle smukke illustrationer af
Jeg vil klart anbefale at væbne dig med tålmodighed og en varm Starbucks, inden du tager af sted, der kommer hurtigt mange mennesker, og det er med rundsave på albuerne mange af dem kommer frem, så hold godt fast på tasken og vær klar til at blive puffet lidt rundt. Notting Hill er utrolig yndig og dejlig stemningsfuld, og hvis du skal stresse af og klare hovedet efter markedet, er en tur rundt i bydelen meget afslappende.

Harrods
Overdådigt, luksuriøst og elegant er alle ord der beskriver stormagasinet Harrods godt. Her ligger dyre designer butikker, parfumer, delikatesser og smykker i hvad der føles som en uendelig række og endda i flere etager.

På en etage med tøj, smykker og accessorise faldt jeg pladask for et gudesmukt armbånd med et sølvhjerte som vedhæng, jeg derefter fik af min kæreste. Bagefter gik vi op og kiggede på interiør, og jeg faldt der for en lige så smuk lysekrone, der dog kostede 75.000. Her var han dog ikke lige hurtig til at få visa kortet frem, og i stedet gik vi ned, og købte lidt souvenirs til familien.

Harrods har en hel afdeling med lækre kvalitets souvenirs, du ikke vil krumme tær over at tage med hjem til familien, jeg valgte både lidt the, kaffe og chokolade i tin emballage med billeder af Londons seværdigheder, deri blandt Harrods. Om kuffert guderne vil det kommer de også snart, med resten af mine indkøb, til Danmark.

Lidt kultur har der været
ANNONCE
Modeklummen
Nu skal det hele naturligvis ikke gå op i glødende visa kort og propfulde shoppe poser. London er en smuk by med en masse fantastisk arkitektur, historie og kultur.

Jeg var speciel glad for at bo ud til Hyde Park og Kensington Gardens, hvor jeg gik ture hver dag, det er utroligt, at så smuk en oase kan ligge midt i al kaosset.

Det var befriende at samle tankerne og få inspiration på en af bænkene ud til de grønne områder, eller ved Prinsesse Dianas memorial fountain ved børnene sad med fødderne i vandet, mens forældrene sad ved siden af med en Starbucks i hånden.
ANNONCE
Modeklummen
Farverigt photoshoot
Nok om London og hjem til Danmark hvor arbejdet kalder. I sæson 10 af Tyra Bank's serie af Americas next topmodel blev pigerne udsat for et photoshoot, hvor de skulle posere med maling løbende ned af ansigtet og kroppen. Jeg synes det kunne være spændende at lave nogle billeder i den stil, og fandt i fotograf der var med på ideen, så manglede vi bare en model der ville bruges som lærred, bogstavelig talt.

Jeg fik kontakt til den smukke model Mary, der var med på ideen. Så vi fandt en location, købte maling, børnemaling naturligvis så Mary vidunderlige hud ikke blev udsat for giftstoffer, og så var det ellers bare at gå i gang med at overhælde Mary med maling. En lidt surrealistisk oplevelse, men det var bestemt sjovt at prøve.

Mindre sjovt var det for Mary der fik maling i øjne, mund og hår, men hun var professionel, og beklagede sig ikke én gang. Rå billederne blev rigtig gode, og når fotografen har fået fat i redigeringspennen og givet farverne et boost, bliver de fantastiske. Her lidt billeder fra shootet hvor vi starter stille og roligt ud, det endte i en skøn blanding af fingermaling, metalliske nuancer og neonfarver over hele studiet.



Næste uge

Sætter jeg fokus på den igangværende Københavnske modeuge, for selvom du ikke er i den lille fashionable skare af mennesker, der modtager VIP invitationer til smukke shows og eksklusive afterparties, kan du sagtens deltage i herlighederne, klik ind på copenhagenfashionweekend.dk for at se hvordan.

Jeg kigger også på tendensen med efterårets støvler, der helst skal gå helt op til låret. Jeg har fundet et par af slagsen i en af Københavns second hand shops, og de skal nu friskes op. Et DIY projekt der skal arbejdes på, og flashes i næste uges klumme.
ANNONCE
Del

Seneste nyt