Aniston

Modeklummen

Ugen bød på råt photoshoot og en masse udsalgsshopping

Denne uge har budt på råt photoshoot, med fokus på tendensen hullede jeans og nylonstrømper.  Der har dog også været lidt tid til udsalgsshopping, både i butikkerne og i venindernes skab.

Tendensen med slidte jeans var allerede fremme, efter Balmain flashede et par af slagsen i deres sommer kollektion under efterårets modeuge. De er stadig noget man ser meget i gadebilledet, så det er bare med at fatte hobbykniv og sandpapir og gå i gang med at maltraktere dine gamle jeans. Hvis du ikke er gør-det-selv typen, kan du naturligvis også betale dig fra hullerne, Topshop har lavet nogle fede versioner, så deres flagship store på Østergade 34 i København er bestemt et besøg værd. Hvis du ikke bor i København så se lidt af udvalget på topshop.com.

Jeg er en af dem, der har taget den slidte trend til
ANNONCE
Modeklummen
mig, så da jeg skulle lave en rå billede serie med en model, der skulle bruge billeder til hendes portfolie, kredsede min tanker straks om, hvordan jeg kunne indarbejde et par slidte jeans som en del af stylingen.

Desværre er det jo sådan med en trend, at når den er fremme er den alle steder, og så bliver den hurtig lidt kedelig. For dette ikke skulle ske med disse billeder, overførte jeg ideen til nylonstrømper, de ødelagte nylonstrømper har også været fremme et stykke tid nu, og de fungerer godt under denimshorts. Pas dog på med at kopiere stilen direkte til din hverdags garderobe, brug kun de hullede strømper i små doser, dit udtryk skal gerne ende med cool rockchic og ikke afdanket glædespige!
ANNONCE
Modeklummen
Resultatet af photoshootet blev rigtig godt, og jeg er meget tilfreds med billederne. Her et enkelt fotografen har redigeret lidt i, vi tog også en del med slidte jeans, men de må vente, til fotografen er helt færdig med serien. Indtil da får i også et par behind the scenes billeder og lidt af bagsiden af den glamourøse modeverden. Vores fotograf havde nemlig fundet den perfekte location til vores billeder, vi var dog nødt til at pakke vores udstyr på ryggen og kravle gennem smadrede vinduer og over en masse skrald for at komme frem.
ANNONCE
Modeklummen


Udsalgsshopping

I øjeblikket kæmper man sig gennem udsalgsskiltene i butikkerne, og det er jo altid skønt at få nyt tøj, især når priserne er helt i bund. Udsalgspriser der er værd at nævne blandt alle highstreet butikkerne, er Urban Outfitters, Gina Tricot, Topshop, Cos og H&M, i sidst nævnte butik er priserne så langt nede som 30 kr. på bl.a. udvalgte kjoler og shorts.

Som hovedregel går jeg efter basisvare i neutrale farver når jeg shopper på udsalg, så undgår man ofte impulskøb og fejlkøb, som ikke passer til ens stil eller garderobe. Jeg synes dog også der skal være plads til at lege med mønstre og nye farver, og netop når priserne er så langt nede, har man muligheden for det. Er den lyserøde kjole med tylskørtet du har drømt om kommet på udsalg til en rimelig pris, er det derfor værd at overveje om der er plads i budgettet til at få drømmen opfyldt.
ANNONCE
Modeklummen
Jeg har selv kæmpet mig gennem udsalgsjunglen, og kom i går hjem med lidt godter til sommeren, basiskjoler samt en kort heldragt fra H&M til den førnævnte forvorable pris á 30 kr. pr. stk. En smuk grå top med blondedetalje fra Urban Outfitters sat ned fra 315 til 118 kr. og sidst men ikke mindst en fin lille hvid sag med flæser ved ærmer og halsudskæring fra Gina Tricot sat ned fra 199 til 99,99, den skal luftes med brune sommer ben snarest!



Udsalg på en anden måde

En anden måde at få fyldt skabet op med nyt tøj, og endda uden at bruge nogle penge, er at samle veninderne til tøj-bytte-aften. På den måde kommer alle af med deres fejlkøb og tøj de er trætte af, og får noget "nyt" og friskt med hjem. En god ide når du gør dette er dog at det er veninder med nogenlunde samme smag og stil som dig selv, så er det naturligvis størst chance for aftenen bliver en succes.

Min veninde inviterede til en bytte-aften forleden,
så vi var en flok der pakkede vores fejlkøb under den
ANNONCE
Modeklummen
ene arm og et par flasker Asti under den anden, og byttede på livet løs. Jeg kom bl.a. hjem med disse lækre støvler min veninde ikke kunne passe. Mine planer med dem er at de skal have nogle nitter og måske også et par kæder, så de får et mindre pænt look, men det projekt vender jeg tilbage med.

Indtil næste gang, god fornøjelse med udsalgsshopping og jagtens på de perfekte slidte jeans.

Billeder fra photoshoot af fotograf Anne Breiehagen. Model Kristine Behrensdorff
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce