Modeblogs
Hvorfor være modeblogger?
Jeg kan tage udgangspunkt i mig selv som modeblogger. Jeg har bloggen Hverdags Fashionista og har før blogget på Fashionista Mor.
Jeg startede med at blogge, fordi jeg elsker mode, og det at blive inspireret. At man så kan dele sin inspiration og få flere gode ideer, tanker og feedback, synes jeg, er prikken over i'et.
Modebloggen er et perfekt modspil til magasiner, da blogs for det første opdateres jævnligt og hele tiden bringer noget nyt. Men også den variation af inspiration og kreativitet, man kan få ved at følge forskellige blogs, er bare noget, man ikke kan få fra et modemagasin.
Hvis du til gengæld kun er interesseret i at følge en bestemt stil eller nogle bestemte piger, har du muligheden for at udvælge præcis de blogs, du synes, giver dig mest.
Jeg håber, min blog kan blive en del af mit arbejde i den forstand, at jeg stadig blogger for sjov, men kan bruge billeder og andre blogs til et kreativ photo shoot eller en spændende artikel.
Modsat synes jeg, det er dejligt at få lettet mit kreative hjerte på bloggen, hvis der er en ting eller et outfit, jeg gerne vil prøve af og have noget respons på. Eller hvis jeg har prøvet et produkt eller noget andet, jeg er blevet rigtig glad for, og som jeg synes, andre også skal have del i.
Opmærksomhed og goodies
Nogle mener, man blogger for opmærksomheden og gratis gaver. Nogle gør måske.
Men de fleste gør det af lyst og ikke, fordi de håber på en gratis neglelak eller en invitation til et event. Der har også været tale om den skjulte reklame, modebloggere, enten bevidst eller ubevidst, giver de firmaer, der sender dem produkterne. Men alt dette er en meget større diskussion, jeg vil komme ind på i et senere indlæg, hvor andre modebloggere også får lov at kommentere emnet.
Konkurrence
Jeg er så heldig, at pigerne bag mærket FatCatStuff har været så søde at udlove en rigtig flot præmie i form af et gavekort på 500 kr. til deres online shop FatCatStuff.dk til en konkurrence, der kommer til at køre på min blog .
Jeg har før skrevet en artikel om de sjove accessories her på Aniston.
Men de har også været nævnt i blandt andet modemagasinet Costume og er blevet taget rigtig godt i mod af en del unge kendisser.
Jeg synes, at Anistons læser skal have del i denne lækre præmie, så kig forbi på min blog.
Jeg har før skrevet en artikel om de sjove accessories her på Aniston.
Men de har også været nævnt i blandt andet modemagasinet Costume og er blevet taget rigtig godt i mod af en del unge kendisser.
Jeg synes, at Anistons læser skal have del i denne lækre præmie, så kig forbi på min blog.