Mit liv som stodder-magnet
Er det en sygdom?
Det er lummert udenfor, indenfor og jeg er total klam. Ja altså min hud er klam. Jeg har haft svært ved at tænke i varmen, og særdeles svært ved at foretage mig andet end at ligge ovenpå min kolde dyne og nyde "Horton Sagaen". Ej dog ikke lige "Horton Sagaen," men det skal man jo sige, man ser, når man har ferie.
Sagen er den, at man får mange sjove indfald, når man bare ligger og stirrer tomt op i luften, og ønsker sig en ned til en dejlig strand. På den er der en lækker, halvnøgen, olieindsmurt græker, der hedder Marco, som stå og vifter med et palmeblad, mens han kigger frækt på én, og tilbyder en iskold Strawberry Daquari. Pyha for en lang sætning, men jeg ved, at I piger ved hvor jeg vil henad.
Drømmene
Man ligger og drømmer om fremtiden. Manden, børnene, villaen, min Porsche og hans Audi A8. Pludselig kommer man til at fnise, græde eller smile skævt. Man mindes... Mindes de gode gamle dage, med gamle kærester og de smuttere der nu engang har været. Dem har vi jo alle haft.
Jeg både græd, grinte, var ved at kaste op og smilte skævt, da jeg kort gennemgik mine forhold og upsere. For dælen da hvor har jeg været en stoddermagnet. Og i ordet stodder skal der ikke lægges noget positivt. For med stodder menes der idiot, men ordet idiot synes jeg næsten, er alt for voldsomt. Især hvis nogen af gutterne tilfældigvis ender herinde og læser med.
Jeg vil ikke remse dem op i rækkefølge, men vil bare lige give jer korte resuméer af disse stoddere. Så kan I jo se, om I har haft samme oplevelser, noget lignende, eller om I også vil sige: 'Nååårh hvor er det også synd for dig!'. Uanset hvad så håber jeg, at I kan få en god griner.
Utro på min fødselsdag
Jeg lagde skam hårdt ud med den her stodder-magnetisme. Min aller første kysse-kæreste havde jeg som 15-årig. Han formåede at være mig utro på min fødselsdag, droppede mig en dag vi var sammen i en skøjtehal, og skøjtede blot videre med den nye tøs i hånden - foran mig vel at mærke. Hvorfor jeg så tog ham tilbage fire år senere, er mig stadig en gåde. Tsk tsk... Jeg lærer det jo nok. - en dag!
'Jeg tør ikke miste dig til en anden, så jeg dropper dig'
Jeg skulle ud og rejse, bare i en uge. Aftenen inden, jeg skulle af sted, havde jeg ham på besøg. Han var noget stille og ud af det blå, sprang bomben. Manden begyndte at tude, mens han fortalte, at han var bange for at ende ensom og helt mutters alene. Han var bange for at miste mig til en anden fyr, og ville derfor bare gøre en ende på det hele nu. Hmmm... Giver det mening i jeres ører? Nej? Heller ikke i mine.
Sygelig jaloux
Min første sådan alvorlige kæreste var en sand gentleman. Ja i hvert fald de første par måneder. Lige indtil han begyndte på sine ejerfornemmelser og besidderiske personlighed. Han ville have, at jeg skulle flytte hjem til ham og hans mor, jeg skulle slette mine billeder af vennerne fra min pc, jeg skulle smide en ring, jeg havde fået i gave af en ven og så bad han mig om ikke at se min søster og bror.
Jeg har aldrig i mit liv råbt så højlydt i en telefon, har aldrig skældt en person så hårdt ud og først dér indså jeg, hvordan kvinder i voldeligt forhold/ægteskab underkaster sig en mands sygelige idéer. Der skal virkelig tætte venner/familie til, for at man får øjnene op, og kommer ud af det, inden det er for sent.
'Du giver mig ikke nok modspil'
Hvad er det for noget fis, at fyre gerne vil have masser af modspil. Fint nok at de skal holdes nede og rettes af engang i mellem, men jeg gider ikke diskutere, hvis der ikke er noget at diskutere om. Jeg hader at skændes, når man kan snakke sig igennem tingene. Men jeg blev nu engang droppet, fordi jeg ikke gad skændes med ham.
Overboen var mere lækker
Overskriften siger sig selv. Jeg blev droppet til fordel for en fyrs overbo. Jeg tog ham heldigvis ikke i "det", men det var tæt på. Har lyst til at kalde ham narrøv her i artiklen, men jeg har mere stil end det... Det viste sig så også senere, at han faktisk havde nedlagt tre piger fra samme opgang, så mon ikke det var godt, at jeg kom hurtigt væk fra ham?
Sagen er den, at man får mange sjove indfald, når man bare ligger og stirrer tomt op i luften, og ønsker sig en ned til en dejlig strand. På den er der en lækker, halvnøgen, olieindsmurt græker, der hedder Marco, som stå og vifter med et palmeblad, mens han kigger frækt på én, og tilbyder en iskold Strawberry Daquari. Pyha for en lang sætning, men jeg ved, at I piger ved hvor jeg vil henad.
Drømmene
Man ligger og drømmer om fremtiden. Manden, børnene, villaen, min Porsche og hans Audi A8. Pludselig kommer man til at fnise, græde eller smile skævt. Man mindes... Mindes de gode gamle dage, med gamle kærester og de smuttere der nu engang har været. Dem har vi jo alle haft.
Jeg både græd, grinte, var ved at kaste op og smilte skævt, da jeg kort gennemgik mine forhold og upsere. For dælen da hvor har jeg været en stoddermagnet. Og i ordet stodder skal der ikke lægges noget positivt. For med stodder menes der idiot, men ordet idiot synes jeg næsten, er alt for voldsomt. Især hvis nogen af gutterne tilfældigvis ender herinde og læser med.
Jeg vil ikke remse dem op i rækkefølge, men vil bare lige give jer korte resuméer af disse stoddere. Så kan I jo se, om I har haft samme oplevelser, noget lignende, eller om I også vil sige: 'Nååårh hvor er det også synd for dig!'. Uanset hvad så håber jeg, at I kan få en god griner.
Utro på min fødselsdag
Jeg lagde skam hårdt ud med den her stodder-magnetisme. Min aller første kysse-kæreste havde jeg som 15-årig. Han formåede at være mig utro på min fødselsdag, droppede mig en dag vi var sammen i en skøjtehal, og skøjtede blot videre med den nye tøs i hånden - foran mig vel at mærke. Hvorfor jeg så tog ham tilbage fire år senere, er mig stadig en gåde. Tsk tsk... Jeg lærer det jo nok. - en dag!
'Jeg tør ikke miste dig til en anden, så jeg dropper dig'
Jeg skulle ud og rejse, bare i en uge. Aftenen inden, jeg skulle af sted, havde jeg ham på besøg. Han var noget stille og ud af det blå, sprang bomben. Manden begyndte at tude, mens han fortalte, at han var bange for at ende ensom og helt mutters alene. Han var bange for at miste mig til en anden fyr, og ville derfor bare gøre en ende på det hele nu. Hmmm... Giver det mening i jeres ører? Nej? Heller ikke i mine.
Sygelig jaloux
Min første sådan alvorlige kæreste var en sand gentleman. Ja i hvert fald de første par måneder. Lige indtil han begyndte på sine ejerfornemmelser og besidderiske personlighed. Han ville have, at jeg skulle flytte hjem til ham og hans mor, jeg skulle slette mine billeder af vennerne fra min pc, jeg skulle smide en ring, jeg havde fået i gave af en ven og så bad han mig om ikke at se min søster og bror.
Jeg har aldrig i mit liv råbt så højlydt i en telefon, har aldrig skældt en person så hårdt ud og først dér indså jeg, hvordan kvinder i voldeligt forhold/ægteskab underkaster sig en mands sygelige idéer. Der skal virkelig tætte venner/familie til, for at man får øjnene op, og kommer ud af det, inden det er for sent.
'Du giver mig ikke nok modspil'
Hvad er det for noget fis, at fyre gerne vil have masser af modspil. Fint nok at de skal holdes nede og rettes af engang i mellem, men jeg gider ikke diskutere, hvis der ikke er noget at diskutere om. Jeg hader at skændes, når man kan snakke sig igennem tingene. Men jeg blev nu engang droppet, fordi jeg ikke gad skændes med ham.
Overboen var mere lækker
Overskriften siger sig selv. Jeg blev droppet til fordel for en fyrs overbo. Jeg tog ham heldigvis ikke i "det", men det var tæt på. Har lyst til at kalde ham narrøv her i artiklen, men jeg har mere stil end det... Det viste sig så også senere, at han faktisk havde nedlagt tre piger fra samme opgang, så mon ikke det var godt, at jeg kom hurtigt væk fra ham?
'Jeg elsker dig'
Der er meget kraft og alvor i disse ord. Og da en længerevarende flirt erklærede sin store kærlighed til mig, var jeg da meget overvældet og faktisk meget lykkelig. Den havde været undervejs længe, og nu skulle alle sejl sættes ind i et kommende forhold. Der var desværre alt for mange problemer, i og med manden sådan set stadig var i forhold og boede sammen med kæresten, og ingen intentioner havde, om at smide hende ud. Hvorfor lod jeg mig også friste?
Hørte ikke fra ham i tre måneder
Min aller første blinddate endte lykkeligt. Han var herre lækker og vi fungerede bare. Troede jeg. Fra den ene hyggeaften til den anden hørte jeg pludselig ikke mere fra ham. Kunne ikke ringe til ham, kunne ikke sms'e, kunne ikke få fat i hans mor og blev ganske nervøs for hans velbefindende. Men dagene gik, og der var stadig intet livstegn.
Pludselig en dag får jeg en sms fra ham, hvori han spørger, om vi ikke skal ses samme aften. Hvad havde han da lige regnet med? At jeg bare godtog den stilhed, når jeg havde været tæt på sammenbrud på grund af nervøsitet over hans forsvinden. Ej sådan leger jeg ikke. Så han fik da lige turen...
'Jeg synes bare ikke, du er spændende nok'
Tak for lort... Jeg er simpelthen ikke spændende nok? Nej okay, det er fint nok du tager mig med hjem til din familie, planlægger julen sammen med mig, sender langstilkede, røde roser ind på jobbet, og så siger til mig, at jeg ikke er spændende nok. Kan du bestemme dig?
Den bedste jeg dog kan komme i tanke om, er slet ikke så gammel endda. Den udspillede sig med min sidste kæreste i sommers. (Yup, jeg har været single snart et år. Skræmmende)
Jeg larmer når jeg tisser
Han var en fyr, jeg kunne se mig med resten af livet. Jeg faldt for ham og hans familie. Alt i alt var jeg super lykkelig. Men da han så pludselig en dag, meget stille, bad mig om at: 'Rammen kanten af kummen, når jeg tissede, fordi jeg "larmede når jeg tissede" ja så synes jeg ligesom, at forholdet tog en meget forkert, eller meget uheldig drejning.
Det kan godt være, at jeg er kræsen og meget krævende i et forhold, og det nok også er derfor, jeg stadig er single. Men jeg synes nu alligevel, at ovenstående giver et meget godt indblik i, hvor uheldig jeg egentlig har været med mænd. Jeg ved, at der er mange derude, der har været mindst ligeså uheldige, men deres historier får man jo aldrig at læse.
På forhånd undskyld, til de fyre som eventuelt måtte læse med, og som kan genkende sig selv i ovenstående, men så kan I f..... lære at tage jer sammen, og være rigtige mænd!
Mon man kan stodder-afmagnetiseres?
Der er meget kraft og alvor i disse ord. Og da en længerevarende flirt erklærede sin store kærlighed til mig, var jeg da meget overvældet og faktisk meget lykkelig. Den havde været undervejs længe, og nu skulle alle sejl sættes ind i et kommende forhold. Der var desværre alt for mange problemer, i og med manden sådan set stadig var i forhold og boede sammen med kæresten, og ingen intentioner havde, om at smide hende ud. Hvorfor lod jeg mig også friste?
Hørte ikke fra ham i tre måneder
Min aller første blinddate endte lykkeligt. Han var herre lækker og vi fungerede bare. Troede jeg. Fra den ene hyggeaften til den anden hørte jeg pludselig ikke mere fra ham. Kunne ikke ringe til ham, kunne ikke sms'e, kunne ikke få fat i hans mor og blev ganske nervøs for hans velbefindende. Men dagene gik, og der var stadig intet livstegn.
Pludselig en dag får jeg en sms fra ham, hvori han spørger, om vi ikke skal ses samme aften. Hvad havde han da lige regnet med? At jeg bare godtog den stilhed, når jeg havde været tæt på sammenbrud på grund af nervøsitet over hans forsvinden. Ej sådan leger jeg ikke. Så han fik da lige turen...
'Jeg synes bare ikke, du er spændende nok'
Tak for lort... Jeg er simpelthen ikke spændende nok? Nej okay, det er fint nok du tager mig med hjem til din familie, planlægger julen sammen med mig, sender langstilkede, røde roser ind på jobbet, og så siger til mig, at jeg ikke er spændende nok. Kan du bestemme dig?
Den bedste jeg dog kan komme i tanke om, er slet ikke så gammel endda. Den udspillede sig med min sidste kæreste i sommers. (Yup, jeg har været single snart et år. Skræmmende)
Jeg larmer når jeg tisser
Han var en fyr, jeg kunne se mig med resten af livet. Jeg faldt for ham og hans familie. Alt i alt var jeg super lykkelig. Men da han så pludselig en dag, meget stille, bad mig om at: 'Rammen kanten af kummen, når jeg tissede, fordi jeg "larmede når jeg tissede" ja så synes jeg ligesom, at forholdet tog en meget forkert, eller meget uheldig drejning.
Det kan godt være, at jeg er kræsen og meget krævende i et forhold, og det nok også er derfor, jeg stadig er single. Men jeg synes nu alligevel, at ovenstående giver et meget godt indblik i, hvor uheldig jeg egentlig har været med mænd. Jeg ved, at der er mange derude, der har været mindst ligeså uheldige, men deres historier får man jo aldrig at læse.
På forhånd undskyld, til de fyre som eventuelt måtte læse med, og som kan genkende sig selv i ovenstående, men så kan I f..... lære at tage jer sammen, og være rigtige mænd!
Mon man kan stodder-afmagnetiseres?
