Aniston

Misbrugt

Tre ud af fire piger er blevet seksuelt misbrugt

En ny undersøgelse viser, at tre ud af fire piger er blevet misbrugt seksuelt. "Skræmmende", siger sexolog, og bestyrelsesmedlem i Dansk Sexolog Forening, Maj Wismann. 

Misbrugt

Flygirls.dk, det populære community kun for piger, har lavet undersøgelsen, hvor mere end 5.000 deltog. Kun hver 4. Pige er ikke blevet udnyttet seksuelt, men kender sandsynligvis én der er blevet det. Det undrer ikke folkene bag Flygirls.dk, da de har oplevet en stigende frekvens i antallet af diskussionerne omhandlende seksuelt misbrug på sidens debatforum.
 
"Det er en skræmmende udvikling, men kombinationen af at folk bliver mere og mere seksuelt eksperimenterende, og oplever deres seksuelledebut tidligere, må nødvendigvis have en konsekvens', siger Anne Løhde Rask, presseansvarlig i Freeway, der er medejer af Flygirls.dk.

Undersøgelsen på Flygirls.dk viser også, at sex for mange piger er blevet til en konkurrence, og at standarden er ekstremt høj. Pigerne er bange for at sætte grænser af frygt for at deres partnere bliver utilfredse, og dermed vælger dem fra til fordel for en anden.
 
"Den generation af unge vi har i dag, er det man kalder for 'porno-generationen, fordi de nærmest er blevet fodret med porno. De fleste unge ved egentlig godt, at det jo bare er film, som er opstillet og uvirkeligt. Men når de så ligger der i sengen, så overfører de alligevel ubevidst disse krav til dem selv, og derfor tror de, at de skal leve optil en helt masse vilde sexstillinger", siger sexolog Maj Wismann.

I undersøgelsen fordelte svarene på spørgsmålet: 'Er du nogensinde blevet seksuelt udnyttet?' siger således:

33.6% - Ja, flere gange!
41,6% - Ja, det er sket en enkelt gang.
14,5% - Nej, og har heller aldrig hørt om det.
14,5% - Nej, men mine veninder er.

'Pigerne skal stå fast ved deres egne lyster og behov. Jeg tror helt bestemt, at det er godt med et community, hvor piger kan mødes og snakke om ting som disse. Tro det eller lad være, men det er faktisk meget få piger og kvinder, der sætter sig ned og snakker om sex med deres veninder, og det er utrolig synd, for samtale fjerner præstations-ræset, og får pigerne til at føle. At de er fuldstændig normale', fortsætter Maj Wismann.

Gennemsnittet af undersøgelsens over 5.000 deltagere var 22 år.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce