MerryXmas.exe
18. december
Han var øm over det hele, men han lå alligevel godt. Hans seng var pludselig blevet så dejlig blød i forhold til, hvad den plejede at være, og hans dyne var for en gangs skyld stor nok til at dække ham helt til. Han åbnede øjnene langsomt - eller det øje han kunne åbne. Han kiggede forbavset på den kvinde, der stod foran ham - en engel? Hvor fanden var han?
Sygeplejerske: "Har vi det bedre nu?"
Kvinden smilede til ham. Hun var ung og iført noget hvidt tøj. Bruce rynkede panden, men blev forskrækket over den voldsomme smerte, der pludselig skar igennem hovedet. Åh ja, nu huskede han det. Han var på hospitalet, og hovedpinen var ikke tømrermænd - det var blandt andet fra det sæbeøje den mand fra dagen i forvejen havde givet ham. Og nårh ja, politiet havde været der, men han havde været for smadret, og der var en eller anden læge, der havde fortalt ham, at han havde hjernerystelse - som om der var meget at ryste derinde!
Anyways, denne kvinde, der stod foran ham, var sygeplejerske, og hvad fanden var det hun havde spurgt ham om - nårh jo - hvordan han havde det! Hvordan havde han det egentlig? Elendigt... Eller var det - havde han det bedre? Bedre... hvad var det? Jo, han havde det vel bedre end dagen i forvejen!
Bruce: "Bedre... Jo, nok bedre!" Han prøvede på at gengælde hendes smil, men det gjorde ondt, så hn valgte at lade være.
Sygeplejerske: "Der er morgenmad - hvad kunne du tænke dig?"
Bruce: "Morgenmad...? Hvad er klokken?"
Han var faktisk sulten. Han havde ikke fået noget aftensmad. Han havde simpelthen haft for travlt med at have ondt af sig selv - og for travlt med at sove.
Sygeplejerske: "Den er halv otte. Kunne lidt brød eller lidt yoghurt friste?"
Bruce tænkte sig om - brød ville ikke være godt lige nu. Hans læbe gjorde alt for ondt til den slags. Men yoghurt...
Bruce: "Yoghurt - bare lidt yoghurt! Det ville være rart!"
Sygeplejerske: "Kommer du ud og henter det selv?"
Hvad fanden troede hun selv? Her lå han forslået og dødeligt syg - eller måske ikke dødeligt syg - men i hvert fald syg. Skulle han så selv hente sin morgenmad?
Sygeplejerske: "Det tror jeg godt, at du kan klare selv."
Hun smilede til ham, vendte sig om og gik hen til den næste seng på stuen. Der var åbenbart ikke noget at gøre - han måtte selv hente sin morgenmad.
Da han rejste sig fra sengen, fik han øje på noget på natbordet - hans usb-stick, som han havde haft om halsen, da han fik tæsk. Han havde ikke mistet sin usb-stick...
Senere på dagen, efter at lægen havde set på ham, og efter et par indsprøjtninger med smertestillende medicin, kom der igen et par betjente. Denne gang blev de en hel halv time, mens de stillede spørgsmål og prøvede på at få ham til at huske, hvordan mændene havde set ud.
Bruce: "Men det er fordi, det med strømafbrydelsen, og bommene på broen - det er Mary. Det ved jeg, at det er. Hun bruger denne her virus, MerryXmas.exe, og så ødelægger hun en masse. Jeg ved ikke hvorfor, men det er også hende, der har befriet de tre fanger I ved - og jeg tror, at det er dem, der har gjort det her mod mig. For hun ved, hvor jeg bor."
Den ene betjent kiggede uforstående på Bruce.
Betjent: "Tror du ikke du har set lidt for mange krimifilm her på det sidste. Det var et ganske almindeligt indbrud - dog et meget voldsomt indbrud - men de gennemsøgte hele din lejlighed for værdier."
Bruce: "Men, hvorfor tror I ikke på mig?"
Betjent: "Af den simple grund, at vi ved, at det var et meget voldsomt indbrud - men dog et almindeligt indbrud! Og af den grund, at det simpelthen lyder alt for urealistisk. Hvorfor skulle en person dog gøre alt det? Der er jo ikke noget motiv!"
Bruce: "Jeg ved ikke, hvorfor hun gør det, men det er hende. Jeg fik selv hendes virus, og den var kraftig. Den slettede hele min harddisk for fanden. Den var ubrugelig bagefter!"
Betjent: "Ja, det gør mig ondt, men der er altså ikke meget vi kan gøre ved en slettet harddisk! Bare sørg for at få en alarm installeret. Der er allerede sat en ny dør i, men du skal have fat i dit forsikringsselskab, så de kan dække omkostningerne!"
Bruce: "Jamen, jeg har også oplysninger her..." Bruce holdt usb-sticken frem, så betjentene kunne se, hvad han snakkede om.
Betjent: "Stop det - nu! Vi gider ikke bruge vores tid på ligegyldige fantasier."
Han fik åbenbart ikke mere ud af det. De ville ikke høre på ham, og så måtte han vel bare glemme det hele.
Følg med i næste afsnit - i morgen!
Læs også:
Afsnit 1
Afsnit 2
Afsnit 3
Afsnit 4
Afsnit 5
Afsnit 6
Afsnit 7
Afsnit 8
Afsnit 9
Afsnit 10
Afsnit 11
Afsnit 12
Afsnit 13
Afsnit 14
Afsnit 15
Afsnit 16
Afsnit 17
Sygeplejerske: "Har vi det bedre nu?"
Kvinden smilede til ham. Hun var ung og iført noget hvidt tøj. Bruce rynkede panden, men blev forskrækket over den voldsomme smerte, der pludselig skar igennem hovedet. Åh ja, nu huskede han det. Han var på hospitalet, og hovedpinen var ikke tømrermænd - det var blandt andet fra det sæbeøje den mand fra dagen i forvejen havde givet ham. Og nårh ja, politiet havde været der, men han havde været for smadret, og der var en eller anden læge, der havde fortalt ham, at han havde hjernerystelse - som om der var meget at ryste derinde!
Anyways, denne kvinde, der stod foran ham, var sygeplejerske, og hvad fanden var det hun havde spurgt ham om - nårh jo - hvordan han havde det! Hvordan havde han det egentlig? Elendigt... Eller var det - havde han det bedre? Bedre... hvad var det? Jo, han havde det vel bedre end dagen i forvejen!
Bruce: "Bedre... Jo, nok bedre!" Han prøvede på at gengælde hendes smil, men det gjorde ondt, så hn valgte at lade være.
Sygeplejerske: "Der er morgenmad - hvad kunne du tænke dig?"
Bruce: "Morgenmad...? Hvad er klokken?"
Han var faktisk sulten. Han havde ikke fået noget aftensmad. Han havde simpelthen haft for travlt med at have ondt af sig selv - og for travlt med at sove.
Sygeplejerske: "Den er halv otte. Kunne lidt brød eller lidt yoghurt friste?"
Bruce tænkte sig om - brød ville ikke være godt lige nu. Hans læbe gjorde alt for ondt til den slags. Men yoghurt...
Bruce: "Yoghurt - bare lidt yoghurt! Det ville være rart!"
Sygeplejerske: "Kommer du ud og henter det selv?"
Hvad fanden troede hun selv? Her lå han forslået og dødeligt syg - eller måske ikke dødeligt syg - men i hvert fald syg. Skulle han så selv hente sin morgenmad?
Sygeplejerske: "Det tror jeg godt, at du kan klare selv."
Hun smilede til ham, vendte sig om og gik hen til den næste seng på stuen. Der var åbenbart ikke noget at gøre - han måtte selv hente sin morgenmad.
Da han rejste sig fra sengen, fik han øje på noget på natbordet - hans usb-stick, som han havde haft om halsen, da han fik tæsk. Han havde ikke mistet sin usb-stick...
Senere på dagen, efter at lægen havde set på ham, og efter et par indsprøjtninger med smertestillende medicin, kom der igen et par betjente. Denne gang blev de en hel halv time, mens de stillede spørgsmål og prøvede på at få ham til at huske, hvordan mændene havde set ud.
Bruce: "Men det er fordi, det med strømafbrydelsen, og bommene på broen - det er Mary. Det ved jeg, at det er. Hun bruger denne her virus, MerryXmas.exe, og så ødelægger hun en masse. Jeg ved ikke hvorfor, men det er også hende, der har befriet de tre fanger I ved - og jeg tror, at det er dem, der har gjort det her mod mig. For hun ved, hvor jeg bor."
Den ene betjent kiggede uforstående på Bruce.
Betjent: "Tror du ikke du har set lidt for mange krimifilm her på det sidste. Det var et ganske almindeligt indbrud - dog et meget voldsomt indbrud - men de gennemsøgte hele din lejlighed for værdier."
Bruce: "Men, hvorfor tror I ikke på mig?"
Betjent: "Af den simple grund, at vi ved, at det var et meget voldsomt indbrud - men dog et almindeligt indbrud! Og af den grund, at det simpelthen lyder alt for urealistisk. Hvorfor skulle en person dog gøre alt det? Der er jo ikke noget motiv!"
Bruce: "Jeg ved ikke, hvorfor hun gør det, men det er hende. Jeg fik selv hendes virus, og den var kraftig. Den slettede hele min harddisk for fanden. Den var ubrugelig bagefter!"
Betjent: "Ja, det gør mig ondt, men der er altså ikke meget vi kan gøre ved en slettet harddisk! Bare sørg for at få en alarm installeret. Der er allerede sat en ny dør i, men du skal have fat i dit forsikringsselskab, så de kan dække omkostningerne!"
Bruce: "Jamen, jeg har også oplysninger her..." Bruce holdt usb-sticken frem, så betjentene kunne se, hvad han snakkede om.
Betjent: "Stop det - nu! Vi gider ikke bruge vores tid på ligegyldige fantasier."
Han fik åbenbart ikke mere ud af det. De ville ikke høre på ham, og så måtte han vel bare glemme det hele.
Følg med i næste afsnit - i morgen!
Læs også:
Afsnit 1
Afsnit 2
Afsnit 3
Afsnit 4
Afsnit 5
Afsnit 6
Afsnit 7
Afsnit 8
Afsnit 9
Afsnit 10
Afsnit 11
Afsnit 12
Afsnit 13
Afsnit 14
Afsnit 15
Afsnit 16
Afsnit 17
