Aniston

MerryXmas.exe

16. december

Bruce sad og surfede rundt på Aniston.dk, da telefonen pludselig ringede. Bruce fik et chok. Hvem havde hans nummer? Hvorfor ringede den? Hvem var det? Hvor var telefonen?

Han fumlede rundt mellem papirer, disketter, CD'er og andet ragelse i jagten på telefonen. Dér - der var noget, der blinkede. Bruce kastede sig over telefonen.
ANNONCE
MerryXmas.exe
Intet nummer.

Sveden begyndte at pible frem på Bruces pande. Skulle han tage telefonen? Hvad nu hvis det var Mary? Hvad nu hvis det var noget vigtigt?

Bruce vovede pelsen og tog telefonen.

Bruce: "Ha... ha... hallo?!"

En skinger stemme sagde: "Hej Bimmerdrengen! Det er mor!"

Bruce åndede lettet op: "Hej mor..."

Mor: "Hvordan har mors egen lille Bimmer det?"

Bruce: "Fint, fint. Jeg har aldrig haft det bedre..."

Han kunne ikke få sig selv til at sige, at han faktisk havde det af helvede til.

Mor: "Det var da godt at høre. Er der sket noget spændende, siden sidst vi talte sammen?"

Bruce overvejede, hvad han skulle sige. "Ja, jeg ved hvorfor der var den store strømafbrydelse. Jeg ved hvorfor bommene ved Storebæltsbroen ikke virker. Jeg ved hvordan de tre fanger undslap fra Nyborg statsfængsel, og jeg har to gange begået indbrud i den samme lejlighed..."

Den var ikke helt god. I stedet sagde han:

"Nej ikke rigtig. Jeg har kun leget med min computer!"

Mor: "Jeg tænkte på... hvad ønsker du dig lille Bimmer? Det er jo den 16. december i dag... der er jo ikke så lang tid til den 24."

Bruce: "Øhm..."

Han var slet ikke forberedt på dette spørgsmål. Han havde slet ikke skænket det en tanke.

"... det har jeg ikke lige tænkt over... men jeg kunne da godt bruge en ny harddisk!"

Mor: "En disk? Hvad vil du dog bruge den til? Sådan en er jo flere meter lang!"

Bruce: "Nej ikke lang - bare stor. Altså der skal være plads til meget."

Mor: "Jamen hvor vil du stille den henne?"

Bruce: "I computeren selvfølgelig!"

Mor: "Er det en komputter ting?"

Bruce: "Ja mor!" Bruce himlede med øjnene. Hun vidste da heller ikke noget!

Mor: "Nå, nå... Men er der ikke noget andet? Hvad med noget nyt tøj? Du kunne nu altså godt trænge til at få noget nyt! Ønsker du dig ikke en ny sweater? Jeg kunne jo for eksempel strikke en!"

Åhh nej. Han hadede dette punkt. Det kom hvert år. Altid ville hun strikke en sweater.

"Nej mor. Det behøver du virkelig ikke... jeg har jo stadig den fra sidste år, forrige år ja og året før det! Jeg har altså virkelig brug for en ny harddisk."

Mor: "Man kan aldrig få for mange sweatere!"

Bruce: "Jamen mor, jeg har altså mere brug for en harddisk..."

Mor: "Jamen kan du da slet ikke lide dem?"

Bruce: "Jo... mor... selvfølgelig kan jeg da det..." Han hadede, når hun begyndte på dette. Han ville jo ikke såre hende.

Mor: "Godt, så får du en sweater! Hvornår kommer du så den 24.?"

Bruce: "Øhh... sådan ved spisetid...?"

Mor: "Nej. Du kommer klokken 16.00! Kan du have det godt lille Bimmer?"

Bruce: "Ja mor."

Mor: "Farvel Bimmer"

Bruce: "Farvel mor"

Bruce lagde røret på - "Åh Gud, hvorfor skulle han straffes så hårdt?"

Han vendte tilbage til computeren. Nu ville han lige brænde alle de oplysninger ud, som han havde ordnet dagen i forvejen. Han fik øje på usb-sticken og kom i tanke om, at han havde glemt at tømme den for oplysninger. Han skulle lige til at sætte den ind i usb-porten, da han hørte noget udenfor hoveddøren.

Han tog usb-sticken om halsen, og rejste sig for at gå hen at kigge ud gennem dørspionen. Der var tre mænd udenfor. De så store og brutale ud, specielt den ene, som nu trådte et skridt hen mod døren. Bruce gik et par skridt væk fra døren og mumlede: "Shit!"
ANNONCE
MerryXmas.exe
Ringeklokken lød, og Bruce blev forvirret. Var det bare hans fantasi, der løb af med ham - hvorfor var han så nervøs, og hvorfor havde han ikke lyst til at åbne for disse mænd - måske fordi de så mærkelige ud - men det kunne da godt være, at de bare var gået forkert eller sådan noget. Hvorfor var han blevet så mistroisk? Ringeklokken lød igen, og nu var der en, der bankede hårdt på døren...

"Bruce... Åben den dør... Vi ved, at du er derinde..."

Det var en hård og brutal stemme, der lød, og Bruce blev endnu mere bange nu. De mente det sku seriøst. Det var ikke bare hans fantasi - disse mænd var ude efter ham!

Bruce vidste ikke, hvor han skulle gøre af sig selv - hans hals snørede sig sammen, og han var tør i munden.

"Åben den, eller vi smadrer den - der er ingen vej udenom..."

Han stirrede rædselsslagen på døren... Hvordan kunne hun? For det var hende - det var hende, der havde sendt dem. Det var han sikker på!

Pludselig lød der et brag fra døren. En af mændene var begyndt at smadre den. Bruce vågnede op af sin trance og løb forvirret ind i soveværelset. Han kiggede rundt, overvejede at gemme sig under sengen, men droppede det igen. Ved nærmere eftertanke kunne han sikkert ikke en gang komme derind.

Men hvor så? Der lød flere brag fra hoveddøren, og Bruce hoppede af forskrækkelse. Han så klædeskabet, løb de få skridt hen til det, åbnede skabsdøren og hoppede ind i det trænge hul, hvorefter han lukkede døren efter sig.

I samme sekund hørtes et kæmpe brag - de var igennem. De var inde i lejligheden. Han kunne høre deres skridt gå igennem stuen.

"Du kan ikke gemme dig - du kan lige så godt komme frem med det samme."

Bruce var rædselsslagen. Hvad nu, hvis de dræbte ham? Han kneb øjnene sammen, bad en stille bøn og åbnede dem forskrækket, da der pludselig strømmede lys ind i skabet.

"Han er her - jeg har fundet ham..."

Manden vendte sig mod Bruce og kiggede ned på ham.

"Lige hvor vi vil have dig..."

Manden knyttede næven, løftede armen og det sidste Bruce så var en stor knytnæve, der fløj mod hans ansigt...

Følg med i næste afsnit - i morgen!

Læs også:

Afsnit 1

Afsnit 2

Afsnit 3

Afsnit 4

Afsnit 5

Afsnit 6

Afsnit 7

Afsnit 8

Afsnit 9

Afsnit 10

Afsnit 11

Afsnit 12

Afsnit 13

Afsnit 14

Afsnit 15
ANNONCE
Del

Seneste nyt