Aniston

MerryXmas.exe

14. december

MerryXmas.exe
"Hey, drenge! Kom lige her..."

Hun hørte ølflaskerne klirre inde i stuen: "Skååååål drenge..." Og så lyden af tre mænd, der hver bællede en julebajer!

Mary gik hen i døråbningen og betragtede dem. De så hende ikke først, og hun stod der i flere minutter - lænet op ad dørkarmen. Først da hun åbnede munden, opdagede de hende.

"Mine herrer, jo mere jeg tænker over det, des mere tror jeg, at jeg har et lille ekstrajob til jer!"

De så ikke begejstrede ud - alt hun havde forlangt ad dem, da de aftalte rollefordelingen var ét job - og kun ét job. Så ville de få hver 10 % af byttet. Og nu diskede hun op med et mere.

Den største af mændene, Ronnie, satte ølflasken ned på bordet - vred, men meget behersket rejste han sig op i sin fulde længde - og bredde! Han gik hen til hende og så ned på hende med et yderst vredt blik i øjnene.

Han havde et lille smil om læben, men hans øjne var ikke til at spøge med. Der gemte sig en meget temperamentsfyldt mand indeni ham, men han havde lært at beherske ham. Han havde lært at sætte ham til side, at stoppe ham inden han kom. Han kunne ikke lide ham, for når han kom, skete der mærkelige ting - eller, det kunne han måske alligevel. Han havde i hvert fald en god følelse lige bagefter, men så begyndte han at huske det igen - glimt af knive, blod og kvinder... Og så kunne han ikke lide manden mere.

Det hårde ydre, der skræmte andre, var lige så meget til for at skræmme ham - skræmme ham fra at komme igen. Det var en reminder for ham og ham selv, hver gang han så sig i et spejl, at han skulle stoppe ham, når han kom.

"Hør her søster, du sagde ét lille job, og det var det... Hvis vi skal gøre mere for dig, så koster det..." Han viste tegn med den ene hånd, at han snakkede om penge.

Mary var ikke skræmt - slet ikke! Hun vidste, hvordan man skulle tage ham. Hun vidste, hvad han havde siddet inde for, og hun vidste, at han var ræd for at gøre det igen. "Jeg kan godt finde dig en ekstragevinst - han har en mor, og hun kan sagtens bruges... Desuden ville det være en glimrende måde at sende ham en besked på. Bare du ikke går helt over gevind." Hun fastholdt hans øjne med sine og lod ham svede. Hun vidste det var tarveligt, men han var trods alt den hårdeste af de tre, og hvis hun knækkede ham, ville hun knække de to andre samtidig.

Han stirrede på hende - vantro! Hvordan kunne hun spøge med sådan noget - men nej, han vidste, at hun ikke spøgte. Hun mente det. Hun ville ikke give ham flere penge, men en sidegevinst. Hun kunne tro nej. Han ville ikke tvinges til at gøre det igen. Det var nok, at de var stukket af fra fængslet. Hvis han gjorde det igen, ville det være som at sende et røgsignal til politiet, og de ville finde ham på nul komma fem - uden tvivl. Hun måtte betale i form af rigtige moneter, måtte... Han kneb øjnene sammen, betragtede hende gennem de to sprækker - så åbnede han øjnene igen og besvarede hendes blik. Han vidste, at den der gav slip først tabte - og tabte han...? Det var utænkeligt.

Hun vidste det også. Hun kunne se det i hans blik. Han havde ikke i sinde, at lade hende hylde ham ud. Han talte kun om penge og intet andet, og gav hun slip nu, var hun nødt til at give ham, hvad han forlangte. Hun havde selv sagt ja til at forhandle... Og det var hende, der ville opnå noget - ham, der skulle have noget til gengæld.

Hun blev pludselig usikker - gjorde hun det rigtige. Ville hun miste for meget ved at bede dem om det... Hendes blik flakkede... Oh, shit - hun tabte...!

Ronnie: "Lad os splitte lige over..."

Hun stirrede vantro på ham.

Mary: "Are you kidding? No way! I kan få 15 procent hver - og det er det!"

Ronnie: "Ah ah, ikke når det også indebærer vold! Vi vil have mere..."

Han var helt seriøs, hun kunne ikke komme udenom det.

Mary: "Hvad er mere?"

Ronnie: "20 procent hver! Så er der stadig 40 % til dig!"

Hun tog mål af ham:

Mary: "I kan få 50 % til deling. Men så skal I også gøre et ordentligt job! Okay?"

Han skulle til at protestere...

Mary: "Jeg har trods alt befriet jer - I står i gæld til mig!"

Han klappede i - hun var helt selvsikker igen - intet kunne få hende til at bøje sig mere. Han kunne se det i hendes blik.

Følg med i næste afsnit - i morgen!

Læs også:

Afsnit 1

Afsnit 2

Afsnit 3

Afsnit 4

Afsnit 5

Afsnit 6

Afsnit 7

Afsnit 8

Afsnit 9

Afsnit 10

Afsnit 11

Afsnit 12

Afsnit 13
ANNONCE
Del

Seneste nyt