Aniston

MerryXmas.exe

11. december

Mary følte, at hun havde styr over situationen. Det hele havde virket som planlagt. Strømsvigtet - det havde været sjovt; bommen på Storebæltsbroen - sikke danskere kunne tude, når det ikke lige gik, som de ville have det; Nyborg Statsfængsel - det havde blot været nødvendigt, hun skulle jo have sine hjælpere ud. Online kunne hun klare mange ting, og hun kunne såmænd nok også klare tingene irl, men ikke mens hun sad online, og desuden foretrak hun, at andre løb den værste risiko.
ANNONCE
MerryXmas.exe
De var endelig kommet til København - de tre - efter en del ventetid i Nyborg, hvorfra de skulle tage toget. DSB havde stadig ikke fået styr på forsinkelserne, og bommene på Storebæltsbroen sad stadig uhjælpeligt fast. Mary grinede - lol - det var morsomt!

Og at hun kunne have det sjovt, mens hun øvede sig - herligt! Og det hele var jo nødvendigt. Hun skulle jo have den helt rigtige version klar til den store dag. Og hun var sikker på, at det nok skulle lykkes. Hun skulle nok bevare kontrollen.

Hun havde allerede så godt styr på det, at hun havde haft styr over de helt rigtige døre i fængslet. Det havde krævet en lille justering fra bommene til fængslet. Det var ikke helt meningen, at bommen skulle smække ned i taget på bilen - men der skete jo ikke noget, og så var det vel i orden. Men der var stadig brug for flere justeringer - ikke så mange, bare lige nogle få, små justeringer, så virussen kunne passe helt til lejligheden. Men der var masser af tid - hun skulle nok nå det.

Og hvis politiets computernørder fik færden af hende på den store dag, når hun var koblet på? De ville ikke have en chance - og hvis de endelig sporede hende, kunne de i hvert fald ikke få adgang til beviserne. De var sikret bag gode passwords, som kun hun kendte - eller det håbede hun da i hvert fald.

Indbruddet den 8. december havde gjort hende nervøs. Hun vidste ikke, hvor meget tyven havde fået med, men hun var sikker på, at han havde fået nogle vigtige oplysninger. Uheldigvis havde hun ikke lukket ned i de 20 minutter, hun var i bad - og hvor skulle hun egentlig også vide det fra, at nogen ville prøve at stjæle oplysninger direkte fra hendes computer. Havde de prøvet på at bryde ind online, havde de ikke fået noget ud af det - så havde der været koder på.

Men det store spørgsmål var egentlig - hvem var tyven? Hun havde set en stor, sort skygge løbe ud af lejligheden, ned ad trapperne og videre ned i kælderen. Og hun var løbet efter, havde forfulgt skyggen, men så var det pludselig væk. Hun kunne ikke se den, selvom hun var sikker på, at den var der et sted. Der var mørkt, og den klamme lugt fra den fugtige kælder tirrede hendes næsebor.

Hvem var det? Hvad ville vedkommende? Han havde siddet ved computeren... Men hvem vidste, hvad hun havde gang i?

Hun gik længere ind i kælderen. Det så ikke ud, som om der var nogen, men han kunne umuligt være sluppet ud. Så havde hun hørt kælderdøren gå. Der lød et suk et sted fra den anden ende af kælderen. Mary stoppede brat - hvad var det? Havde hun hørt noget, eller var det bare hendes fantasi? Hun vendte sig om.

"Kom frit frem - jeg kan høre dig!"

Hun holdt vejret, mens hun langsomt gik hen mod den anden ende af kælderen. Et eller andet havde også puslet - et sted nær de tønder! Hun stoppede op ved tønderne, mens hun prøvede på at fokusere ind i mørket, men det var for mørkt til, at hun kunne se noget. Måske var det bare en edderkop - hun havde før set nogle temmelig store af slagsen dernede, og hun var sikker på, at man ville kunne høre dem løbe hen ad gulvet, hvis der ellers var helt stille. Og de kunne løbe stærkt - det havde hun selv set - meget fascinerende!

Hun fortsatte gennem kælderen, men der var ikke flere mistænkelige lyde, og ingenting at se, så hun vendte tilbage til lejligheden.

Som hun stod der og tænkte, vidste hun pludselig, hvem skyggen havde været. Det kunne kun være Bruce - han var den eneste, der havde en chance for at vide noget - selvom han ikke vidste alt. Men en ting vidste hun. Hvis der var mere bøvl med ham, skulle han nakkes - eller i hvert fald uskadeliggøres.

Mary tænkte ikke videre over det. Der skulle planlægges, og hun skulle briefe de 3 herrer om deres roller. Mens hun gjorde det, var der nogen, der loggede på hendes computer. Og der var noget, der blev kopieret.

Ved en pludselig indskydelse vendte Mary sig om og stirrede mod computeren. Hun så hvad der skete og fløj fluks hen til skrivebordet. Det eneste, hun havde i tankerne var: "Tag stikket ud - netstikket skal ud..."

Hun hev det ud, og et andet sted i København - ikke så langt derfra - hørtes højlydt banden og svovlen...

Følg med i næste afsnit - i morgen!

Læs også:

Afsnit 1

Afsnit 2

Afsnit 3

Afsnit 4

Afsnit 5

Afsnit 6

Afsnit 7

Afsnit 8

Afsnit 9

Afsnit 10
ANNONCE
Del

Seneste nyt