MerryXmas.exe
10. december
Han rystede tanken væk. Det var simpelthen for uhyggeligt. For klamt og for ulækkert. Hvis hun havde fundet ham, gad vide, hvad hun så havde gjort? Han ville helst ikke vide det.
Men, nu hvor han var ved at få nogenlunde styr på tankerne - nu, hvor han var tilbage i sin dejlige, tørre og varme lejlighed, som han elskede over alt på jorden, fordi den var hans, og fordi han ikke behøvede at dele den med andre levende væsener - så var han glad igen. Jo frygten var der stadig, men den var ikke så slem, og han var ved at få blod på tanden igen.
Han skulle vise hende, han skulle give hende. Han havde endda klaret missionen - om end ikke med bravur - så i det mindste på den enkelte måde - gemme sig, blive ved med at gemme sig og først smutte, da han var sikker på, at kysten var klar.
At han så var faldet i søvn dernede og først kom hjem, da klokken var 23:00. Det var ikke særlig helte-agtigt, men han var trods alt helt i en eller anden facon - en fed facon!
Bruce satte sig ved computeren - tog usb-sticken frem og satte den ind i porten. Han ville lige se, hvad han havde nået at få med.
"Start, Denne computer" F-drevet var klar. "Højreklik, Scan with Norton AntiVirus - Scan Progress: Scan for threats - no threats found."
Bruce var ikke sikker på, om han turde åbne drevet. Hans antivirus kendte sikkert ikke en gang MerryXmas.exe. Men hvis ikke han åbnede skidtet, ville han ikke få mere at vide. Så han tog chancen!
Der var to mapper og en fil. Han gik ind i den første mappe: "images" - der lå to billedefiler. "Visninger - store ikoner" Så kunne han se det - det var de to billeder: juletræet og teksten: Merry Xmas. Det vovede han ikke at åbne.
Han gik tilbage og fortsatte ind i den næste mappe. En masse mærkelige filtyper, som han ikke kunne åbne. "CNT, vsdir, cfg, hst, TAG, ID..."
Han gik ud af mappen igen og rettede sin opmærksomhed mod filen: "codes.txt" - helt normal filtype, men navnet var spændende. Hvilke koder, var der tale om?
Bruce åbnede filen:
"Online:
Id: mrrxms
Password: hppnwr
Home:
Id: smxrrm
Password: rwnpph"
Bruce smilede bredt. Det her var koder til hendes system. Homekoder, som gav adgang til selve computeren, når man startede den; og andre koder, som hun brugte, når hun var på en anden computer og loggede sig ind på sin linux/unix/bsd-server. De samme koder, som han kunne bruge nu, for at få adgang til hendes server. Og ved hjælp af en SSH-client, ville han få fri adgang til serveren, når bare den var tændt. Han havde installeret det sidste gang, han prøvede på at komme ind på hendes computer - uden held, men nu... nu havde han adgang...
Han følte sejren skylle ind over sig.
Fantastisk - simpelthen fantastisk!
Men han ville vente, til han havde helt styr på tingene. Han sørgede for ikke at være koblet på nettet. Hvis hun skulle finde på at snuse, prøve på at hacke sig ind... Så skulle det ikke være nu. Han ville brænde alle de oplysninger, som han havde, ud på et par skiver, så han havde det liggende andre steder end på computeren.
Da han havde gjort det, var han sulten, og efter en pizza var han for ugidelig og træt til at gå i gang. Så han satte sig ned og så lidt fjernsyn.
Følg med i næste afsnit - i morgen!
Læs også:
Afsnit 1
Afsnit 2
Afsnit 3
Afsnit 4
Afsnit 5
Afsnit 6
Afsnit 7
Afsnit 8
Afsnit 9
Han skulle vise hende, han skulle give hende. Han havde endda klaret missionen - om end ikke med bravur - så i det mindste på den enkelte måde - gemme sig, blive ved med at gemme sig og først smutte, da han var sikker på, at kysten var klar.
At han så var faldet i søvn dernede og først kom hjem, da klokken var 23:00. Det var ikke særlig helte-agtigt, men han var trods alt helt i en eller anden facon - en fed facon!
Bruce satte sig ved computeren - tog usb-sticken frem og satte den ind i porten. Han ville lige se, hvad han havde nået at få med.
"Start, Denne computer" F-drevet var klar. "Højreklik, Scan with Norton AntiVirus - Scan Progress: Scan for threats - no threats found."
Bruce var ikke sikker på, om han turde åbne drevet. Hans antivirus kendte sikkert ikke en gang MerryXmas.exe. Men hvis ikke han åbnede skidtet, ville han ikke få mere at vide. Så han tog chancen!
Der var to mapper og en fil. Han gik ind i den første mappe: "images" - der lå to billedefiler. "Visninger - store ikoner" Så kunne han se det - det var de to billeder: juletræet og teksten: Merry Xmas. Det vovede han ikke at åbne.
Han gik tilbage og fortsatte ind i den næste mappe. En masse mærkelige filtyper, som han ikke kunne åbne. "CNT, vsdir, cfg, hst, TAG, ID..."
Han gik ud af mappen igen og rettede sin opmærksomhed mod filen: "codes.txt" - helt normal filtype, men navnet var spændende. Hvilke koder, var der tale om?
Bruce åbnede filen:
"Online:
Id: mrrxms
Password: hppnwr
Home:
Id: smxrrm
Password: rwnpph"
Bruce smilede bredt. Det her var koder til hendes system. Homekoder, som gav adgang til selve computeren, når man startede den; og andre koder, som hun brugte, når hun var på en anden computer og loggede sig ind på sin linux/unix/bsd-server. De samme koder, som han kunne bruge nu, for at få adgang til hendes server. Og ved hjælp af en SSH-client, ville han få fri adgang til serveren, når bare den var tændt. Han havde installeret det sidste gang, han prøvede på at komme ind på hendes computer - uden held, men nu... nu havde han adgang...
Han følte sejren skylle ind over sig.
Fantastisk - simpelthen fantastisk!
Men han ville vente, til han havde helt styr på tingene. Han sørgede for ikke at være koblet på nettet. Hvis hun skulle finde på at snuse, prøve på at hacke sig ind... Så skulle det ikke være nu. Han ville brænde alle de oplysninger, som han havde, ud på et par skiver, så han havde det liggende andre steder end på computeren.
Da han havde gjort det, var han sulten, og efter en pizza var han for ugidelig og træt til at gå i gang. Så han satte sig ned og så lidt fjernsyn.
Følg med i næste afsnit - i morgen!
Læs også:
Afsnit 1
Afsnit 2
Afsnit 3
Afsnit 4
Afsnit 5
Afsnit 6
Afsnit 7
Afsnit 8
Afsnit 9
