Aniston

MerryXmas.exe

8. december

Da Bruce vågnede 5:30 den morgen, var han spændt - han skulle lave et indbrud - han var på en mission, og den måtte ikke slå fejl. Han var ikke en gang træt. Normalt ville han helst blive i sengen indtil langt ud på formmiddagen, men det havde han ikke tid til i dag. Han vidste, at Mary altid stod tidligt op, tændte computeren, kiggede lidt på Aniston.dk, hvorefter hun gik i bad ved halv syv tiden.
ANNONCE
MerryXmas.exe
Hvor havde han dog mange gange snakket med hende på dette tidspunkt - når han havde været oppe hele natten, og hun netop var stået op - og hvor havde hun ikke mange gange stoppet deres diskussion, fordi hun ville i bad!

Han havde fundet det sorte tøj frem dagen forinden - sådan at han kunne gemme sig i skyggerne uden at blive set. Derudover var hans taske helt pakket, og det eneste han skulle tænke på, var at komme af sted, finde en indgang til bygningen - eller blive lukket ind af en - og derefter lave indbruddet.

Han tog det sorte tøj på og spejlede sig. Sorte, meget stramme gamacher fra en gang i starten af 90'erne - de var temmelig små, og de så klamme ud på ham. De sad så tæt, at balderne blev klemt sammen, men i stedet for en lille fin pariserrøv, fik han en mærkelig skvulpende, bulet røv - helt udenfor kategori.

Men det var de eneste sorte bukser, han havde. Og man kunne ikke gå på indbrud uden at have sorte bukser på. Hans T-shirt passede perfekt. Det var den, han havde fået af sin mor i sidste måned - som en slags "en-forskud-på-julegaven-gave". Det havde hun gjort lige siden, han var helt lille.

Han tog de sorte strømper og de sorte sko på og kiggede så igen i spejlet. Det var nu ikke fordi, han lignede en superhelt. Men, det gjorde ikke så meget. Han havde aldrig taget det så højtideligt, hvilket tøj han havde på, og bare han havde sort tøj på, så var det såmænd ikke så slemt. Sort gjorde jo også mindre, havde han hørt!

Så det var nok bare ham, der så syner...

Bruce var klar til at smutte, men nåede lige at tage usb-sticken rundt om halsen, før han skyndte sig ned til cyklen. Klokken var omtrent 6:00, og om få minutter ville han igen stå udenfor bygningen, hvori Mary boede. Han havde droppet tanken om at komme ind gennem hoveddøren - hvis han skulle have nogle til at lukke op for sig, ville de sikkert tjekke, at hans ærinde nu også var legalt - hvilket det jo ikke var - og så syntes han også, at det var lidt tidligt at ringe på folks dør.

Bruce vendte sig om og gik lidt videre. Han fandt en dør, som formentlig var døren til gården bag huset. Måske kunne han komme ind den vej? Han tog i dørhåndtaget, men den var låst. Bruce bed sig i overlæben - hvad nu? Han var endelig på en rigtig mission, og så kunne han ikke komme ind af en skide dør! Han følte fiaskoen tynge, men nej, det skulle ikke slå ham ud. Nok var han ikke den type, der lignede eller virkede som en helt - men han skulle nok vise, at han på en eller anden måde kunne være en helt.

Og så var det, han hørte fodtrin på den anden side af døren. Bruce for sammen. Der var nogen...! Hans hjerte hamrede. Et par nøgler raslede, en mand gryntede, og så hørtes lyden af en nøgle, der blev stukket ind i låsen. Bruce måtte tænke hurtigt. Det her var måske hans chance for at komme ind. Han måtte finde på noget... måtte finde på noget... måtte finde... måtte! Men forgæves...

Manden havde allerede åbnet døren, og han var på vej igennem den med en cykel. Manden kiggede op og stivnede i forbavselse over at stå ansigt til ansigt med en mærkværdig, ung mand i nogle alt for små gamacher. Den unge mand var en anelse for fed, og hans hårvækst så ud til at være gået i stå. Den unge mand så forbavset ned på ham, blev helt rød i hovedet, og med et mærkeligt grin udbrød han: "Øh.. God morgen... Øhm, det er vel ikke sådan... Jeg mener, jeg glemte sku... Jeg glemte min nøgle, og nu kan jeg ikke komme ind..."

Bruce følte sig aldeles dum. Hvorfor havde han sagt det? Han boede der jo ikke en gang! "Doh, Doh, Doh, DOOOH!" Skreg han inde i sig selv. "Ikke gennemtænkt, ikke gennemtænkt!"
ANNONCE
MerryXmas.exe
Den unge mand blev endnu mere rød i hovedet, og den lidt ældre mand fik helt medlidenhed med ham. Det var da synd, at han skulle føle sådan en forlegenhed bare på grund af et par nøgler.

Men han så nu heller ikke for kvik ud - måske var han en af de der fortabte, unge mennesker, der ikke var vant til at tale med mennesker udenfor chatforums - nogle af disse såkaldte "nørder" som han netop havde læst en artikel om i morgenavisen.

Manden smilede til Bruce, og Bruce prøvede på at smile tilbage.

"Jamen dog, min unge mand. Du skal da ikke blive flov over den slags. Gå du bare ind her. Ved du hvor ekstranøglen til kælderdøren er?" Bruce rystede på hovedet.

"Okay, se her..." Manden trak cyklen helt igennem døren. Stillede den fra sig og trak Bruce med sig tilbage.

"Derovre, bag den skraldespand. Der finder du et hak i muren. Der ligger ekstranøglen. Fortsat god dag, min unge ven!" Bruce mumlede et farvel og skyndte sig hen til skraldespanden. Manden lukkede døren, og Bruce fandt nøglen.

Han skyndte sig hen til kælderdøren, stak nøglen i, drejede den rundt og åbnede døren. Han tog nøglen med sig - man vidste jo ikke, om den passede til andre døre...

Han gik ind i kælderen, der både var klam og mørk. Det lugtede råddent, og han kunne mærke fugtigheden i luften. Bruce rodede lidt i sin taske inden han fandt lommelygten frem, som han heldigvis havde husket om morgenen.

Nu skulle han bare finde en vej op til hendes lejlighed. Han tændte lygten og begav sig af sted - gennem den skumle kælder, hen mod en dør, som han kunne se i skæret fra lygten. Han nåede døren, åbnede den forsigtigt, kiggede ud i en trappeopgang, lyttede om der skulle være nogen, men der var helt stille. Så listede han forsigtigt gennem døren, lukkede den bag sig og skulle lige til at gå op ad trappen mod 2. sal, da han fik en fornemmelse af, at det var en god ide, at lade døren stå åben. Han gik tilbage til kælderdøren og åbnede den på vid gab. Det svage lys i trappeopgangen sendte et skær ind i kælderen, men Bruce kunne ikke se længere end et par meter ind.

Han vendte sig om og gik hen til trappen. Han begyndte at bestige trappen, men holdt allerede inde ved 3. trin, da det knirkede frygteligt. Han sprang det over og listede videre opad - langsomt, prøvende om det skulle knirke...

Endelig var han på 2. sal, og han koncentrerede sig om døren til venstre. Det var hendes dør, og den var lukket! Det var noget, han ikke havde taget højde for - hvordan skulle han komme ind gennem den dør? Han kløede sig på issen - hmm, nøgle, nøgle, nøgle... Hvor kunne hun have en ekstranøgle? Han vendte sig rundt og ledte efter et eller andet gemmested... Der stod en potteplante hos naboens dør, men der kunne hun da ikke have gemt den... Eller kunne hun?

Han undersøgte planten - men ingen nøgle! Fandens også. Han vendte sig om igen og stirrede på døren. Så faldt hans blik på måtten forneden. Et lys gik op for ham - det måtte være stedet! Bruce satte sig på hug, fjernede måtten og lyste op i et smil, da han så noget glimte til ham. Han tog nøglen, lagde måtten på plads og rejste sig igen.

Nu var der intet, der kunne forhindre ham. Han kiggede på sit armbåndsur, halv syv - hun måtte være på vej i bad nu! Han håbede, at hun ikke brød sit morgenritual netop i dag. Han prøvede på at lytte, om han skulle kunne høre en bruser, men der var intet at høre.

Nå, what the hell! Han stak nøglen i, drejede den forsigtigt, indtil han hørte låsen klikke - så åbnede han døren stille og lyttede. Jo, der var en brusende lyd, og den kom fra det tilstødende rum op til den entré, han nu befandt sig i. Bruce puttede nøglen i sin lomme og lukkede forsigtigt døren. Så listede han helt ind i entréen. Der var to andre døre at vælge imellem. Til højre var der kun en døråbning, men døren var væk. Han kiggede hurtigt ud i køkkenet, men nej - nitte - der var ingen computer! Så prøvede han den dør, der var ligefremme - også nitte! Der var i hvert fald heller ingen computer i soveværelset. Anden dør var lykkens dør - den til venstre - og den førte ind til stuen. Lige rundt om hjørnet var der en computer - og den var tændt!

Bruce ville have hoppet og danset af begejstring, hvis ikke det var fordi, han vidste, at han var i tidsnød. Hun var jo allerede i bad, da han kom, og han havde været der i en fem minutters tid. Der plejede at gå en halv time fra hun gik fra computeren, til hun kom tilbage, og derfra skulle man vel tage 5-10 minutter fra - derved ville han have 20 minutter i alt. Men han havde allerede spildt de 5, og hvis hun havde været i bad i 5 minutter inden, så havde han kun 10 minutter tilbage.
ANNONCE
MerryXmas.exe
Han gik ind i stuen, lod døren være på klem, så han kunne høre, når hun var færdig. Derefter satte han sig til computeren. Det var kun Aniston.dk der fra fremme, og intet andet lå på proceslinien. Windows-tast + M Skrivebordet var clean - kun de normale genveje: IE, Recycle Bin, My computer, og nogle forskellige drev.

Han smed usb-sticken ind i en af usb-portene. XP installerede den på 30 sekunder. Så åbnede han E-drevet, derefter den mappe, der hed 'MerryXmas'. Den var fyldt med en masse mærkelige filer og mapper. For ham så det ikke ud til, at der var nogen orden, men han kunne ikke nå at undersøge det, så han begyndte at overføre nogle tilfældige mapper og filer.

Pludselig hørte han badet stoppe. Bruce skulle til at panikke, men han prøvede på at berolige sig selv. Måske ville hun blive på badeværelset et stykke tid, men nej. Der var en dør, der knirkede. Bruce begyndte nu for alvor at panikke. Specielt, da han hørte et udbrud fra Mary og hendes skridt, der bevægede sig mod døren.

Bruce handlede hurtigt. Han rev usb-sticken ud af porten, lod computer være computer og smed sig hen mod den dør, der var til venstre fra ham. En dør, der førte ind til soveværelset. Samtidig med at han løb gennem denne dør, åbnede døren fra entréen til stuen sig, og Mary nåede lige at se en sort skygge forsvinde ind i soveværelset.

Bruce løb hen til døren, som førte fra soveværelset ud i entréen, og det eneste Mary så, da hun kom fra stuen ind i soveværelset, var igen den sorte skygge, der forsvandt gennem en dør. Hun forsøgte at følge efter den, men opdagede at hun var nøgen. Mary så sig forvirret omkring. Der lå lidt nattøj på sengen - hun greb bukserne og prøvede i farten at tage dem på. Halvt hinkende, halvt løbende forsvandt hun gennem døren ud i entréen, her greb hun en jakke, som hun krængede om sig, mens hun fortsatte ned ad trapperne.

Bruce var nået ned til kælderdøren, som han priste sig lykkelig for at have ladet stå åben. Han løb igennem den, og ind i den mørke kælder, hvor han stoppede op et øjeblik for at orientere sig. Hans øjne skulle lige vænne sig til lyset. Pludselig kunne han igen høre Marys løbende skridt. Hun stormede ned af trappen, og om et øjeblik ville hun være i døråbningen, hvorfra hun ville kunne se Bruce.

Bruce kastede sig ned mellem nogle tønder, hvor han krøb sammen. Han kunne lige skimte Mary i døråbningen. "Jeg ved du er her et sted..." Bruce klemte sig så meget sammen han kunne. Hun måtte ikke opdage ham nu. Der lød et klik fra en kontakt ved døren, og så en banden fra Mary. Bruce priste sig lykkelig - lyset virkede heldigvis ikke.

"Jeg skal nok finde dig!" Hendes stemme var faretruende.

Hun gik længere ind i kælderen. Bruce kunne se hendes skygge bevæge sig væk fra ham, og han åndede lettet op. Et lille suk undslap ham, og skyggen stoppede brat.

"Kom frit frem - jeg kan høre dig!"
ANNONCE
MerryXmas.exe
Han holdt vejret igen, sad helt stiv mellem tønderne og ventede, mens han hjerte galoperede af sted. Mary gik hen mod hans skjulested - langsomt og nervepirrende! Da hun stod en halv meter fra ham, kunne han pludselig mærke et eller andet, der bevægede sig hen over hans hånd. Bruce spærrede øjnene op, mens han kunne mærke sit blod stivne.

Nakkehårene rejste sig, og han fik kuldegysninger hele vejen ned ad ryggen. Det var en edderkop, og var der noget Bruce hadede, var det edderkopper. Han holdt munden tæt sammen af skræk for at skrige højt, og af skræk for, at edderkoppen skulle springe ind i munden på ham.

Hun var så tæt på ham, at det ville være muligt for hende at røre ham, og han sad der med terroren helt tæt inde på livet.

Edderkoppen gik videre hen over hånden - han turde ikke tage den til sig - og endelig var den væk... Men hvor var den så? Måske kravlede den over hans tøj - hvor skulle han vide det fra. Han kunne ikke mærke den, men den kunne stadig være på ham, hvis den havde valgt at kravle op på hans bukser. Han forestillede sig edderkoppen kravle op mod hans ansigt, hvor den grangiveligt ville bide ham og afsløre hans skjulested. Bruce rystede tanken fra sig - "det må du ikke tænke på nu!"

Mary havde stået stille lidt - og Bruce var pludselig bange for, at han havde tænkt højt - som det nogen gange skete. Men så fortsatte hun sin søgen gennem kælderen. Det føltes som år, og Bruce mærkede trætheden overmande sig. Han havde trods alt været tidligt oppe, og pludselig kunne han ikke holde øjnene åbne længere - edderkopper og Mary eller ej! Bruce faldt i søvn - kort efter forsvandt Mary op i lejligheden - og Bruce blev i kælderen, hvor han med højlydt snorken sov til sent ud på aftenen.

Følg med i næste afsnit - i morgen!

Læs også:

Afsnit 1

Afsnit 2

Afsnit 3

Afsnit 4

Afsnit 5

Afsnit 6

Afsnit 7
ANNONCE
Del

Seneste nyt