Aniston

MerryXmas.exe

6. december

Noget gik galt - en bom ville ikke åbne sig, to bomme ville ikke åbne sig. Der var flere nu. Det hele gik i stå. Skærmene flimrede, computerne gik ud. Man kunne høre adskillige udbrud fra de forvirrede vagter, der prøvede på at finde ud af, hvad der foregik. Kunderne var utålmodige - specielt, dem, der lige havde betalt, men som ikke kunne komme igennem.
ANNONCE
MerryXmas.exe
Biler dyttede, folk råbte. Mange steg ud af bilerne, og vagterne prøvede forgæves at få ørenlyd i walkie-talkierne, der hele tiden kom med uforståelige meldinger. Noget var gået galt, og ingen forstod, hvad der egentlig skete.

Så åbnede bommene sig igen, men kun halvt, og nogle af bilerne forsøgte at køre igennem, men uden held. Som en fjernstyret arm, hejste en af bommene sig op og ned - så højt den kunne - bilen gassede op og kørte arrigt frem, men den blev stoppet af bommen, der pludselig valgte at smække ned og fange bilen i et jerngreb. Bilen var smadret, og den forulykkede bilist steg

uskadt, men chokeret ud af bilen.

Lige pludselig flimrede skærmene ikke mere, men et helt nyt billede kom på. Det var en blå skærm, hvorpå der var et billede af et lille juletræ med julepynt og stjerne i toppen. Nogle af vagter trykkede på ikonet, og ordene kom frem

"Merry Xmas"

Hvad fanden foregik der? Noget var i allerhøjeste grad gået galt. Det varede ikke længe, før medierne sendte direkte fra sceneriet. Måske var det en virus, det var i hvert fald teknisk, men man ventede stadig på den rette ekspertise...

Sjælland var blevet afskåret fra Fyn og Jylland. Storebæltsbroen var stoppet. Ingen kunne komme igennem bommene - den eneste mulighed for overfart var via DSB, og nyheden, at det var umuligt at køre over broen, gav DSB's direktør grå hår. Folk turde ikke tage bilen, og det lagde ekstra pres på ham. Han fik dirigeret ekstra toge ind, men det var ikke nok. I flere timer stod også togtrafikken stille. Der var for mange mennesker, og signalfejl opstod som følge af de mange ekstratog. DSB var ikke vant til at kapere så mange mennesker og så mange toge - men så begyndte det lige så langsomt at glide igen - men dog langsomt! Og langsomt blev det ved med at gå!

Så snart Bruce opdagede, hvad der var sket, vidste han, at hun havde været på spil igen. En virus - hvor var de dog kloge - medierne... De havde allerede fundet ud af, at det havde noget med en virus at gøre. Han overvejede at sende en mail til DR og fortælle dem, hvad han vidste, men han turde ikke. Han var ræd for at stå på en scene, og kameraer var endnu værre. Kontaktede han dem, ville de helt klar kontakte ham tilbage, og så var fanden løs - så ville medierne gå amok, og han ville være centrum for deres kameraer. Bare tanken fik det til at løbe koldt ned af ryggen på Bruce.

Han droppede idéen. Et eller andet sted vidste han, at det var smartest at klare ærterne fra en mere anonym kant.

Problemet var bare, at noget havde stoppet trojaneren. Han havde ikke fået adgang siden, hun slukkede computeren ved midnat. Måske havde hun fundet den, men han håbede inderligt, at hun ikke ville have mistanke til ham. Men på grund af det, var han jo afskåret fra at få flere oplysninger. Han blev nødt til at gøre noget irl, men det havde han ikke rigtig evner til. Han var jo bare en ganske almindelig, nørdet dansker - eller i hvert fald en nørdet dansker. Han kunne klare mange ting online, men når det gik galt, og han var tvunget til at gøre noget irl - så rakte hans evner ikke længere.

Bruce blev enig med sig selv om at lade mysterium være mysterium indtil næste dag, hvorefter han bestilte lidt dagligdagsvarer og en pizza over nettet - han skulle jo have lidt at spise. 2 timer efter lå han igen i sin elskede seng. Han tog lommelygten frem og morede sig over et par skyggedyr - specielt da kaninen blev spist af en ulven... Så sov han.

Følg med i næste afsnit - i morgen!

Læs også:

Afsnit 1

Afsnit 2

Afsnit 3

Afsnit 4

Afsnit 5
ANNONCE
Del

Seneste nyt