Aniston

MerryXmas.exe

5. december

Hvordan skulle han få adgang til hendes computer? Bruce tænkte sig længe om. Der var jo så mange måder at hacke på, hvilken skulle han vælge? Det skulle være en måde, hvorpå Mary ikke ville opdagede noget men alligevel en måde, hvor han kunne få lov til at snuse rundt uden at blive opdaget.
ANNONCE
MerryXmas.exe
Bruce kom i tanke om at en af hans gamle venner, Ross, engang havde fortalt, at han havde hacket sig ind på Bruces computer ved hjælp af en trojaner.

Bruce havde ikke opdaget det, men da han fik det at vide, kunne han da godt huske, at der var sket nogle mærkelige ting. Programmer, der startede selv; programmer, der lukkede selv. Det var ikke noget, at han havde tænkt over, da det skete, men Ross havde fortalt, at det var ham, der havde pillet lidt ved programmerne.

Altså, hvis han nu fik Mary til at tage imod trojaneren fra ham, så ville han få adgang til hendes computer, hver gang hun var online. Men hvordan skulle han gøre det? For anden gang den dag tænkte Bruce, så det knagede.

"Hvis jeg nu beder hende pænt om at installere den... Nej, det går ikke, så opdager hun jo bare, hvad jeg er ude på... Jeg kunne også få hende... Nej, det er også for afslørende... Tænk Bruce, tænk!"

Bruce blev mere og mere desperat.

"Der må da være en måde... Nu ved jeg det! Sådan - jeg vidste jeg kunne gøre det! Hvorfor har jeg ikke tænkt på det noget før?"

Bruce startede Outlook Express og begyndte at skrive en mail til Mary:

"Hej smukke

J tror der har vær1 1 eller and1 galt med d spil du sendte for heel min HDD gik i stykker. J var nødt til at finde min gamel HDD frem og sitte den i men nu r j oppe at køre igen.

Prøv lie at se d her billed som jeg fandt på den gamel HDD. D er mig der j var lille. Er j ik bar sød?

Nå men j ville bar lie fortælle at der var nog1 galt med d spil. D virkede slet ik.

Kærlig hils1 MIG."


Bruce fiksede billedet, så trojaneren var tilkoblet. Derefter vedhæftede han filen og trykkede send. Nu var der ikke andet at gøre end at sidde og vente på, at Mary ville åbne billedet.

Bruce sad og ventede, mens stirrede stift på computeren. Der skete ingenting. Hvorfor åbnede hun ikke det billede? Hvad lavede hun? Havde hun luret ham?

Han var efterhånden ved at blive ret nervøs. Hun havde med garanti fundet ud af, at der gemte sig en trojaner i billedet. Nu ville hun for alvor blive sur på ham. Han var bange for, hvad der ville ske. Hun havde jo allerede sendt en meget effektiv virus til ham. Det var ikke godt at vide, hvad det næste ville blive.

"Bip, bip, bip... bip, bip, bip."

Det gav et sæt i Bruce. Computeren bippede. Hun havde åbnet billedet. Hun var hoppet i fælden. Han havde adgang til hendes computer. Hvad nu? Hvad skulle han gøre?

Bedst som han havde opgivet alt håb om at komme ind på hendes computer, havde han fået adgang. Bruce var glad, forvirret, bange, hævngerrig og nysgerrig. Det var endelig sket. Han skulle til at snuse rundt i Marys computer.

Bruce knækkede fingrene, tog en slurk cola, og så var han klar. Han tastede løs på tastaturet i et minut. Vupti! Han var inde. Nu skulle han bare sørge for, at han ikke blev opdaget. Han besluttede sig for at starte på D-drevet. Hvis man ville gemme noget vigtigt, så ville man ikke have det liggende på C-drevet, da det var mest udsat.

Der var intet mistænksomt på D-drevet. Kun små programmer, kedelige regnskaber, musik og film. Han forsatte over på E-drevet.
ANNONCE
MerryXmas.exe
På E-drevet var der i modsætning til D-drevet en mistænksom mappe. 'MerryXmas' hed den. Bruce sad lidt og overvejede, om han nu også turde at åbne den. Han tog mod til sig og klikkede to gange på den.

Der lå en masse mærkelige filer i den. Filernavne han aldrig havde hørt om før: CNT, vsdir, cfg, hst, TAG, ID, samt MerryXmas.exe. Selv samme fil, der var skyld i, at hele hans harddisk blev ødelagt og som var skyld i det store strømsvigt.

Der lå også en notepad fil: MerryXmas.txt. Bruce var blevet så nysgerrig, at han bare måtte vide, hvad der stod i den. Han åbnede den og begyndte at læse.

"1. december: Angreb DongSam. Strømsvigt i hele København. Finjuster MerryXmas.exe så jeg kan følge ordentligt med i processen. Finjusteres, så jeg kan styre de programmer, jeg angriber. Den skal ikke slette alt..

3. december: Angreb Bruce. Han er blevet for nysgerrig. Ødelagde hans harddisk.

6. december: Angrib Sto..."


Bruce mistede forbindelsen til Marys computer. Han var tilbage på sin egen. Hun havde opdaget ham. Men hvordan? Han havde jo været så forsigtig.

Han kiggede på sit ur: 23:59. Hun havde ikke opdaget ham. Hun havde jo bare slukket computeren, da hun var på vej i seng. Bruce vidste, at hun plejede at gå i seng ved midnat. Så det var højst sandsynlig derfor, forbindelsen røg.

Men hvad var det, der skulle ske i morgen? "6. december: Angrib Sto..." Sto...? Hvad var det hun ville angribe?

Bruce ville gerne advare folk, men hvordan kunne man advare folk mod noget, som man ikke engang selv vidste, hvad var?

Han besluttede sig for at gå i seng. Der var jo alligevel ikke så meget andet at gøre.

Følg med i næste afsnit - i morgen!

Læs også:

Afsnit 1

Afsnit 2

Afsnit 3

Afsnit 4
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce