Melancholia
Filmkunst på sit højeste!
Menlancholia er Lars Von Triers senste værk, og efter min mening, et af hans bedste.
Vi så det i "antichrist", hvor filmen indledes af en prolog, der efter min mening, udgjorde én af de flotteste scener jeg nogensinde har set.
Samme type åbningssekvens ses i Melancholia, og man sidder tilbage med en WOW følelse udover det sædvanlige. Det er som at hver eneste "frame" udgør et kunstværk, der i slowmotion, bære med sig, en unaturlighed, der ikke helt kan forklares.
Når det er sagt og gjort, får vi titlen på filmen, og introduceres så til filmens første kapitel: Justine.
Kirsten Dunst sætter liv i kunstvværket
Man har efterhånden set hende i meget, men ikke sådan her. Kirsten Dunst, der spiller den unge Justine, er historiens omdrejningspunkt, og sammen med sin søster Claire (Charlotte Gainsbourg), bliver de udsat for nogle prøver, der ligger udover det sædvanlige.
Vi starter ud med Justines bryllup, der holdes på Claires slot, og det er her, at Von Triers notoriske syn på kvinder gør sig gældende. Dog skal det siges, at det på ingen måde, er af samme grad som i "antichrist", hvor Gainsbourg var decideret ond. Men det ses i form af den gådefulde Justine, og hendes melankoli. Hendes opførsel tester gommen, såvel som gæsterne, og dette leveres gennem et særdeles flot skuespil, der gør, at man som mand krummer tæer.
Filmen er foruden vores egen Jesper Christensen, pakket med store skuespillere, der hver i sær leveret pragtfulde præstationer.
Fra drama til science fiction
Da filmen skifter til kapitel 2, der i sin enkelthed hedder Claire, tager historien en drejning. Pludselig får vi den dramatiske prolog forklaret, idet en fremmed planet kaldet "melancholia", er på kollisionskurs mod jorden.
Vi ser en slags symbiose mellem Justine og denne planet, ja nærmest en slags månesyge, og filmen viser her, at den (efter min mening) er et mesterstykke.
En film der klart skal ses
"Melancholia" har premiere d. 26.05.2011
Vi så det i "antichrist", hvor filmen indledes af en prolog, der efter min mening, udgjorde én af de flotteste scener jeg nogensinde har set.
Samme type åbningssekvens ses i Melancholia, og man sidder tilbage med en WOW følelse udover det sædvanlige. Det er som at hver eneste "frame" udgør et kunstværk, der i slowmotion, bære med sig, en unaturlighed, der ikke helt kan forklares.
Når det er sagt og gjort, får vi titlen på filmen, og introduceres så til filmens første kapitel: Justine.
Kirsten Dunst sætter liv i kunstvværket
Man har efterhånden set hende i meget, men ikke sådan her. Kirsten Dunst, der spiller den unge Justine, er historiens omdrejningspunkt, og sammen med sin søster Claire (Charlotte Gainsbourg), bliver de udsat for nogle prøver, der ligger udover det sædvanlige.
Vi starter ud med Justines bryllup, der holdes på Claires slot, og det er her, at Von Triers notoriske syn på kvinder gør sig gældende. Dog skal det siges, at det på ingen måde, er af samme grad som i "antichrist", hvor Gainsbourg var decideret ond. Men det ses i form af den gådefulde Justine, og hendes melankoli. Hendes opførsel tester gommen, såvel som gæsterne, og dette leveres gennem et særdeles flot skuespil, der gør, at man som mand krummer tæer.
Filmen er foruden vores egen Jesper Christensen, pakket med store skuespillere, der hver i sær leveret pragtfulde præstationer.
Fra drama til science fiction
Da filmen skifter til kapitel 2, der i sin enkelthed hedder Claire, tager historien en drejning. Pludselig får vi den dramatiske prolog forklaret, idet en fremmed planet kaldet "melancholia", er på kollisionskurs mod jorden.
Vi ser en slags symbiose mellem Justine og denne planet, ja nærmest en slags månesyge, og filmen viser her, at den (efter min mening) er et mesterstykke.
En film der klart skal ses
"Melancholia" har premiere d. 26.05.2011
