Matas åbner ny klub til gravide og mødre
Club Matas Mamma hedder en ny stor satsning fra Matas, der skal mindske gravides og nye mødres usikkerhed om, hvad der er rigtigt for egen krop, så tiden med de helt små bliver tryg og endnu skønnere.
Sundhedseksperter som fx jordemoder Lene Skov Jensen og afspændingspædagog Pia Genet Rasmussen vil være fast tilknyttet klubben, og de vil løbende give medlemmerne oplysning og råd, der er timet i forhold til den kvindens graviditetsuge eller barnets alder. Derved vil det enkelte medlem modtage oplysningerne, når det er relevant og giver reel værdi for mor.
Club Matas Mamma er en klub for gravide og for mødre med børn under 3 år, hvor alle kan melde sig ind helt gratis. Der bliver født godt 60.000 børn årligt i Danmark, og Matas' ambitioner med nyskabelsen er høje.
Personlige tilbud på skånsomme varer
Udover at alle medlemmer kan se frem til en velkomstgave i form af fire skånsomme varer fra Matas, så får kvinderne løbende personlige tilbud på særlige varianter af vitaminer, hudpleje og makeup, hvor indholdet er udviklet efter forsigtighedsprincippet.
I udvælgelsen af varer vil klubben altid tage hensyn til, at fostre og babyer er særlig følsomme overfor kemiske stoffer, og at deres gravide eller ammende mor har stor indflydelse på, hvad de påvirkes af. Kvinderne behøver derfor ikke bekymre sig for, om varerne klubben tilbyder har fået den dårligste bedømmelse i Forbrugerrådet Tænk's app Kemiluppen. Det har klubben sikret sig, at de ikke har fået.
Derfor kan man som medlem af den nye klub med god samvittighed benytte sig af tips og tilbud og bruge energien på at nyde den fantastisk tid med de helt små.