Aniston

Massage – hjemmeversionen 1:2

Når du vil forkæle kæresten lidt ekstra

En gang imellem vil man gerne gøre noget specielt for ens udkårne, og massage er absolut en af de bedste små hverdagsfornøjelser, man kan skænke dem, man holder af. Desuden kan det gøres gratis eller holdes nede på minimale omkostninger, det er jo praktisk.
ANNONCE
Massage – hjemmeversionen 1:2
Om det er din første gang, eller om du bare leder efter lidt ekstra inspiration, så tror jeg, at du vil kunne finde begge dele her. Jeg besluttede mig nemlig i Anistons navn at udforske kunsten i at give en god gang hjemlig og uprofessionel massage.

Omgivelserne og forberedelse

Selvfølgelig er massage ikke noget, du behøver at planlægge lang tid i forvejen, men at gøre sig lidt tanker om, hvor specielt det skal være, og hvor meget tid du vil sætte af til det, er altid nogle godt at gøre sig.

Hvis det bare drejer sig om en hurtig omgang af nakke og skuldre, for at løse op for de værste sammentrækninger, behøver du næppe gøre et større nummer ud af seancen; men er det nu en lækker erotisk massage af hele kroppen, bør du nok lige bruge bare 5-10min på at tænke det igennem inden.

Hvis det skal være en speciel og sanselig oplevelse, vil jeg foreslå dig at starte med at planlægge præcis, hvor der er plads - om det er på sengen eller på gulvet er underordnet, bare du kan bevæge dig let omkring ham. Sørg for at varme lokalet op, skru en tand ekstra op for varmen, du ville heller ikke have lyst til at ligge uden tøj på, hvis det indebar, at du lå og klaprede tænder, og tænd gerne en del stearinlys.

Du kan også brænde en smule røgelse af for at give en mere afslappet aroma i luften, men sørg for ikke at bruge for meget, det kan give hovedpine. Og hav et håndklæde, tæppe eller en dyne liggende klar til at dække de områder, du ikke har gang i, så han bare kan slappe af og ikke behøver at tænke på, at han fryser.

Olie eller ej

Nu skal du så til at overveje, om du vil investere i en rigtig massageolie, hvis du da ikke lige har en stående. Det kan godt gøres uden, og almindelig hudlotion eller glidecreme kan også benyttes, men så skal du bare lige vide:

  • Uden nogen creme eller olie vil det meget hurtigt blive hårdt for dig, du vil hurtig blive træt i hænderne, da der ikke er nogen glidende effekter til hjælp, så du vil næppe kunne holde særligt længe.


  • Almindelig hudlotion tørre desværre hurtigt ind i både din og hans hud, så du skal ofte hælde nyt lotion på, da det ikke vil glide særligt længe af gangen. Og han vil ikke smage synderligt godt, hvis du skulle få lyst til at kysse, nappe eller slikke på ham.


  • Glidecreme suger ikke så hurtigt ind i huden, det er en fordel. Men til gengæld er det ikke fremstillet til at blive brugt på huden som creme, så når du har masseret og gnedet et stykke tid, vil den døde hud skalle af. Det er ikke synderligt sexet, men fint nok hvis du ikke har et problem med det. Det smager dog ikke af noget, så du vil sagtens kunne nyde så meget af ham, som du nu engang skulle få lyst til.


  • Derfor er rigtig massageolie bestemt det bedste, men de andre løsninger kan også bruges. Hvis du beslutter dig for at bruge en massageolie, kan det anbefales at give "Lust" et besøg. Du kan eventuelt starte med at kigge på deres udvalg af olier her.

    Personligt kan jeg fortælle, at denne olie er ret god. Den varmer godt og glider let, men det bedste er, at den kan spises med god samvittighed. Hvis du kan lide jordbær, kan denne bestemt anbefales.

    Nu er scenen sat, og det eneste du mangler er ham...

    Få råd før start:

  • Hold dig fra rygraden! Er du ikke uddannet kiropraktor, massøse eller lignende, så hold dig til at massere langs rygraden og ikke på den eller henover


  • Husk at varme dine hænder og olie op inden, hvis du vil have ham til at slappe af og nyde det


  • Brug cirklende bevægelser, det er det nemmeste og mest behagelige, når du ikke er uddannet massør. Hold dig også gerne primært til opad- og udadgående bevægelser, så du følger blodstrømmen


  • Pas på med at trække i ham, et stræk kan være meget smertefuldt, hvis det ikke udføres korrekt


  • Skift med fordel for dig selv og din udholdenhed mellem at bruge fingerspidser, håndflader og knoer


  • Det er som regel bedst, når du bruger lidt kræfter, men husk på, at du ikke er uddannet, så hold lidt igen


  • Øv dig gerne på det meste på en veninde inden, hvis du rigtig vil imponere ham


  • Sid med ret ryg, hvis du ikke selv vil ligge med smerter bagefter


  • Og til sidst, hvis du lige har fået lavet negle, så lad vær, for du skal kunne tage lidt fat, og det kan alt for lange negle hurtigt besværliggøre


  • At komme godt i gang

    Start med at tænde lysene, sørg for at de står, så I ikke kommer til at ramle ind i dem, og sørg for at olie eller creme er inden for rækkevidde.

    Hvis du har planlagt massagen i sengen, så svøb ham ind i håndklæde/tæppe/dyne, sæt dig selv på sengekanten med spredte ben, og få ham til at sætte sig imellem, så der er frit udsyn til nakke og skuldre, hvis du har planlagt det på gulvet, brug da i stedet en stol og følg samme procedure.

Han skal sidde ret op og ned, ikke noget med at hænge eller svaje til den ene eller anden side! Dette kan give uønskede skader, så bare rank ryg under massagen.


Lad vær med at hælde olie eller creme direkte på ham, det er koldt og chancen for, at han vil nyde det, er meget lille. Eksperimenter gerne med, hvor fedtet cremen er inden du hælder løs af dem, mange er ret drøje, og det er kedelig bare at sejle rundt i det.

Hæld en skvat olie i hænderne og varm den op ved at gnide hænderne hurtigt. Du bør ret hurtigt kunne mærke en varme sprede sig, smør nu hans skuldre og nakke godt ind.
ANNONCE
Massage – hjemmeversionen 1:2
Begynd at massere hans skuldre og nakke, husk på at selvom man om regel meget gerne må tage godt fat, så kan det være ret ubehageligt, hvis du tager for hårdt fat foran på skulderstykket.

Der findes forsvars- mekanismer, der kan få store mænd til at stoppe deres foretagende, hvis du rammer rigtig, tag lige den tanke med i dine overvejelser, inden du vrider hans skulder af led.

Som regel er det nemmest at bruge fingerspidser på skuldre og nakken, men skift til håndfladerne, ved at tage fat i venstre skulder med højre hånd.

Med dette tag kan du også få et godt greb om hans muskler i nakken, som du kan hive lidt forsigtigt opad og holde fast i et øjeblik, for at løse ham ordentligt op.

Hvis han ofte er anspændt i nakken, kan det tænkes, at han har myoser(lille samling af meget ømme muskler). Hvis du ikke lige er klar over, hvordan det føles, kan du hurtigt tjekke dette, når du har gang i nakken.

Når du kører tomlen henover hans nakke og skulder, kan du måske mærke, at der er noget der "svupper" når du kører fingrene over stykket. Hvis du kan rykke med den, når du massere den, er dette en myose. Nakken må du endelig gerne tage et godt greb i, da man som regel er lettere anspændt der; og hvis du gør noget, der er meget ubehageligt her, skal han nok brokke sig, men han vil nok nærmere bare fortsat nyde sine lykkelige omstændigheder.

Stræk nakken ud

Hvis han er rigtig øm i nakken, kan du udføre et simpelt og effektivt stræk på ham, når hele nakken og skuldrene er varmet godt op. Få ham til at rette sig ordentligt op igen, helt ret ryg til denne øvelse er påkrævet.

Hold med den højre hånd på hans hoved og venstre hånd på venstre skulder, så presser du blidt hans hoved ned mod den højre skulder, så han strækker venstre side af nakken/halsen. Sørg for at spørge, om han kan mærke det, og lad være med at hive for hårdt. Hold strækket i 10sekunder.

Før derefter hans hoved forover og pres det så ned mod hans bryst, så han får strukket selve nakken ud. Hold strækket i 10sekunder. Skift nu hånd, så det er venstre hånd på hovedet og højre hånd på hans højre skulder, træk nu blidt hans hoved ned mod venstre skulder, så han får strukket den højre side af halsen/nakken. Hold strækket i 10sekunder.

Slut af med lige at massere og løsne nakken lidt op igen.

Ja det var så den første del, start eventuelt med at øve disse greb på en veninde, mens du alligevel venter på del 2.

Fortsættelse følger...
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce