Mandeting
Et forbudt område...
"Du ved da heller ingenting!" ordene kom fra min far. Han havde bedt mig hente en skruetrækker, og jeg kom åbenbart tilbage med noget der hedder "knibtang" (det lyder som noget fra en gyserfilm "Knibtangen vender tilbage", kan i se det for jer?...).
I det øjeblik bestemte jeg mig for, at lære noget om "mandeting". Hvad de forskellige værktøjer hedder, lære bilmærker udenad og finde ud af, hvordan man skifter olie på en bil.
Så jeg lærte at køre traktor og plaffe "lerduer" ned med et jagtgevær. Jeg lærte, hvordan man bruger en motorsav, kender forskel på en stjerneskruetrækker og en svensknøgle og hvordan man skifter en sikring.
Jeg kunne på et splitsekund sige "Mercedes SL 500" og "BMW Z8",og endda genkende et "offside", når jeg så det. Kort sagt, jeg blev en rigtig powerwoman(d), og var ganske klar til at erobre mændenes verden.
Så mødte jeg en fyr. Håndværkertypen, der drak bajer, gik i kedeldragt og havde svært ved at holde fingrene fra alt, der blot mindede om noget teknisk. Lad os for nemheds skyld kalde ham "Mand".
"Ih" tænkte jeg, "Nu behøver jeg slet ikke at vide alle de ting. Han klarer det jo for mig."
Og det gjorde han, nogenlunde i hvert fald. Han reparerede min lommelygte (den manglede altså bare batterier), slog edderkopper ihjel (med en lyserød fluesmækker), skiftede olie på min bil (jeg havde lige gjort det selv) og løftede tunge ting (det var han til gengæld god til). Han var så uendeligt stolt af det, at jeg ikke nænnede at fortælle, at jeg godt kunne selv. Undtagen det med at slå edderkopper ihjel.
Engang imellem var det nu også rart, at overlade det besværlige til Mand. Især når han insisterede på, at "det da slet ikke er et problem. Bare overlad det til mig, jeg kan saaagtens!"
Efterhånden gik det op for Mand, at jeg ikke var så hjælpeløs endda. Jeg tror det irriterede ham grusomt, men han ændrede ikke sin opførsel.
Han spillede stadig macho, og brugte hver eneste lille chance han fik, til at vise mig hvad han kunne. Det virkede dog aldrig rigtig for ham alligevel...
I det øjeblik bestemte jeg mig for, at lære noget om "mandeting". Hvad de forskellige værktøjer hedder, lære bilmærker udenad og finde ud af, hvordan man skifter olie på en bil.
Så jeg lærte at køre traktor og plaffe "lerduer" ned med et jagtgevær. Jeg lærte, hvordan man bruger en motorsav, kender forskel på en stjerneskruetrækker og en svensknøgle og hvordan man skifter en sikring.
Jeg kunne på et splitsekund sige "Mercedes SL 500" og "BMW Z8",og endda genkende et "offside", når jeg så det. Kort sagt, jeg blev en rigtig powerwoman(d), og var ganske klar til at erobre mændenes verden.
Så mødte jeg en fyr. Håndværkertypen, der drak bajer, gik i kedeldragt og havde svært ved at holde fingrene fra alt, der blot mindede om noget teknisk. Lad os for nemheds skyld kalde ham "Mand".
"Ih" tænkte jeg, "Nu behøver jeg slet ikke at vide alle de ting. Han klarer det jo for mig."
Og det gjorde han, nogenlunde i hvert fald. Han reparerede min lommelygte (den manglede altså bare batterier), slog edderkopper ihjel (med en lyserød fluesmækker), skiftede olie på min bil (jeg havde lige gjort det selv) og løftede tunge ting (det var han til gengæld god til). Han var så uendeligt stolt af det, at jeg ikke nænnede at fortælle, at jeg godt kunne selv. Undtagen det med at slå edderkopper ihjel.
Engang imellem var det nu også rart, at overlade det besværlige til Mand. Især når han insisterede på, at "det da slet ikke er et problem. Bare overlad det til mig, jeg kan saaagtens!"
Efterhånden gik det op for Mand, at jeg ikke var så hjælpeløs endda. Jeg tror det irriterede ham grusomt, men han ændrede ikke sin opførsel.
Han spillede stadig macho, og brugte hver eneste lille chance han fik, til at vise mig hvad han kunne. Det virkede dog aldrig rigtig for ham alligevel...
En aften ringede han til mig, plørefuld, og spurgte om jeg ville hente ham. Så jeg drønede af sted i min lille, postkasserøde bil. Men jeg er rent ud sagt torskedum til at finde rundt i "højre og venstre", så jeg kørte helt forkert.
Da jeg dukkede op hvor Mand skulle hentes, og forklarede ham, at jeg kom så sent fordi jeg havde taget fejl af højre og venstre, gloede han hånligt på mig. "Du ved da heller ingenting!" udbrød han.
Det morede ham, at der var noget han kunne, som jeg ikke kunne. Da vi kørte hjem blev han ved med at gentage:
"Jeg skal nok lære dig at kende forskel på højre og venstre, det er ikke noget problem. Højre og venstre, æææii typisk kvinder!"
Da han faldt i søvn med panden mod ruden, kunne jeg blot sukke himmelhøjt.
På den måde lærte jeg ikke meget om højre og venstre. Men jeg lærte en masse om mænd...
Da jeg dukkede op hvor Mand skulle hentes, og forklarede ham, at jeg kom så sent fordi jeg havde taget fejl af højre og venstre, gloede han hånligt på mig. "Du ved da heller ingenting!" udbrød han.
Det morede ham, at der var noget han kunne, som jeg ikke kunne. Da vi kørte hjem blev han ved med at gentage:
"Jeg skal nok lære dig at kende forskel på højre og venstre, det er ikke noget problem. Højre og venstre, æææii typisk kvinder!"
Da han faldt i søvn med panden mod ruden, kunne jeg blot sukke himmelhøjt.
På den måde lærte jeg ikke meget om højre og venstre. Men jeg lærte en masse om mænd...
